23

Det er i orden

Jeg kan da få så frygteligt ondt af mig selv, at ingen andre behøver ulejlige sig. Nu sidder jeg her, med begyndende ondt i halsen og en frygtelig hovedpine og har rædderligt ondt af mig, for jeg gider ikke være halvsløj. Enten er man slået ned af junglefeber og delirium eller også er man fanden tage mig frisk. Altså i min bog. Man er ikke midt imellem.

Honningfordybelse

Varm te, med honning hældt rigeligt og rundhåndet, er medicinen, men ikke om jeg må bruge honningen fra Harrestrup. Den har tilsyneladende særstatus herhjemme, så jeg må nøjes med en købehonning, som garanteret ikke er slynget med samme kærlighed. Er jeg ikke rask i morgen, kan han få lov til at passe mit sølle skrog!

Min energi er for øjeblikket nærved ikke-eksisterende og det er svært for mig, at acceptere, at krop og sjæl tilsyneladende fordrer langsommelighed og vegetation, for det er ikke mit naturlige tempo, men det er til gengæld min virkelighed.

Jeg er træt omtrent inden jeg stiger ud af sengen om morgenen og var der ikke ting at passe, ville jeg formentlig kunne sove det meste af dagen væk. Ingenting får jeg gjort. Jeg har gær liggende, som er købt lige før nytår, men stadig ikke brugt. Der ligger smukke stoffer og projekter i hobetal. Garnet er vundet op og pindene fundet frem. Jeg har masser af projekter, som egentlig lokker, men tilsyneladende ikke mere, end jeg vælger dem fra, for i stedet at vegetere.

Jeg heler. Jeg ved det godt. Jeg er klar over, at det her er en proces, som ikke kan forceres og jeg ved, at tiden er med mig og lige nu endda arbejder for mig. Jeg skal bare lige lære, at det er i orden.

Du vil sikkert også kunne lide