Jeg har fået yndlingshalsklude. Sådan for alvor. De hænger på mig altid og det absolutte yndlingstørklæde er dette…
Farverne er betagende smukke og kommer slet ikke til deres ret, når aftenlyset træder til, men de er smukke så tænderne hviner og jeg elsker dem!
I forlængelse af nytårsaften og en meget bar halsudskæring fik jeg gravet et levn fra fordums tider frem, så nu svinger der også en discokugle om halsen min. Jeg ved ikke rigtigt, om ikke den er mere sjælden end køn, men den er min, købt nede i Store Kongensgade hos Lise Othmar en fredag eftermiddag, efter dagens dont nede i Store Regnegade.
Den anden yndlingsklud er lille og fin, men ikke det mindste diskret og heller ikke spor sart. Den er allerede indviet af utallige fingre, som har været nødt til at danse fandango mellem de små, sirlige cirkler. Jeg forstår godt de fingre, for jeg kan heller ikke selv lade cirklerne ligge, men må lige vende, dreje og studere, når jeg ser tørklædet ligge et sted.
Det er ikke fordi tørklæderne er stor kunst, men de er hæklet af det fineste uldgarn i utroligt smukke farver og tiden det ville tage, at lave et tilsvarende, har jeg altså ikke, så disse er betalt med glæde. Det sidste kommer de også til at give mig i mange år fremover, er jeg sikker på – hvis jeg altså ikke slider dem i stumper inden.
Jeg havde svoret, at jeg ikke ville vise det nye hår, men ved aftensmaden siger Oline pludselig:
– Sig mig en gang… er der nogen grund til, at du ligner en lejesoldat?
Jeg nævnte vist selv tidligere, at det var blevet kort, men så er det da heller ikke kortere og forøvrigt har jeg aldrig set hverken legionærer eller lejesoldater med så sirligt anlagt mascara, men måske jeg ikke har set ordentligt efter.
Jeg ligner en død sild, men jeg er træt, så det halve kunne være tilstrækkeligt og forøvrigt har jeg kløft i hagen og det er da vist helt hen i skoven, for den slags er ikke specielt ønskværdigt medmindre man er mand med intentioner om en karriere i Hollywood, men til gengæld er jeg mig og egentlig ganske godt tilfreds det meste af tiden. Også lige nu, hvor det eneste der er at klage over er, at jeg fryser ørerne noget så forbandet…
37 kommentarer
Liselotte
13. januar 2007 at 10:40A si’r tak, Tina :-)
Tina - omme i London
13. januar 2007 at 02:02Liselotte – du ser hamrendes godt ud og haaret er bare fjong!
Liselotte
11. januar 2007 at 19:30Jeg ejer ikke en føntørrer. Jeg kommer aldrig til at eje en føntørrer. Jeg er alt for utålmodig til at have hår, som kræver andet end en lufttørring og siden et par fingre igennem det.
Jeg er også heldig. Jeg ejer nemlig hår, som kan bære den sløsede og uinteresserede omgang jeg har med det ;-)
karen
11. januar 2007 at 18:08hver gang jeg har vært hos frisøren angrer jeg på at jeg ikke klippet meg akkurat sånn! det må være skikkelig deilig å kunne riste på hodet uten at det kommer fjon i fjeset!! ellers synes jeg også at leiesoldat var fullstendig misvisende! du ser ut som et levende, nydelig, vakkert menneske!! med kult hår!
