Morgenlys er også, at tænde lanternen og lade det bløde lys brede sig i køkkenets ene hjørne. Kulden er påtrængende her til morgen, men bruserens varme vand jagede det meste af den på flugt.
Om et øjeblik kommer en af mine gode kolleger. Vi skal arbejde sammen i dag. Hele dagen. Det bliver dejligt, for vi har det altid sjovt og hyggeligt. Vi kører sammen fordi det er rart og hyggeligt og fordi det er praktisk. Det sidste burde være udslagsgivende, men er det ikke.
Morgenerne er stille nu. Alexander mangler fortsat i lydbilledet, men Oskar er endelig holdt op med at ligge ude foran hoveddøren det meste af dagen. Måske er han også ved at forstå.
I morgen skal urnen sættes i jorden og stenen lægges på, så Oline kan få sat sin lanterne. Det bliver både en grum, men også en fin dag, er jeg sikker på. Tingene skal afsluttes og dette her er én af måderne på det.
Præsten ringede i går. Hun ville høre hvordan det gik os og om vi havde lyst til en samtale. Vi fortalte hende, at vi var meget glade for forløbet omkring den kirkelige handling, men at vi ikke havde brug for en samtale. Vi er afklarede omkring Alexander. Vi har ikke brug for hende til at fortælle om himmel og Gud. Alexander var et godt menneske og et rigt bekendtskab. Det er nok for os. Vi er bare taknemmelige for at have kendt ham de næsten 17 år, han skulle være her. Nu skal vi finde en ny sti at træde og den skal vi nok finde med tiden og sammen.
I dag bliver en god dag.
11 kommentarer
Frederikke
19. december 2006 at 19:16Jeg husker tydeligt, hvordan urne-nedsættelsen og ikke mindst ankomsten af stenen var 2 milepæle. Vigtige elementer i sorgarbejdet.
Det glæder mig, at du har bevaret din dejlige indstilling til tingene og livet.
Mange tanker…
Liselotte
19. december 2006 at 18:02Det blev en god dag. Gode dage fylder varmt og godt i hjertet. Det gør denne her allerede :-)
Lizelotte
19. december 2006 at 11:53Jeg vil sende jer mange tanker i morgen, når I sætter Alexanders urne ned, og Oline sætter lanternen på…
P.
19. december 2006 at 11:05Vil i høj grad give Kirsten ret, man lærer af det gode ved at læse med på din blog, tak:)
Tina - omme i London
19. december 2006 at 09:43Liselotte, du har helt ret. I dag bliver en god dag, for du soerger for at faa det bedste ud af dagen.
Det var soedt af praesten at ringe, men ogsaa rigtigt af dig at takke nej, hvis I ikke har den slags behov.
Jeg haaber Kenneth baerer oppe ogsaa, for ikke blot har I mistet jeres elskede soen og broder, men han har vel teknisk set ogsaa mistet sit arbejde og skal pludselig fylde en heel dag, der foer var fyldt med soennike?
I er en god familie – og I dag bliver en god dag!
Bolette
19. december 2006 at 09:35smukt enkelt og alt r såre godt selv i det mørke……
tak for morgen ordene…
bolette
Kirsten
19. december 2006 at 09:29Go´morgen :-)
Må tilslutte mig Ella: Det var gode ord at begynde dagen med!
Man lærer på en stille måde at sætte stor pris på “det store i det små”, ved at læse med hér, Liselotte… Du har en særegen evne til at gøre din omverden opmærksom på alt det smukke der gemmer sig omkring os :-) Tak for dét!!!
Ella
19. december 2006 at 09:22Kære Liselotte, det var gode ord at begynde dagen med, tak for dem :-)
Helle Læsø
19. december 2006 at 08:36Go’morgen Liselotte.
Dejligt, at I er så gode til, at forholde Jer til sorgen. Men det var da sødt af præsten.
Jeg har også lige siddet og nydt hyggelysene og stilheden i mit “nye” hus. Det har været en sej omgang, det flytteri, men nu er vi heldigvis på den “gode” side af det. Nu vil jeg tage ned i det “gamle” hus, og få det gjort klar til aflevering.
God dag til Jer, og alle læsere.
Helle
lucie
19. december 2006 at 08:23Hei – og ha en god dag Liselotte.
Kaja
19. december 2006 at 07:58Hej Liselotte.
Det er meget bevægende at følge med i din blog. Jeg beundrer jeres styrke. I skal nok komme videre, I tackler jeres sorg på en fin måde.
Mange tanker fra Kaja