Morgenen var kold og hvid. Oskar var ikke begejstret, da jeg insisterede på en tur udenfor, men han luskede dog med. Han travede haven tynd, mens jeg stod og skuttede mig på terrassen og selv da jeg så en lille mus i krydderbedet, orkede jeg ikke at røre mig det mindste og se, hvor den forsvandt hen. Jeg åndede hvidt og drømte om kaffen indenfor.
Alle flader er dækket af det smukkeste rimfrost og alt vådt er stivnet for en tid. Selv dråberne på træerne er ubevægelige og ikke til at skubbe fri af barken.
Kameraet havde jeg selvfølgelig taget med ud, så da jeg fik øje på denne dråbe, blev det alligevel for fristende og jeg strøg uelegant hen over terrassen, som også er dækket af rim og derfor urimelig glat.
Jeg forstår ikke hvorfor man siger “kun en dråbe”, for den taler i den grad til fantasien og er ikke det mindste “kun”. Den er smuk og betagende.
Om et øjeblik starter jeg på arbejde igen. Der er heller ikke noget “bare” over det. Det føles som et kæmpeskridt, for det er at genoptage hverdagen endnu inden Alexanders urne er i jorden, men det er kun et spørgsmål om tid, for der er kommet brev om, at den er klar til nedsættelse.
Vi vil snart ringe og aftale et tidspunkt, så de sidste ting omkring hans død kommer på plads. Så vi har et sted, at sætte den nyindkøbte lanterne. “Det skal være en rød lanterne, for rød var hans yndlingsfarve”, var Olines reaktion og jeg tænkte stille, at det var held i uheld, at vi er så tæt på julen, men rød bliver den og julen kommer om et øjeblik. Vi finder langsomt nye rutiner. Sådan skal det være.
25 kommentarer
Liselotte
19. december 2006 at 07:17Bettina – det interesserer kun én, som selv betjener samme kamera ;-)
Britta – dejligt at høre, at også du fik en livsdråbe i går. De gør godt :-)
Connie – Vi ses! Jeg glæder mig :-)
connie
19. december 2006 at 01:09Hej Liselotte
Du er i gang med at arbejde igen, og i morgen ( ØH i dag jeg går jo aldrig i seng med hønsene) er vi velsignet med dig, fik det at vide i dag at du kommer op til os, bliver altid glad når du skal komme, men i disse dage blader tårene sig nemt med mit smil når jeg tænker på dig. ses i morgen
Knus connie
Britta Thomsen
18. december 2006 at 23:14Hej Liselotte. Jeg fik også øje på en dråbe her til morgen. Den hang på vores nedløbskæde der er forbundet til taget. Den var lige ved at smelte, og da solens første stråler nåede over genboens tag og ramte den, måtte den overgive sig og blive til vand igen. Så var det også jeg opdagede at jeg frøs, for jeg stod ude i haven uden overtøj på (havde lige glemt kulden et øjeblik). Det var så dejligt at stå der og falde i staver, og med solen og kulden kunne jeg rigtig mærke at jeg eksisterer, hvilket ikke altid er nemt når man slås med en sej depression. Det var altså også lidt pudsigt bagefter at læse i din blog og se, at du havde oplevet noget lignende i dag.
Bettina
18. december 2006 at 22:27Hvordan kan du gætte at jeg også har et IXUS???! ;o)
Tak for tips! Jeg håbede, at det var simpelt. Jeg må igang.
Liselotte
18. december 2006 at 22:08Ja, det var en smuk dråbe, der hang og bød sig til i morges :-)
Billedet er taget med mit IXUS indstillet til macro. Det er ganske simpelt og ingen kunst, men det står altsammen i din instruktionsbog, Bettina. Det er svært at forklare, men prøv at tage et kig i den :-)
Bettina
18. december 2006 at 21:18Fedt billede. Har du taget det med det Ixus, som du ser ud til at holde på billedet af dig selv?? Kunne du i såfald fortælle lidt om indstillingerne?
