Hmmm, de der churros får vente, for det viste sig, at Hanne og Preben kommer nogle timer tidligere, end jeg havde beregnet. Ikke at det gør det mindste, men der er ikke tid til at forberede og stege dem, så det bliver i stedet til en hurtig borddækning og så ellers improviseret hygge.
Bordet er dækket og jeg er omtrent klar. Der har ikke været tid til de store forberedelser, men med Kenneths glögg i baghånden, kan det ikke gå helt galt.
I Amsterdam blev der købt julesmåkager, så kan de voksne ikke lide, er jeg sikker på, at der er nogle piger, som nok skal få sukkerbehovet dækket denne eftermiddag.
Der skal snakkes, længe og grundigt, for vi har ikke set hinanden siden Alexanders bisættelse og der er så meget at vende nu.
Jeg kan mærke, at dette er den første tradition, som skal foregå uden Alexander. Det er trist og jeg kommer til at mangle ham ved bordet.
Vi har gennem de sidste mange år mødtes med Hanne og Preben og siden deres børn, en af de sidste weekender op mod jul. Så er der blevet snakket, spillet, grinet og hygget til den store guldmedalje og det skal da også nok lykkes i år, men at vi mangler Alexander så frygteligt, bliver meget håndgribeligt i dag.
Det er dejligt at vide, at vi kommer til at savne sammen. At det er okay, at blive stille et øjeblik, fordi det handler om det samme, for os allesammen. At vi savner hans grin og pjat og hans aldrig svigtende sans for det finurlige. Jo, jeg savner ham frygteligt hver eneste dag, men i dag er det vist særligt slemt…
19 kommentarer
Liselotte
17. december 2006 at 23:03Tak Lupo – vi havde en dejlig eftermiddag med plads til både suk og latter :-)
Lupo
17. december 2006 at 20:45Man sukker, for han er ej mer. Man husker hvad han var, og ler.
Jeg husker ikke oprindelsen, men kom i tanker om disse ord, da jeg læste om jeres eftermiddag.
Julevarme tanker til jer alle og et knus til Oline fra Lupo.
Liselotte
17. december 2006 at 19:43Det var en dejlig dag, Lene :-)
Lene
17. december 2006 at 18:55Godt at have mennesker, man kan være ked af det og glad sammen med . Det lyder til at I fik en god dag sammen, det er guld værd.
Liselotte
17. december 2006 at 17:50Du har ret, Fru Møller, det er så vigtigt, at give sig selv tiden til at sørge det der skal sørges. Der er tårer, som skal grædes og der er masser af stunder, som skal gennemleves på en ny måde – uden Alexander. I dag var en af dem, men den blev god, fordi vi var sammen med gode mennesker, for hvem det også var en stor sorg at miste ham, så der var plads til både grin og gråd. Det var dejligt.
Fr. Møller
17. december 2006 at 17:40Selvfølgelig mangler Alexander. Det vil han for altid gøre. Tiden læger ikke alle sår, men de holder trods alt op med at bløde. Lige nu er jeres “sår” meget frisk, og der skal være plads til ind imellem at blive stille og ked.
I “gamle dage” talte man om “et sørgeår”. Når året var gået, havde man været igennem alle de mærkedage m.v., afdøde plejede at være en del af. Oplevet dem på de nye vilkår. Overlevet dem.
Tidens trend er desværre, at så snart en bisættelse er overstået, skal man bare se at “komme videre”. I praksis betyder det, at mange – måske af berøringsangst – nærmest lader, som om afdøde aldrig havde eksisteret. Ikke de pårørende – men omgivelserne.
Sorg er en mærkelig størrelse. Der er – heldigvis – dage, hvor man faktisk har det ret godt. Og så pludselig og uden varsel rammer sorgen som et spark i mellemgulvet. Så er det vigtigt at give sig selv lov at græde. Og guld værd at have mennesker omkring sig, som det ikke skræmmer…
Liselotte
17. december 2006 at 17:33Jeg tror hellere, jeg må vare min mund, før den stakkels mand bliver overbebyrdet, men godt var det altså :-)
Anette
17. december 2006 at 17:30Hvis I overvejer prøvesmagning af gløgg’en tager I så rundt i landet? ;-) Eller skal vi komme til Jer :-) Den ser ud og lyder rigtig mums :-)
Liselotte
17. december 2006 at 17:27Tror du ikke, at du til den tid er træt af glögg, Lizelotte? Ellers bruger I den slags ALT for lidt ;-)
Lizelotte
17. december 2006 at 17:03Læg lige den offentlige prøvesmagning her mellem den 26 og 28. december ;-)
Liselotte
17. december 2006 at 16:45Det blev frygteligt hyggeligt – med plads til en tåre – og Kenneths glögg har efterladt mig en anelse svimmel.
Måske vi skulle overveje offentlig prøvesmagning med efterfølgende salg ved stalddøren… ;-)
En far
17. december 2006 at 15:22Håber i får det hyggeligt. Jeg bliver helt misundelig på den improviserede opdækning – når vi improviserer herhjemme, så er det altså bare en plade et-eller-andet flået op med gebisset!
Kenneth burde holde sådan en slags åben event (som på de franske slotte og vingårde) hvor man kan købe en flaske med hjem efter endt prøvesmagning.
Lizelotte
17. december 2006 at 14:20Godt at vide at I er blandt gode venner i dag.
Ella
17. december 2006 at 14:01Gode minder, triste minder og hjertelig latter – der skal være plads til det hele, og det er der i selskab med jeres gode venner, Liselotte.
Hav en dejlig dag og hils :-)
Anette
17. december 2006 at 13:25Håber I må få en hyggelig eftermiddag med både latter og tid til at mindes… :-)
Liselotte
17. december 2006 at 13:09Ja, det er det, når det lykkes og pladsen er der, Donald. Der skal grædes tårer og der skal være stille ind imellem. Anderledes kan det ikke være.
Donald
17. december 2006 at 13:01Jamen jo, det er smukt.
Liselotte
17. december 2006 at 12:53Tak for ordene, Alice. Ja, det er dejligt at have mennesker, som kan “tåle” at være til stede, uden nødvendigvis at tale en hel masse :-)
Alice Ibing
17. december 2006 at 12:50Det er helt okay at blive stille et øjeblik… og det er helt okay at lade tårerne trille i en lind strøm ned af kinderne, – ligesom det er okay at mindes alle de gode stunder og lade latteren få frit løb over alle de gode oplevelser, vores kære nåede at bringe os.
De venner man kan alle disse ting sammen med, er guld værd i øjeblikket. Venner, der ikke kræver forklaring eller ord, men som bare mærker følelsen. Specielt i denne juletid er der behov for at trække store veksler på venner som disse og de må finde sig i – og gør det heldigvis gerne – at blive brugt meget.
Jeg håber, at I får en dejlig eftermiddag..
De kærligste hilsner
Alice – mor til englen Anne-Sophie
http://www.anne-sophie.ibing.nu