Jeg skelner, ulogisk nok, mellem tiden før nytår og tiden efter. Når vi når til efter, er jeg klar til forår og spæde blomster, solskin og begyndende varme, men det er frygteligt naivt, for der er lang vej endnu.
Det kan jeg også konstatere denne morgen, hvor der vel, efter årstiden, er mildt, men alligevel bidende koldt, når man trænger gennem varmen og ud i virkeligheden udenfor. Oskar traver gerne gennem haven, men denne morgen er jeg temmelig forbeholden, for jeg fryser, som bare pokker.
Inde igen er kaffen klar og jeg trænger, så koppen er rar, at folde hænderne om. Jeg tænder computeren, får Oline vækket og er så klar til dagens bad, men sætter mig lige her et øjeblik, inden jeg tager mig sammen og finder ind under den varme bruser.
Så går tiden. Den forsvinder mellem mine hænder. Jeg jonglerer mellem post, som skal besvares, sider jeg gerne vil læse og småopgaver, som lige skal laves, inden arbejdsdagen starter for alvor.
Nu er klokken halv ti og jeg har endnu ikke været i bad. Om lidt må jeg tage mig sammen, men inden når jeg at konstatere, at jeg nu kan se på billeder af Alexander, uden at trække tårer. Måske kan jeg ikke om nogle timer, men lige nu kan jeg og billederne af ham, gør mig glad helt ned i maven.
Dagen i dag, skal nok blive en fantastisk dag.
10 kommentarer
Bolette
9. januar 2007 at 07:26ja liselotte morgner er et must for mig og forår det er sgu da nu …
med lys og varme og blomster falder nøjagtig i den samme fælde hvert år…i januar min søn på 19 himler til stadighed af mig med sine smukke blå og siger MMMMOOOOOOORRRRRR som kun han kan sige det
jeg vil sige forår forår kom nu snart….men din weblog og smukke billeder er med til at få mig i forårshumør …….
may the force be with u
Bolette
Susan
9. januar 2007 at 01:03Kun for at goere jer lidt misundelige. Da jeg gik over paa skolen for at vaere tutor var der rigtigt foraar i luften her. Solen varmede, vinden var kold og himlen var helt skyfri :-)
Og saa haaber vi paa sne fra d. 17 – 24 februar – d. 22 skal vejene vaere toerre for der skal jeg koere fra Middelfart til Herning og besoege min veninde :-)
Jeg haaber du havde en fantastisk dag og glaed dig over de stunder hvor du nyder at se billeder af Alexander.
Liselotte
8. januar 2007 at 23:09Jeps, det kommer jo og inden vil jeg så gerne lige bede om en ordentlig dyne sne, så vi kan komme på stranden og få afprøvet vores to nye sneknallerter – jeg tror de er vildt sjove :-)
Lizelotte
8. januar 2007 at 22:55Det bliver forår, Liselotte.
Det er værd at glæde sig til – selv hvis vi sku’ få noget vinter inden.
Liselotte
8. januar 2007 at 20:29Moster Tulle, vi kræver forår NU! ;-)
Dorthe, du kan læse (i kort form) hvad der skete her. Jeg har ikke lyst til at uddybe her på bloggen.
dorthe Bækkelund lassen
8. januar 2007 at 18:25hej Liselotte.
Nu har jeg været inde på din hjemmeside adskillige gange, og nu må jeg bare skrive til dig. Jeg er blevet meget fascineret af dit livsbekræftende humør… til trods af tabet af din søn. Jeg har også mistet min søn. Og så har jeg også en handicappet søn. Hvad skete der? Ja, jeg har ikke krav på at få det at vide,men hvis du har mod på at fortælle mig lidt om det, vil jeg gerne åbne op …..jeg er meget tit nede i et dybt hul, og kan ikke komme videre i min sorg.
Kærlige hilsner
Moster Tulle
8. januar 2007 at 10:35Jeg har det fuldstændig som dig, bare dagen er 2 minutter længere og vi er nået over nytår, skriger hele mit sind “FORÅR” selvom jeg jo bestemt også godt ved bedre. Nyd din stille stund med billeder af din dejlige dreng :-)
Liselotte
8. januar 2007 at 10:04Jo tak, Anita, jeg har set det og tak fordi du sendte det :-)
Lene, det er ikke vejr for hverken folk eller fæ i dag, med den fugt og blæst :-(
Lene
8. januar 2007 at 09:51velkommen hjem Liselotte, koldt og blæsende er det. Vores flag var svært at sætte op i dag, men smukt ser det ud (inde fra en varm stue)
Dejligt at høre du lige nu har et godt øjeblik med minderne om Alexander.
ha en god dag
Anita
8. januar 2007 at 09:39Apropos billeder, så har jeg sendt et til dig. Ved ikke, om du har set det :o)