Fire hyacinter, mos, to små kurve og så ellers glimmer, perler og krystaller og Oline er endelig tilfreds…
Der er lavet dekorationer til julebordet og faderen er vendt hjem fra byen med en juletræskæde, som jeg saftsusemig skal love for der er gang i. Vi skal udlevere beskyttelsesbriller inden gæsterne får adgang til stuen, ellers risikerer de svejseøjne og de erstatningssager der efterfølgende ville tilflyde mig, har jeg altså ikke finanser til.
Oline til gengæld, hun elsker den! Den er den smukkeste juletræskæde hun nogensinde har set og i dette øjeblik sidder hun stille og beundrer skidtet. Hun er tosset, men jeg har påbudt solbriller og om et øjeblik dømmes der time-out, så hun kan se til at pakke julegaverne ud om et par dage, den bette tosse.
17 kommentarer
Therese
23. december 2006 at 10:40Jeg glæder mig til at se kæden! Jeg lover dig at jeg tar’ et billede af vores lyskæde. DEN er speciel skal jeg sige dig! Min mor købte den da hun flyttede hjemmefra :-) Men jeg er vokset op med den, så det skal være den!
Liselotte
23. december 2006 at 00:35Jamen det er jo smag og behag, Fr. Møller – og Oline er bestemt ikke enig med dig! :-)
Fr. Møller
22. december 2006 at 23:53Det er jo det. Og det skal være hende så hjertelig vel undt! Men – kønt er det ikke *G*.
Ella
22. december 2006 at 23:50Sådan skal det være :-)
Liselotte
22. december 2006 at 23:42Jeg tror også, at jeg er nødt til at revidere den udtalelse, Fr. Møller ;-)
Oline kan slet ikke få nok i år, så sådan får det være. I år, altså ;-)
Fr. Møller
22. december 2006 at 23:41Hm – du siger, I holder igen med julepynten i år. På en eller anden måde er jeg glad for, at jeg slet ikke har hørt om de andre år. Kors i hytten *G*.
Liselotte
22. december 2006 at 23:32Jeg vil mene, at det er vores juletræ, som er skyld i strømudfald i din del af byen, en far. Jeg undskylder ;-)
Mine unger elsker at have træet stående med lys på i en uges tid og det er både frygteligt dyrt og meget tidskrævende, at holde den gående med stearinlys så længe, Lizelotte ;-)
Tak for historien, Sanne :-)
Therese – jeg skal gøre et forsøg senere, men så er du advaret på forhånd!
Karin, vi er allerede nu ude i nogle overvejelser omkring farvning af glas på de dersens gratis briller, for der er overhængende hornhindefare herhjemme lige nu ;-)
Karin
22. december 2006 at 23:28Gratis beskyttelsesbriller kan erhverves i Jem og Fix, mener jeg det er – ved godt det ikke er solbriller – men hvis den nu springe i luften af overophedning eller noget i den stil…. men skal ta’ sig i agt… ikke alt der glimter er guld ;-)
Therese
22. december 2006 at 22:36Kan det lade sig gøre at tage billede af den berømte kæde, eller vil billedet blive helt over-eksponeret ?? :-)
Sanne Busk
22. december 2006 at 21:02Overskriften : To kryds mere på listen… bruges meget i fugleverden.
En lille sjov berettelse fra en besat fuglekigger, som ønsker mere end to kryds på listen, kan læses her;
http://www.doffyn.dk/showarticle/?id=433
Lizelotte
22. december 2006 at 20:58Hahaha … kan næsten se kæden for mig!
Her i huset er vi så gammeldags, at det kun er levende lys på træet, der duer…
En far
22. december 2006 at 20:52Hey, lyset dykkede et øjeblik. Oline sidder ikke og tænder og slukker for den, vel? ;)
Liselotte
22. december 2006 at 20:49capac – jeg husker det godt og ja, noget går vist tabt med alderen, men jeg elsker nu også lyskæder. Denne her er bare i stand til at give permanente øjenskader ;-)
En far – jeg tænker nu mere på lysnettet i Aalborg ;-)
En far
22. december 2006 at 20:42Nu håber jeg, at det er energisparepærer, ellers kan det være at finanserne får problemer alligevel!
capac
22. december 2006 at 20:27Kan du huske dengang, hvor man syntes, at Palles Tivoli med al dets lys og larm bare var det flotteste!? Noget går vist tabt med alderen… ;-)
Liselotte
22. december 2006 at 20:15Nej, ikke flere kæder. Nu gælder det beskyttelsesbriller! ;-)
Ella
22. december 2006 at 20:13For dælen da, hvor er den flot, Liselotte :-)
Yrk … det lyder ellers som en kæde der vil noget. han risikerer IKKE at blive sendt ud efter flere julekæder foreløbig ;-)