Perlevarmerne er strikket færdige. De er monterede og klar til brug.
– Oline, så er de færdige…
– Ja… og?
Måske jeg bare skulle erkende, at datterens begejstring er til at tage og føle på, når det kommer til mine små strikkerier. Jeg kan vel også selv bruge endnu et par…
I hvert fald fik jeg brugt endnu lidt babyalpaca, som ellers er ved at have levet en gengemt tilværelse de sidste 20 år. Nu kommer det til ære og værdighed igen, men altså ikke på datterens hænder, så måske jeg skulle overveje, at begynde at plage omgivelserne med mine frembringelser.
Tiden skal gå med noget, siger de kloge. Jeg tænker så dejligt, når strikkepindene gløder og med arme, som ikke er samarbejdsvillige, bliver projekterne nødt til at være ganske små og lette, så der er strikket alt for mange handsker, vanter, huer og halstørklæder, så det er snart nødvendigt med nye idéer til vinteraftenernes ledige hænder.
Hvor om alting er, så er de bløde som barnenumser og varme, så det rigeligt rækker til en dansk og ganske grøn vinter med vækst alle tænkelige og utænkelige steder.
Selv i vandfyldte krukker, sniger små, grønne skud sig op gennem vandoverfladen og bryder den med smukke ringe og talent for det dramatiske.
Jeg frygter også, at disse spirer er “perler for svin”, for ingen når at se eller glædes, når vinteren om et øjeblik garanteret vælter ned over Danmark og kvæler alle spæde forsøg på, at stryge den årstid af listen. Jeg vil godt vædde.
16 kommentarer
Liselotte
3. januar 2007 at 10:23Oline er 12 og det er håbløst med hjemmestrik! ;-)
Jie
3. januar 2007 at 01:45De der perlevarmere – de er da bare for lækre! Jeg kan godt strikke.. altså.. indtil jeg taber en maske, så ryger lortet ud. Så må erkende, det er bare ikke mig ;)
Men kunne sagtens forestille mig et par hvide eller sorte perlevarmere.. Mmm.
Ja, du burde rent faktisk lave en lille hobby-biks herinde. Hehe. Du er jo god til det der.
Hvor gammel er det Oline er? Er det ikke den der alder, hvor hjemmestrik bare ikke lige er det, man vil indrømme man faktisk godt kan lide, når alt kommer til alt? ;)
Maria
2. januar 2007 at 19:13De er virkelig flotte – jeg ville elske et par ! Det gør Oline nok også – selvom hun er lidt “velnæret” med strikkerier ! :-)
Liselotte
2. januar 2007 at 15:57Ha ha ha… ja, man skal ikke have for store forventninger til de små poder, for deres verden ser immervæk markant anderledes ud, end vores gør i visse sammenhænge :-)
Lupo
2. januar 2007 at 15:43Begejstret?
Min søster ville forberede sin søn (ca. 5 år) og betroede ham :
-Om et stykke tid skal mor og far giftes!
Hun kunne se, han tænkte lidt over det, og svarede:
-Mor, – er det ok, hvis jeg er ligeglad?
Liselotte
2. januar 2007 at 14:43Suk… nåede jeg aldrig at lære dig at strikke… *dobbeltsuk*…
Jeg synes ellers, at din interesse for håndværket var der, men jeg må have forsømt mine pligter, som mentor ;-)
Du siger naturligvis noget. Måske en bette butik, med varieret udvalg :-)
Lærlingen
2. januar 2007 at 14:41Du kunne jo også udbyde dine smukke og unikke håndlavede designs, her på siden, så vi alle kunne byde og nyde :-) Os der ikke selv lige kan koordinerer det med pinde, garne og en usigelig masse forkortelser der ingen mening gir – og hovedregning – suk!
Liselotte
2. januar 2007 at 14:17Ja, så ser det da ud til, at det er muligt at finde aftagere, hvis yngste ikke forbarmer sig ;-)
Hun er nu begyndt at bruge de forrige frembringelser, så mon ikke det også handler om, at hun bare skal være “besværlig”, som en start ;-)
Esther
2. januar 2007 at 14:12Eftersom jeg ikke selv kan strikke (Okay, et halstørklæde i vrang, kunne jeg nok, hvis det var, men kønt ville det næppe blive *G*) beundrer jeg dine frembringelser – og de der “perlehandsker” er meget flotte.
Såeh – hvis du skulle få et par i overskud, melder jeg mig også gerne som aftager :o)
Tina
2. januar 2007 at 13:53Mine drenge er heller ikke de store aftagere af mit strik, men mon ikke det er fordi de er vant til det.
De har jo altid set mig strikke, til gengæld er de børn hvis mor ikke strikker ganske begejstrede og ønsker sig altid hjemmestrik.
Sådan skal det nok bare være!
Jeg syntes dine vanter er utrolig søde, og giver god inspiration.
Liza :-)
2. januar 2007 at 13:51Det er nogle lækre håndvarmere du strikker LiseLotte…. Jeg melder mig gerne som aftager hvis samlingen bliver for stor :-)
Krebsinden
2. januar 2007 at 13:50Oline dit skarn1 ;-) Jeg ville have stået der med det samme, hvis det havde været mig.
Må tilstå, at havde det været mig der havde været i stand til at kreere så smukke ting med strikkepindene, så tror jeg mit yngel ville have reageret som Oline, ældste ville 100%, er dog ikke sikker med yngste.
karen
2. januar 2007 at 13:12Det var noen vakre perler og vanter, Liselotte! Den eldste jenta mi på snart 12 gjemmer genseren jeg strikket innerst i skapet…”hvorfor gir du den ikke til lillesøsteren din når du allikevel ikke vil bruke den?” sier jeg, “aldri i verden! – den er jo min! – og jeg kommer til å bruke den!” …..jaja, de er jo søte. Jeg strikker med god samvittighet til meg selv… ;-)
Liselotte
2. januar 2007 at 13:04Det er da det… Vi beholder dem bare selv, for det er jo ikke fordi man kan få for mange af dem, vel? ;-)
Anette
2. januar 2007 at 13:04Jeg synes at det er nogle flotte vanter :-)
Mette
2. januar 2007 at 12:58Ja, jeg har opgivet at strikket til mine piger. Det er dem så uendelig uinteressant… I stedet vil jeg måske producere lidt pulsvarmere til gaver til veninderne. De sætter nemlig pris på dem! Ellers beholder jeg dem også bare selv….