Tørrede krydderurter er en gave her i vintersæsonen. Jeg elsker, at jeg kan hente glas ud fra spisekammeret, der er fyldt med velduftende mynte, grofthakket sar, timian i flere afskygninger, salviebundter i stakkevis og allerbedst min elskede løvstikke, som kan redde det meste i en snæver vending.
Omvendt er der altså intet som friske, nyplukkede krydderurter, som dufter helt vidunderligt.
Jeg er vist ved at savne foråret og sommerens rigdom, når jeg i januar kan sukke over, at jeg fortsat har hylderne fyldt med gode sager og det er heller ikke nogen beklagelse, men jeg savner at tage saksen og en lille kurv over armen, for at træde ud på solvarme sten, fordi der skal provianteres til aftenens måltid.
En håndfuld mynte og melisse til vandkanden. Et par bundter basilikum og sar til salaten eller lidt salvie til sprødstegning på panden, inden det indtages på toppen af en god, solid sommersalat med masser af solvarme tomater.
Måske er det varmen og udendørslivet jeg savner. Duften af grill, græs og glade børn. Jeg savner i hvert fald lige nu og så kan krydderurterne altid få skylden.
5 kommentarer
Liselotte
15. januar 2007 at 20:53Åh… kommenskringler…*suk* :-)
Claus
15. januar 2007 at 20:42Du er ikke ene om at savne – men dagene bliver længere fra nu af, og det kan allerede anes.
Dine brød fra i går er testet med super resultat – og der røg lige en plade kommenskringler med i farten… Fotodokumentation haves.
Hanne 2
15. januar 2007 at 20:35Jeg kendte ikke krydderurten sar; Så fluks blev den googlet,
og jeg er blevet lidt klogere, og det er en krydderurt, jeg bestemt skal prøve både at spise og dyrke nu her til sommer :-)
Jeg fandt lidt oplysninger hos http://www.nikolajkirk.dk (under madleksikon).
Liselotte
15. januar 2007 at 19:56Netop ;-)
Lizelotte
15. januar 2007 at 19:50Savn giver sig udslag på mange måder.
Men ja. Savnet efter sommeren kan altid få skylden.