Vi kom afsted og det lykkedes. Vi er gode sammen, så det kræver ikke store diskussioner eller trælse miner. Vi shopper igennem og det går i et tempo, som de fleste misunder.
Vi holder os helst ude af stormagasiner og elsker i virkeligheden de små specialbutikker, som efterhånden er alt for sjældne. Vi hader små børns desperate gråd, voksnes skældsord og synes, at det er så ærgeligt at opleve, at julen for mange er en belastning, når det kommer til det allergladeste, nemlig anledningen til at glæde et andet menneske. Aftal dog at undvære de gaver, når de tilsyneladende giver så store hovedbrud, skænderier og problemer. Nyd i stedet for, at der er lejlighed til at samles med mennesker, som I holder af og gør så ikke mere ud af det, end I orker.
Vi vidste, hvad vi gerne ville købe. Vi fik også provianteret til morgendagens festivitas og vi er ved at være klar til juledagene, hvor vi skal være sammen med en ordentlig flok af nogle af de mennesker, vi holder så meget af.
Da vi var ved vejs ende, slog vi et slag over Gammeltorv, for lige at nyde julestemningen.
Der er lys i massevis, små boder og det hele oser af jul. Vi manglede bare sneen, for at fuldende billedet, men den kommer vi vist til at kigge langt efter.
Vi købte ingenting, selvom de brændte mandler duftede skønt af kanel, men fødderne var ved at være trætte så i stedet faldt vi i staver ved karrusellen, hvor børn i stort set alle aldre, nød en rundtur eller to.
Der blev spist kandiserede æbler, mandler og vafler. Ungerne græd og forældrene stressede, men julemandens hus var velbesøgt selvom en dreng kom bandende ud derinde fra for “julemanden var der fandeme slet ikke”!
Rådhuset holdt i dagens anledning dørene åbne, så der var fri adgang til et kig indenfor. Vi gad ikke. Vi slæbte de trætte fødder hen i bilen og kørte hjem, for at overdrive ganske og aldeles med de nye julekæder jeg kom til at investere i.
I morgen venter den store kastanje på gårdspladsen. Der skal stige og dagslys til det arbejde, så jeg må vente med det sidste og det går nok også an. I aften venter til gengæld gaveindpakning, som jeg elsker.
8 kommentarer
Liselotte
17. december 2006 at 01:06Selv tak, Lene :-)
Lene
16. december 2006 at 23:25Ja jeg bliver også så trist, når folk går og er sure, når det burde være glæden ved at købe og give, der var i højsæde.
Dine billeder er bare så stemningsfyldte, tak ;-)
Liselotte
16. december 2006 at 22:46Jam’n her er også hyggeligt, Lizelotte. Du må komme på visit lidt oftere :-)
Lizelotte
16. december 2006 at 22:43Årrh … jeg får Aalborg-hjemve af dine billeder (igen)…
Liselotte
16. december 2006 at 21:56Det er totalt sprødt, Irene ;-)
Irene
16. december 2006 at 21:25Krymmelbanneret er julecrunchet på den cool måde! Mmmh!
Liselotte
16. december 2006 at 20:00Det var hyggeligt og siden er alle gaverne blevet pakket ind, så nu ligger der et dejligt lille bjerg, at gå og kigge på :-)
Yrsa
16. december 2006 at 19:47ÅH det lyder hyggeligt. Vi nåede det mest i lørdags og resten tog manden min sig af i torsdags. Jeg har så bare tilbage at finde en dejlig gave til ham jeg elsker, men jeg har allerede ideen til hvad det bliver.
For en gangs skyld føler jeg mig parat til juleaften her allerede 8 dage før den kommer og det giver en dejlig ro.