25

Himlen over Kongerslev

Morgenlyset over Kongerslev var smukt og rummede løfter om lys. Det var blå time, da jeg kørte ud af landevejene, for at finde verdens ende, eller i hvert fald noget tæt på. Jeg fandt det, jeg søgte.

Morgenlys over Kongerslev

Længere op ad dagen ombestemte vejret sig og endte med at være gråt og truende, da vi nåede til frokost. Udsigten var dog slet ikke ringe, når man sad indendørs.

Middagslys over Kongerslev

Lige før himlen giver slip på regn, kan der være det mest fantastiske lys. Sådan var det i dag, hvor husene i horisonten lyste uforstyrret, mens himlen blev mørkere og mørkere.

Frokosten blev indtaget til lyden af regnen, som ramte siloerne på den anden side af gårdspladsen. Larmen var ind imellem øresønderrivende, men der er en egen charme ved at befinde sig indendørs i uvejr, så jeg nød naturens optræden.

Rengvejr over Kongerslev

Det havde været en dejlig dag.

Turen hjem gik over Komdrup, siden langs Lindenborg Gods og ned forbi Gunderup Kirke, hvor Alexander blev bisat fra. Efter den drejede jeg ind tværs over landet, for at ramme Gug, men først efter en tur gennem Nøvling og Visse. Jeg elsker de navne. De giver absolut ingen mening.

Du vil sikkert også kunne lide