Jordskokkerne er godt og grundigt rensede. Nu skal de snittes fint og papirstyndt og bagefter får de en tur i varm olie, så de forvandles til små sprøde chips.
De smager forrygende, som tilbehør til det meste og fornøjelse ved at bruge årstidens rodfrugter har vi, når vi står og renser alle grøntsagerne, som skal udgøre en del af nytårsmenuen, men fornøjelsen handler også om, at samarbejde side om side, mens vi får vendt verden.
Det er sket oftere på det sidste, at vi er faldet hen i lange snakke om alt og ingenting, for pludselig er tiden til det. Det er en af de ting, som er forandret. Vi har mere tid og dermed mange flere øjeblikke, hvor vi begge kan være beskæftiget med det samme. Det er faktisk rigtigt hyggeligt og med en opvaskemaskine, som er gået til de evige jagtmarker, er der også de øjeblikke, hvor vi må gribe viskestykkerne og hale Oline med ind i snakkene. Det gør godt.
Nu mangler vi bare dagens første kop kaffe. Den er på trapperne lige om lidt. Det skal også gøre godt.
5 kommentarer
Liselotte
31. december 2006 at 11:33Ja, Alice, det er underligt, som tingene alligevel forandres så meget, men det er ikke altsammen, som er skidt. Man skal bare give sig selv lov til, at synes, at det er godt :-)
Godt nytår til dig og dine.
Conny, du må spise jordskokker ude så, for de smager jo vidunderligt. Godt nytår til dig og dine også :-)
conny
31. december 2006 at 11:30Uhm, jordskokker er dejlige og sprøde. Men desværre bandlyste i min husholdning – de “tåles” vist ikke særlig godt af andre end mig.
Gode snakke og nydning tåles meget bedre.
Godt Nytår!
Alice Ibing
31. december 2006 at 11:27Kære familie..
Også et godt nytår herfra.
Det er noget underligt noget, det der med pludseligt at have tid igen. Ikke at man savnede den førhen men bagefter kan man godt se, at der var småt med den…
Håber I får en god aften.
Mange kærlige tanker
Alice – mor til englen Anne-Sophie
Liselotte
31. december 2006 at 11:18Og i lige måde, Jie :-)
Jie
31. december 2006 at 11:17Godt nytår til jer alle :)