Udenfor skinner solen fra en skyfri himmel. Det er vanskeligt, at forestille sig, at julen er her om fire dage. Der burde være snefnug, som dalede fra himlen, snehvid ånde i frisk luft og kulde, som kræver vanter og halstørklæder, men sådan er det ikke i dag.
Forfald er der nok af udenfor, men det føles mere som spædt forår, end det føles som december og endda med ét ben omtrent i januar. Oskar og jeg tog den sædvanlige havevandring og det eneste, som var nødvendigt, var en strikketrøje og lidt opmuntrende tilråb, da pjosket blev skræmt af bevægelser i en busk.
Opmuntrende tilråb sendes også i retning af manden i huset, som om lidt sendes ud, for at montere mine 960 lys i kastanjen på gårdspladsen. Han forsøger, med alle midler, at slippe, men den går ikke.
Imens vil jeg tage hul på lidt vasketøj, få aftale i stand med min mor, få sendt Oline i bad, rydde lidt op og måske endda svinge støvsugeren, nu hvor haven er støvsuget for dekorative indslag til spisebordet.
Tiden skal jo gå med noget…
6 kommentarer
Inger
20. december 2006 at 17:33Mette T skriver lige de ord, som nok gælder for mange af os, som ikke er så gode, til at få de rigtige ord nedskrevet.
Jeg siger tak Mette T og ditto til det du skriver til Liselotte og hendes familie.
Glædelig jul og et lykkebringende nytår til Oline, Liselotte og Kenneth og alle jer andre.
Hanne 2
20. december 2006 at 14:39Helt i Alexanders aand, med alle julelysene :-)
Jeg tror ogsaa, at han ville ha’ elsket denne snemaskine, der faas paa :
http://www.smarthome.com
Proev at gaa under seasonal, og saa christmas.
– Saa er det hvide drys sikret :-)
Go’ eftermiddag!
Mette T
20. december 2006 at 14:29Kære Liselotte og familie.
Jeg har nu i et par måneder fulgt denne fantastiske hjemmeside – fundet ved et tilfælde. Jeg har fulgt jeres utrættelige kamp for Alexander og det urimelige i at skulle miste ham. Jeg er så betaget af jeres måde at tackle denne store sorg og afmagt og hverdagen i det hele taget. Og betaget af jeres fantastiske familie sammenhold og evnen til at være der for hinanden og hinandens behov.
www. er blevet en fast læsning til det første krus the på arbejdet, så inspirerende og givende – med masser af stof til eftertanke. Stor tak for det.
Hermed ønsket om en trods alt glædelig jul, der blir så anderledes, samt et godt nyt år, hvor familien skal finde sine nye roller – og ikke mindst ha en ny hverdag – det blir hårdt arbejde.
Mange kærlige julehilsner fra
Mette T. der iøvrigt kraftigt påtænker at få gang i julekagen.
Linda
20. december 2006 at 13:55Sender de største tanker til dig på denne solrige dag hvor I får en afslutning. Men også en ny begyndelse.
Efter at ha’ læst her idag har jeg både fysisk og mentalt sat tempoet – og ikke mindst kravene – ned. For tiden nu handler om meget mere end ræset, jeg skulle bare lige mindes om det.
Tanker fra Linda
Liselotte
20. december 2006 at 12:39Tak skal du have, Hege :-)
Ja, de sidste juleforberedelser når vi såmænd nok, så jeg er ikke bekymret. Det handler vel dybest set bare om, at lade være med at stille for høje krav ;-)
Go’ jul til dig og dine også :-)
Hege
20. december 2006 at 12:16Min første juleferiedag. I går var det julebord med fest og hygge, og i dag er det fri. Jeg har vært ute og handlet, og været her i sør Norge er akkurat som i Danmark: Sol og mildvær, – og det er da ganske deilig. Bare vent. Etter jul braker nok kuldegradene løs. Nå må jeg i gang med de siste juleforberedelsene, – men jeg kommer ingen vei med noen ting før jeg har lest dagens slagtenhelligko. Den må til og med leses før dagens aviser, – og det sier ikke lite fra en avishund som meg. Lykke til med en fin og vanskelig jul.