Liselotte
11. januar 2007 at 11:08Fuldstændigt som oplevet her. De ved nøjagtig hvornår og hvordan der skal stødes og burde vel kunne kaldes mesterstrateger, men du har ret, de er alt for bløde, når virkeligheden banker på ;-)
capac
11. januar 2007 at 10:52Piger i den følsomme alder ved nok, hvordan de skal sætte stødet ind! Men gør man det samme over for dem, så krakkelerer de som det fineste glas… ;-)
Liselotte
11. januar 2007 at 10:49Akkeja… jeg ligner vel udskidt æblegrød, men sådan er det lige nu ;-)
Charlotte Illum Larsen
11. januar 2007 at 10:19Liselotte din smukke kvinde – jeg får lyst til at ae din kind og holde din hånd når jeg ser det billede
Liselotte
11. januar 2007 at 09:58Tak allesammen og ja, jeg får rigeligt at spise. Faktisk alt for meget og nej, jeg er IKKE tynd, men åbenbart “skudt” i en vinkel, som ansporer nogle til at tro det. Der er stadig rigelig huld på mig ;-)
Oline vænner sig vel med tiden, men hun hader forandringer og påstår hårdnakket, at det er flere år siden jeg sidst var korthåret, skønt jeg har billeder, der beviser det var dette forår. Barnet får vænne sig, gør hun ;-)
Yrsa
11. januar 2007 at 09:25Hørte en eller anden med modeforstand forleden fortælle at den hotteste mode i 2007 bliver KORT drenge hår til kvinder og at han var spændt på hvem der var den første til at få tryllet havfruehåret om til drengelokker :-)
Så du er helt MODERIGTIG fru Weller ! (og iøvrigt rigtig pænt – siger en som har helt alm. glat fint nordisk hår, som kræver sit for at “sidde”)
Lizelotte
11. januar 2007 at 09:22For hulen Liselotte … du er godtnok blevet tynd.
Godt du havde lidt reserver at tære på – det trøster jeg mig med, når jeg synes det buler forkert – at det er min MODSTANDSKRAFT der sidder der….
Men håret – det synes jeg er nylle…. det klæder dig med det korte – også.
kokken på blokken
11. januar 2007 at 09:11Du smukke qvinde – det passer jo perfekt til dig – og du skal overhovedet ikke “lege soldat” men bare blive ved med at være dig.
Og tørklæderne – waaaw de er da for seje. En god dag til dig og dine.
Pia
11. januar 2007 at 09:07Hej LL
Nåm bare lige at jeg altså synes du er rigtig flot.
Kh Pia
Benedicte fra Oslo
11. januar 2007 at 08:45Koser meg med morgenkaffen og lesing av den fantastiske bloggen din som vanlig..Alle de flott fotografiene dine får meg til å boble over av inspirasjon og lyst til å finne fram strikkepinner og heklenål igjen. Jeg har en stor krukke full av blomster som jeg har heklet uten å vite helt hva jeg skulle bruke dem til…Takk Liselotte! Ett teppe skal det bli!!!!Må bare lage kanter rundt etterpå..ÅÅÅ som jeg gleder meg til å komme hjem fra jobb i dag!
Tina
11. januar 2007 at 08:00Jeg holder nu ikke med Oline, der er ikke meget lejesoldat over dit nye look det er alt for feminint.
Selvfølgelig er du træt, det har været nogle barske uger du har været igennem. Husk og lyt til kroppen!
Tørklæderne er helt fantastiske, garnet ser ud til at være utroligt blødt.
Helle Læsø
11. januar 2007 at 07:57SMUKT…, det hele…
Krebsinden
11. januar 2007 at 07:42Jeg kan kun tilslutte mig de andre, den frisure klæ’r dig og dermed basta!
Gitte
11. januar 2007 at 07:40Liselotte – det er pænt, håret, uanset hvad din teenage-datter sir :-) Jeg skal til frisør på lørdag og er måske blevet inspireret til noget nyt og kort.
Men får du nok at spise? Pas på dig selv, ikk oss’…
Elisabeth
10. januar 2007 at 23:28*grin* lejesoldat? så er vi vist flere ;) det klæder dig rigtig godt! så kan hende Oline bare klappe i ;)
lækre luksustørklæder, kan godt forstå du er vild med dem :)
Elisabeth – åbenbart også lejesoldat
Sol
10. januar 2007 at 23:27Jeg ser ikke noen leiesoldat, kun en flott kvinne med en stilig frisyre og et varmt hjerte ;-}
Bente B
10. januar 2007 at 23:26Skjerfet ditt var helt fantastisk!!!!! Nå har jeg studert det lenge, og tror jeg bare må prøve å lage noe sånt :o))) Nydelige farger!!
Bolette
10. januar 2007 at 23:17For mig at se når jeg kigger på de billede er det hele grunden til at man opfandt kort hår til quinde sådan en dejlig Gudinde som dig der kan bærer det Liselotte…Gudinder bliver også trætte og blege og kløften er din og super….Nåh men da jeg ragede alt håret af og havde fem millimeter platinblond og styrketrænede 5 gange om ugen
så kaldte min søns far mig for en millitant lesbisk så er lejesodat da næsten blidt….Sov sødt jeg vil fumle videre med tekst til vores nye hjemmeside …tak for alt som du skriver og ups…
mon ik jeg sidder og savler og dine tørklæder
de er smukke min susanne ville svømme væk i sådannne GUf ting
hvis i skulle få et ledigt øjeblik så …
http://www.enghuset.org
sov sødt og go nat…
Bolette
Sylvia
10. januar 2007 at 23:15Tøff frisyre på en tøff dame!!
