Nytåret har altid kaldt på det vemodige i mig. Jeg sprudler ikke nytårsaften og har aldrig gjort det. Jeg er eftertænksom og en smule stille. Jeg er taknemmelig og jeg ønsker troligt, hvert eneste år, at det nye år må blive godt for alle de, som jeg elsker og holder af, mens jeg tænker på alle de, som ikke er så heldigt stillet, som jeg.
Jeg ønsker også hvert år, stille og for mig selv, at Alexander må blive i vores midte og undgå alt for mange besværligheder i det kommende år. Det sidste ønske, vil jeg gemme væk og i stedet vil jeg takke for, at jeg fik lov til at elske og låne ham så længe, som jeg gjorde.
Herhjemme synes vi ikke, at det er rart, at gøre status over året, som i aften rinder ud. Vi synes faktisk slet ikke, at det er hverken sjovt eller spændende, at skulle tage hul på et nyt år, for den jord vi stod solidt plantet på for en måned siden, rystede pludselig så voldsomt, at vi faldt og vi har knapt rejst os endnu.
Vi slog os. Mærkerne har vi også stadig, men vi ved, at den slags fortager sig og afløses af erfaringer, som kun gør livet rigere, selvom vi aldrig nogensinde ønskede, at høste på de marker, vi blev sendt ud på.
Er vi heldige, viser afgrøden sig at være brugbar og det tror vi såmænd, at den er. Det handler oftest om fantasi og viljestyrke, at få det bedste ud af det værste. Vi har begge dele, så vi skal nok komme videre, selvom timerne ind imellem kan føles lange og stilheden næsten larmende.
Tilbage sidder vi, som en underlig amputeret familie, der nu skal leve videre med fantomsmerter og nye præmisser for hverdagen, men samtidig rummer det nye liv også nye muligheder. Det er de sidste, vi skal lære at se, gribe og bruge. Det ville Alexander have ønsket.
Vi er på vej, men vi ønsker ikke året 2006 tilbage. Vi ønsker det anderledes. Det sidste, lader sig ikke gøre, så vi lever videre med bevidstheden om, at vi gjorde det bedste, vi formåede og så venter der jo et 2007 ude i horisonten.
Det nye år skal bruges til at finde nyt fodfæste. Vi skal skabe nye drømme og nye rammer, for det fremtidige liv. Vi kan sagtens. Vi har masser af tid. Efter 2007 kommer endnu et år og endnu et…
Vi vil så gerne sige tak til alle de mennesker, som undervejs i den sidste tid med Alexander, formåede at løfte os. Det er gjort med omsorg og omtanke og hver eneste gang, har vi været glade og uendeligt taknemmelige. Ingen kan tage sorgen fra os, men mange har gjort den lettere at bære.
Tusinde tak for året, der gik, og til sidst et godt nytår til alle derude i det ganske land…
Pas godt på jer selv og hinanden. Vi ses på den anden side, i 2007.
52 kommentarer
Britta Thomsen
1. januar 2007 at 18:09Århhh Liselotte, så kom tårerne igen da jeg læste din blog. Ja i det forgangne år har du været skyld i min jævnt tilbagevendende dehydrering, men for pokker hvor er jeg glad for at læse dine kloge ord. De rører mig dybt og giver stof til eftertanke, og så er dine smukke billeder et fantastisk syn.
Du og din familie ønskes et godt nytår.
Pigen
1. januar 2007 at 17:45Også herfra skal lyde en nytårshilsen til jer! Tak for mange timers læsning i det gamle år :)
Liselotte
1. januar 2007 at 15:59Hjemme igen, har jeg lige læst alle jeres kommentarer. Tusinde tak for dem. De glæder, allesammen :-)
Nunnun
1. januar 2007 at 15:55Takk for en rik blogg som gir mye til leserne!
Et riktig kreativt og godt nyttår ønsker jeg deg!
