På mit spisebord står min Amaryllis fra denne jul. Den nåede at blomstre med hele 5 blomsterhoveder, før den var færdig med at skyde og jeg elskede den. Rød med hvide og limegrønne tegninger stod den knejsende på hjørnet af bordet og spredte glæde i flere uger.
Da jeg ville klippe den ned og sætte den væk, til næste efterår, opdagede jeg endnu en knop, så den fik lov til at stå lidt længere. Nu belønner den mig med endnu en omgang af de smukke blomster.
Denne gang er de næsten helt røde. Der er ikke mange tegninger på blomsterne, men de lyser glade op, hver eneste gang jeg passerer dem. Jeg elsker dem. Løget står i mit smukke, høje Amaryllisglas, som er en gave fra Susanne. Jeg elsker at finde det frem og placere løget, kun for at vente i spænding på, at blomsterne skal folde sig ud.
I køkkenvinduet står endnu et løg. Købt for ingen penge og måske nok en anelse sølle at se på, står det nu og har trykket speederen i bund.
Jeg er spændt på at se, hvilken farve det viser sig at åbenbare, for der var ikke andet end kasse fyldt med kedelige løg, da jeg en dag kom forbi. Jeg snuppede det sundeste og lod det være en overraskelse. Om et øjeblik får jeg vished. Jeg kan slet ikke vente.
Jeg elsker kommentarer, så din er meget velkommen.