11

Skytsenglen

Jeg havde en lang arbejdsdag i dag, men sammen med en god kollega og i et miljø, som jeg holder meget af, at komme i. Det er et kendt sted med rummelige og gode mennesker, så jeg havde glædet mig meget til gensynet og det blev dejligt og rart.

Min skytsengelDe startede med at forære mig en gave. I stedet for en blomst i tiden omkring Alexanders død, havde de købt mig en skytsengel. Hun er fantastisk og jeg blev så rørt over den varme, som strømmede mig i møde, at der også lige måtte fældes en enkelt tåre, for de er enestående derude.

Tænk, at de havde tænkt på mig. Det gjorde virkelig godt, at mærke det og jeg er glad for, at en svær dag også blev en dejlig dag sammen med mennesker, som allesammen er i stand til at bære over og med.

Det føles rart at tage englen frem og placere hende lige oppe på hjørnet af vindueskarmen, hvor jeg hver eneste dag kan kigge på hende. Nu står hun i godt selskab med kyssefrøen og de minder mig begge om noget godt. Det er ingen ringe udsigt at have.

Jeg er træt til benet efter i dag, så om lidt vil jeg finde sofaen og jeg skal ikke holde mig for god til, at falde bare en lillebitte smule i søvn på den.

Du vil sikkert også kunne lide