10

Morgentid

Jeg skelner, ulogisk nok, mellem tiden før nytår og tiden efter. Når vi når til efter, er jeg klar til forår og spæde blomster, solskin og begyndende varme, men det er frygteligt naivt, for der er lang vej endnu.

Det kan jeg også konstatere denne morgen, hvor der vel, efter årstiden, er mildt, men alligevel bidende koldt, når man trænger gennem varmen og ud i virkeligheden udenfor. Oskar traver gerne gennem haven, men denne morgen er jeg temmelig forbeholden, for jeg fryser, som bare pokker.

Her i januar

Inde igen er kaffen klar og jeg trænger, så koppen er rar, at folde hænderne om. Jeg tænder computeren, får Oline vækket og er så klar til dagens bad, men sætter mig lige her et øjeblik, inden jeg tager mig sammen og finder ind under den varme bruser.

Så går tiden. Den forsvinder mellem mine hænder. Jeg jonglerer mellem post, som skal besvares, sider jeg gerne vil læse og småopgaver, som lige skal laves, inden arbejdsdagen starter for alvor.

Nu er klokken halv ti og jeg har endnu ikke været i bad. Om lidt må jeg tage mig sammen, men inden når jeg at konstatere, at jeg nu kan se på billeder af Alexander, uden at trække tårer. Måske kan jeg ikke om nogle timer, men lige nu kan jeg og billederne af ham, gør mig glad helt ned i maven.

Dagen i dag, skal nok blive en fantastisk dag.

Du vil sikkert også kunne lide