Og de halstørklerne er jo bare fantastiske!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Kirsten
10. januar 2007 at 23:10P.s. Hvor ER jeg da misundelig over de tørklæder – og discokuglen er da HELT VILDT FED!!!
Kirsten
10. januar 2007 at 23:09Det ser s´gu godt ud, Liselotte. :-) Lækkert at se på, nemt at sætte, og med utallige muligheder for forskellige udtryk. Rart med en frisure hvor man frit kan vælge om man vil sætte det lidt pjusket til sjov og spas, eller stramt og sirligt og lege femme fatale… (Indsæt selv flere muligheder efter fri fantasi; klokken er ALT for mange til at min hjerne kan udtænke flere looks – selv om jeg véd de er der)
:-)
Maltesen
10. januar 2007 at 23:06Måske kan du blive stand in for George Clooney med den kløft ;-)
Anne Stange
10. januar 2007 at 22:59Du ser da noget så lækker ud, træt eller ej!!
Men nu også en hel del tyndere, end sidst jeg kiggede, du må snart hives ud til næringsrige frokoster, Frue.
Tørklæderne er så smukke, vidunderlige, og sjovt nok havde vi lige snakket om dem i skolen i dag, hvor en skøn kollega sukkede over nogle hæklede smukke tørklæder som hun havde set i Kbh.
“Jeg ved lige præcis hvilke du taler om!” kunne jeg sige, og ganske rigtigt :-)
Garnet er så smukt, og de må være hæklet med en nål nummer 1, vi kunne aldrig lave dem selv, men gid vi kunne!
Ella
10. januar 2007 at 22:56Charmerende, det var han nemlig, også så det kunne mærkes, han kunne noget med sine øjne, så man blev helt blød i knæene :-)
Anita
10. januar 2007 at 22:52Uhmnnn :o)
Liselotte
10. januar 2007 at 22:49Godnat så… og sov godt og forøvrigt så elskede jeg den pandelok. Et sted i mine gemmer er der billeder af den. Jeg så dem forleden og kunne både dufte og mærke hans hår. Det var dejligt :-)
Anita
10. januar 2007 at 22:48Åh jow, han nåede skam at agere playboy og charmere vi hunkønsvæsener. Det var nemlig med sin frække mørke pandekrølle ;o)
Så, nu SKAL jeg altså i seng…
Liselotte
10. januar 2007 at 22:42Jeg siger tak for de opmuntrende kommentarer, men jeg er ikke blind for, at de sidste uger har kostet lidt farve og et par ekstra rynker, men det var jo også HÅRET der var “på” nu, ikke? ;-)
PS – Ole og jeg har ikke børn sammen, men hver for sig og de børn vi får, har alle kløft i hagen. Min nåede ikke at blive playboy, som han ellers havde planlagt, men Oles drenge har stadig chancen ;-)
Lotte Andersen
10. januar 2007 at 22:30Jeg syntes at du ser cool ud ;)
Liza :-)
10. januar 2007 at 22:29Jeg kan godt nok ikke se ligeheden med den lejesoldat…. og jeg er ganske enig med Anita, du ser da lækker ud :-)
Ella
10. januar 2007 at 22:29Lige mine ord, Anita.
Men det er ikke en Travoltakløft, det er da en Liselotte og Ole kløft, som de solidarisk lader gå i arv til deres børn, som de altså ikke har sammen – jeg vrøvler vist ;-)
Gu er du træt og tynd, Liselotte, men smuk og dejlig er du stadigvæk :-)
Anita
10. januar 2007 at 22:24Du er FAME lækker! Lækker-legionær-med-Travoltakløft-og-smukke-trætte-pandaøjne ;o)
Pernille
10. januar 2007 at 22:23He he – så det var altså det der skulle til ;-)
Jeg synes aldeles ikke du ligner en lejesoldat – det er nydeligt og det klæder dig!! Det kan du godt sige videre til Oline…