Marianne
1. januar 2007 at 15:20Godt nytår til dig og din familie selvom det er lidt forsinket.
Jeg glæder mig til at læse mere på din side i 2007
Solveig
1. januar 2007 at 13:01Godt nytår til dig og din familie :-)
Anne Stange
1. januar 2007 at 12:25Kæreste Liselotte.
Masser af tanker og ønsker herfra, ømme tanker om året der er gået og gode ønsker for året, der nu lige er begyndt, må det blive et dejligt år, trods alt!
Tak for alle dine vidunderlige skriblerier, din rummelighed, din hjertevarme, dine tosserier, inspitationen, fotografierne, opskrifterne og alt det andet, der er med til at glæde og sætte reflektionerne i omdrejninger.
Vi ses snart til en pind og en kop…
Hilsner til jer alle
Anne.
Sanne
1. januar 2007 at 09:21Godt nytår, Lise-Lotte.
Liza :-)
1. januar 2007 at 03:54Ønsker dig og dine et Rigtig godt og lykkeligt Nytår fyldt med fred og glæde. Tak for dine fantastiske skriverier i året som er gået.
Knus herfra
Martin
1. januar 2007 at 03:52Alt det bedste – i det næste :-D
Donald
1. januar 2007 at 01:53Selv tak og godt Nytår.
Helle
1. januar 2007 at 01:28Kære Charlotte
Jeg har fulgt dig her på bloggen gennem et par måneder (kan ikke huske hvordan jeg “fandt dig”, men det er vel også underordnet. Men det jeg vil fortælle dig er, at du giver mig inspiation, en ny energi, tid til at være kreativ igen, lyst til at være mig. Og så elsker jeg både din streg og de daglige fortællinger om DIN hverdag. Du må være et enestående menneske, unique – ingen tvivl om det.
Hver dag glæder jeg mig til at komme ind og se din historie og jeg er der flere ´gange om dagen ;o)
Trods Jeres store sorg over tabet af Alexander, så håber jeg året 2007 vil tegne sig lykkeligt og godt for Jeres lille familie.
G*O*D*T*N*Y*T*Å*R og tak fordi jeg må følge med.
Kærligste hilsner og tanker
Helle
anita n
1. januar 2007 at 01:16herfra midtsjælland skal lyde et godt nytår til dig og dine og alle de andre som læser med her!
Lizelotte
1. januar 2007 at 01:16Kom ned og se os i 2007. Jeg er sikker på at tøserne vil hygge sig – både de små og de store.
Knus fra livsnyderen
Anette
1. januar 2007 at 00:53Du og din familie ønskes et rigtigt godt og lykkebringende nytår :-)
Irene
31. december 2006 at 20:08Af hjertet tak for det forgangne aars visdom og skoenhed gode familie!
Maria
31. december 2006 at 18:51Kære Liselotte
Jeg forstår til fulde, at netop i aften bringer nogle svære følelser frem…dem, som hver dag ligger lige under huden, og som på en aften som denne, der i forvejen er præget af eftertænksomhed, soul searching og stilhed, fylder hjertet, hovedet og rummet, du er i…
Jeg kan forestille mig din/Jeres smerte. Jeg har heldigvis ikke oplevet den selv. Men jeg har oplevet den tæt på, og jeg ved, hvor meget den fylder – “bare” for os i “næste led”. Og jeg bliver fortsat meget berørt af dine ord omkring savnet og kærligheden til Alexander.
