Hvid jul i mere end én forstand. Lys, is og sne…
Lilla, pink og grøn jul. Smukke farver og løfter om forår.
Min jul. Rød og traditionel, men jeg elsker rød og så er den forøvrigt ikke udelukkende rød, men krydret med de fleste andre farver jeg kan tænke på. Den er ikke stringent, stilig eller ensartet, men derimod en morsom blanding af alting.
Jeg husker min mor ind imellem har lanceret “Det hvide juletræ”, “Guldtræet” eller “Det blå træ”, men jeg husker ikke én eneste gang, hvor hun er lykkedes med det, for vi fandt altid vores skæve og grimme, men charmerende flettede julehjerter, tegnede engle, perledekorationer og skæve nisser, som vi insisterede på måtte på træet, før det blev “rigtig” jul.
I går købte Oline og Kenneth juletræ. I dag vil Oline have det ind i stuen, for det skal pyntes og det har altid været hende og Alexander, som havde ansvaret for det. Det har sjældent været værd at afbillede alene på baggrund af skønhed, men til gengæld elsker vi vores skæve, sjove og minderige juletræ, så selvfølgelig skal det også være sådan i år.
8 kommentarer
Liselotte
21. december 2006 at 18:09Det blev et juletræ med lidt af hvert, men sødt er det og det hygger så vældigt inde i stuen :-)
Louise
21. december 2006 at 16:14Hjemme hos os er vores juletræ også fyldt med minder. Øverst oppe på træet er ærespladsen til alt det fine “arvegods” – altså ting helt tilbage fra mine tipoldeforældres tid – som så har hængt på deres juletræ. Hver jul kommer de gamle historier op igen.
Et år forsøgte vi med røde juletræeslys – men de faldt helt udenfor, for det var ikke, som det plejede (De skal da være hvide *S*) Og så selvfølgelig Dannebrogsflag – man er vel halvt Sønderjyde og historielærer :) Desuden bliver juletræet pyntet om eftermiddagen d. 24. mens der er disney jul :) hyggeligt
God jul til jer alle Liselotte. Jeg er sikker på at Alexander nok kommer til at være med ved juletræespyntningen alligevel :)
Mette
21. december 2006 at 10:14Sådan skal juletræer bare være! Hvert år drømmer jeg om “mit” juletræ og når vores er pyntet, ved jeg, at det er jo bare “vores” juletræ. Det er nemlig pyntet af husets børn. Sådan. Skønne billeder, Liselotte. Specielt de røde.
Yrsa
21. december 2006 at 09:57Det er nemlig det det skal ! :-)
Mine unger var på besøg hos mine forældre i går og min mor spurgte den ældste af pigerne om hun synes det var flot. “Det var flot Bedste, men vores er pænere, for du har kun guld pynt på dit!”
Hos os er der også lidt af det hele – hjemmelavet, nyt og gammelt og en MASSE kugler i flotte farver.
Flotte billeder !
Liselotte
21. december 2006 at 08:50Det er sådan, et juletræ skal være, Susan :-)
Susan
21. december 2006 at 08:29Et juletrae skal ikke vaere stylet og fint. Det skal vaere fyldt af minder og traditioner – paa mine foraeldres er der altid den grimmeste engel, da jeg var teenager ville jeg helst ikke have den paa, men min far insisterede – jeg havde lavet den og lige siden havde den haengt paa traeet og det ville den blive ved med, basta :-)
Nu elsker jeg alle det sjove, skaeve juletraes pynt blandet med det gamle og det nyere.
Liselotte
21. december 2006 at 08:19Jeg elsker også, at iagttage, når ungerne (i år bare Oline) finder pynten frem og mindes de forskellige ting. Oline elsker det og glæder sig meget til, at det bliver tid :-)
Anne Stange
21. december 2006 at 08:09Tak for smukke collager :-)
Jeg er noget pjattet med de hvide hullede fyrfads-huse i øverste venstre hjørne!
Mine jul er også meget blandet, i nogle kroge stylet og cool, i andre det rene kitch, sådan må det være.
Vi skal pynte juletræ i aften, det glæder jeg mig til, det dejligst er at høre pigernes udbrud, når de finder de forskellige stykker pynt frem!