Bettina
dope
18. december 2006 at 20:01Tak for det utrolig smukke billede af dråben… Tror du er et menneske, som altid formår at se de smukke ting i livet..
Sanne
18. december 2006 at 19:32Dine kreative evner blomstre…trods sorg og savn.
Måske er det lige der hvor dagen tillader roen til tanker, i morgen hår/kåbe, i haven med kaffen…
Det er godt, godt for dig og dine tanker til Alexandre.
Bedste hilsner Sanne
signe
18. december 2006 at 18:58Mærkelig som selv den mindste lille ting kan være så uendelig smuk.
Tak for at du delte dette lille vidunder med os :)
Bolette
18. december 2006 at 18:10fantatisk billede og fantatisk quinde mor og alt det som hører til…
Ja jeg er ik blevet anbefalet at kigge på din blog men da jeg først kom forbi er jeg blevet hængende har også sagt til de andre over på http://www.det -enkle-liv.dk at her er og bliver meget inspirerende …….Rød er også en mindeværdig farve for mig det er ik mange dage siden jeg stod inde i føtex inde i byen og fandt mig selv sniffe med store tåre i øjnene til Elisabeth Ardens Red Door en parfume min mor brugte …og jul familie og fravær af dem jeg virkelig har elsket ja så tuder jeg når jeg har behov hun elskede også RØD ……..en flot farve og godt at læse at du er oppe på hesten i gen selv om det så måske kun er en lille del af den så rider du igen …
Smukke aften tanker
Bolette
Liselotte
18. december 2006 at 17:56Ja, jeg gjorde det sgu!
Ella
18. december 2006 at 17:42Det kan jeg sagtens forestille mig Liselotte, men du gjorde det sgu – det var noget af en hurdle at komme over, den i dag.
Karin
18. december 2006 at 17:06Velkommen hjem igen – sejt at komme igennem – og sejt at du kom igennem!!!
Liselotte
18. december 2006 at 17:03Hold da op, hvor det var sejt at komme igennem denne eftermiddag, men nu er jeg på den anden side og det er vel en start…
Linda
18. december 2006 at 15:11Jeg tror at du får mange nye besøgende, blev opfordret – som Majer – til at kigge forbi din blog. Jeg er yderst inspireret og facineret, og jeg kondolerer meget med jeres søn.
Hvor lyder du uendelig stærk, selv om du også har dine ‘øjeblikke’ hvor alt bare bliver for meget.
God jul med dine nærmeste.
mange hilsner fra Linda
Mille
18. december 2006 at 12:53Pas nu på dig selv, Liselotte.
Nadia
18. december 2006 at 12:44mens i har frost, har vi nærmest forår i vintetid.
Bed mærke til i går at min hæk udenfor er ved at springte ud IGEN..
Ja små bette grønne knopper m. blade på vej.
Er der noget at sige til at jeg er MEGET forvirret.
Er det jul eller forår `?
Anne Stange
18. december 2006 at 11:42Ha’ nu en god dag, ta’ den i de bidder du orker, og vær omsorgsfuld mod dig selv!
susanne
18. december 2006 at 11:21Kære Liselotte
God arbejdslyst – og pas nu på dig selv.
Dejligt at have dig tilbage.
Liselotte
18. december 2006 at 11:10Tak Lizelotte, det skal nok blive en god dag :-)
Lizelotte
18. december 2006 at 11:06Fantastisk billede. Og hav en god arbejdsdag – jeg håber det er godt for dig…
Liselotte
18. december 2006 at 11:05Tak Majer og i lige måde :-)
Liselotte
18. december 2006 at 10:59Jeg kan også mærke det i maven, som tiden nærmer sig…
Ella
18. december 2006 at 10:57Dit billede og dine ord fortæller så meget, Liselotte – jeg kan mærke det i maven.
Majer
18. december 2006 at 10:43Fik anbefalet at kigge forbi din blog. Vil lige lægge en hilsen, mens jeg er her.
Kondolerer med jeres søn & ønsker jer en så glædelig jul, som nu muligt!
Varme hilsner fra Majer