Samtidigt kan jeg også fornemme, at du – og de andre i familien – er rigtig stærk. At du har elsket til fulde – og båret den skæbne, som det har været at være mor til Alexander, med de behov som netop han havde. Og du har set og mærket de glæder ved netop hans unikke personlighed. Følelsen af dét – det har du med dig, selvom han fysisk ikke er her mere…
Jeg er sikker på, at du har ret, når du skriver, at Alexander ville ha’ ønsket, at I lærer at bruge de muligheder, som den nye hverdag giver Jer. At han smilende vil betragte Jer oppe fra sin stjerne, og følge med i alle de oplevelser, der ligger forude og venter på Jer…
Rigtig godt nytår ! Jeg glæder mig til at følge dig i det kommende år. Om det handler om svære eller glædelige ting – jeg bli’r altid rørt ét sted, når jeg læser dine ord og ser dine billeder…og det er en stor gave, som jeg er glad for at få – tænk sig, at en fremmed kan berige ens liv på sådanne en dejlig måde ! Livet er i sandhed en forunderlig størrelse…
Hanne 2
31. december 2006 at 18:11Her i Vegas vil jeg taenke paa jer kl.2400, vi er jo lidt “bagud” over here!:-)
Og saa vil jeg oenske jer tre, sorry fire ( Oskar, selvfoelgelig!), at det kommende aar vil bringe fremgang, ro og stabilitet ind i jeres liv, ( det er jeg sikker paa det vil!) :-)
**************************SKAAL! – OG GODT NYTAAR!*********************
Janne
31. december 2006 at 17:33Du er en fantastisk skribent, Liselotte – du beskriver så rammende, hvordan det er at stå på tærsklen til et nyt år, som man på sin vis higer efter at tage hul på. Samtidig med at man ikke kan slippe året, der slet ikke blev som man havde ønsket. Du beskriver fuldstændig vores følelser for 2 år siden, da vi netop havde mistet vores lille dreng. Jeg vil ønske dig og din familie et godt nytår, jeg håber inderligt i kommer godt ind i det og at det vil bringe jer lykke og ro.
Pedrsn
31. december 2006 at 17:01Nytåret ønskes rigtig godt og sprudlende.. Midnat skal forceres.. 07 rundt om hjørnet. :)
Frederikke
31. december 2006 at 17:00Rigtig godt nytår til jer – I er i mine tanker :)
Bolette
31. december 2006 at 16:48kærlige tanker har det på samme måde med det nye år og det gamle
ikk sådan BANG…men bare stille og eftertænksomt ……
får tårer i øjnene af det du skriver Liselotte det går i lige hjertet på mig
håber I får den aften som i gerne vil ha
tanker Bolette
Kimporator
31. december 2006 at 16:29Jeps great LL, du ønskes alt godt, men dine ordbomber er naturligvis ikke ligefrem bordbomber i denne tid..
Nadia
31. december 2006 at 16:17Godt nytår og god vind fremover :=)
Lene
31. december 2006 at 15:57Godt nytår til dig og din familie, Liselotte og tak fordi du jo med din måde at lave blog på åbnede en ny verden for mig. Mange varme tanker herfra
regitze
31. december 2006 at 15:40din dejlige, finurlige, hæsblæsende, eftertænksomme, blide rappenskralde.
der er så meget kærlighed hos jer.
jeg ønsker jer allesammen et godt og lykkebringende nyt år, som I vil se tilbage på med glæde. der er masser af held under proppen.
en særlig hilsen til din stouwte viking af en viis mand og til din kloge, smukke datter. og til den bette hyggehund, forstås.
tak for i år.
Liselotte
31. december 2006 at 15:24Tusinde tak allesammen :-)
Heidi
31. december 2006 at 15:13I lige måde Liselotte – fodfæstet fastner sig når tiden er rigtig til det :)
mette
31. december 2006 at 15:09Godt nytår, Lise-Lotte.
Anita
31. december 2006 at 15:02Godt Nytår til Jer, trods alt, og tusind tak for alt, hvad du og din familie i dette år har beriget mig med. Jeg tror sgu helt jeg elsker Jer!
Tankeknus med stjerner og B U M :o)
Gitte
31. december 2006 at 14:49Rigtig godt nytår!! Herfra sendes særligt et par klap til jeres ‘pjoskede’ hunni :-)
Judith
31. december 2006 at 14:33Godt nytår ønskes du og din familie.
HenrietteB
31. december 2006 at 14:32Jeg ønsker jer alle et rigtig godt nytår!
Knus, kram & tanker.
Helle Læsø
31. december 2006 at 14:30Hej Liselotte, Kenneth og Oline (og Oskar).
I ønskes et velsignet,berigende og fantastisk godt nytår, trods alt.
Min Lea, står her, og spørger hvorfor jeg skriver til en, som jeg ikke kender. Og hvorfor er det lige, at jeg gør det. Jo, jeg synes jo jeg kender dig og din familie rigtig godt, men det gør jeg jo egentlig ikke. Men jeg skriver alligevel, for jeg ka’ så godt li dig.
Mange nytårshilsner fra
Helle og Lea
En far
31. december 2006 at 14:04Godt nytår skal lyde fra jeres nær-naboer i Skalborg. Vi ses helt sikkert på den anden side. Det ville glæde os.
Hege
31. december 2006 at 13:59Godt nytt år!
Yrsa
31. december 2006 at 13:48Rigtig godt nytår til jer i Gug fra mig herovre på djævleøen.
Håber 2007 bringer jer lykke og held og mange gode timer i familiens skød.
STORT KRAM
YRSA
Ella
31. december 2006 at 13:36Vi ønsker jer et godt nyt år – som vi glæder os til at dele med jer.
Vi holder så umådeligt meget af jer.
Tina
31. december 2006 at 13:30Du og dine kære ønskes ligeledes et godt nytår…
Grith
31. december 2006 at 13:28Også et rigtig godt nytår til jer i Gug! Jeg ved, at I nok skal finde fodfæste, selvfølgelig gør I det, den slags tager bare sin tid. Ting skal bundfælde sig og en ny dagsorden sættes, med et helt nyt perspektiv. Den slags kræver sit. Men med tid, tålmodighed og masser af kærlighed og omsorg skal I nok finde et plant grundlag sammen. Kram herfra.
Uffe
31. december 2006 at 13:24Godt nytår!
Madame
31. december 2006 at 13:23Godt nytår, Liselotte.
Gitte
31. december 2006 at 13:21Hej Liselotte
Godt Nytår til dig og familien.
De varmeste tanker fra en forholdsvis ny læser af din blog
Kaja
31. december 2006 at 13:18Kære Liselotte.
I må også have et godt Nytår. Det skal såmænd nok lykkes jer at fylde 2007 med en hel masse godt, med jeres positive indstilling til livet. Jeg er simpelt hen så fuld af beundring af jer.
Jeg glæder mig til at følge din blog i det nye år.
Mange hilsner fra Kaja
Esther
31. december 2006 at 13:13Kære Liselotte
Du kan altså noget helt særligt med ord :o)
Rigtig godt nytår til jer alle.
Tina - omme i London
31. december 2006 at 13:06Rigtig godt nytaar til dig og dine. Jeg haaber solen skinner paa jer i 2007.
Pollyanna
31. december 2006 at 12:58“Gør det bedste du kan – så kan ingen forlange mere!” Det sagde min mor altid og jeg synes hun har ret. Det har I gjort for Alexander! Må 2007 bringe jer gode tider!
Dana
31. december 2006 at 12:54Godt nytår til jer og Pjoskar – et 2007 med sødt og surt, balsam på fantomsmerterne, samt rødt levende liv.
Liselotte
31. december 2006 at 12:44Godt nytår til dig også, Acq og tak for de meget smukke ord. De varmer, skal du vide :-)
Acq
31. december 2006 at 12:43Godt nytår, Liselotte.
..og tak for den unikke skønhed du formidler med ord, billeder og hjerte.
Liselotte
31. december 2006 at 12:35Og i lige måde, Laila :-)
Laila
31. december 2006 at 12:34For jer venter der et helt nyt nytår!
Jeg håber i sammen finder derhen og finder det fodfæste i søger trods fantomsmerter og ønsker om at ændre året der gik!
Godt nytår til dig og dine Liselotte..