Vi stod tidligt op. Inden klokken var ni, havde Oline også været i bad og var klar. Der skal købes julegaver i dag. Oline skal med mormor på den årligt tilbagevendende tur ind til centrum, hvor de køber gaver, spiser frokost og vist hygger sig temmelig meget.
Vi skulle det samme, men jeg sidder stadig her, for uanset hvor ihærdigt vi prøver at være klar til en tidlig start, så er der andre og større kræfter, som vil det anderledes.
Telefonen har ringet hele formiddagen. Det er så dejligt med alle de mennesker, som gerne lige vil sikre sig, at vi har det godt. Mange af dem har også dejlige og glade historier at fortælle, men tiden går og vi går med den og når ingen vegne. Døren er banket halvvejs ind gennem gangen, for der har været et rend af mennesker og dem elsker vi, så vi byder på kaffe og snak, selvom tiden vist egentlig ikke er til det.
Nu skal det være slut! Nu tager jeg ikke telefonen, åbner ikke døren og venter bare tålmodigt på, at Kenneth vender hjem igen, så vi kan komme ud i verden og opdage, at den er fyldt af juledesperate folk og fæ.
God lørdag derude.
13 kommentarer
Liselotte
17. december 2006 at 13:12Donald, vi lever hver med vores udfordringer, men vi lever og det er det sidste, vi skal huske på. Det er godt at leve og huske at nyde ind imellem :-)
Donald
17. december 2006 at 13:03Tak for reaktion, jo, man kommer nogen vegne når man tager sig tid.
Men man skal ikke vende ryggen til “slagtenhelligko” ret længe førend man går glip af nogle smukke billeder og gode tanker.
Liselotte
16. december 2006 at 20:01Netop i dag, var der ikke meget tid at give af, men vi nåede jo alligevel det hele i fin stil, så det var godt, at vi tog os tiden :-)
Susan
16. december 2006 at 19:50Ja nogen dage er det mere belejligt end andre.
Jeg skulle have sat problem i ” ” , for jeg laeste det heller ikke som et rigtigt problem :-)
Liselotte
16. december 2006 at 18:15Det er absolut ikke et problem, men i dag tog det tiden fra os :-)
Susan
16. december 2006 at 18:14Liselotte, det kan laeres, det tog ret lang tid for mig, men det lykkedes. Nu kan jeg godt engang i mellem nyde at saette mig med en bog midt paa dagen uden at foele daarlig samvittighed.
I oevrigt er det dejligt at I har det luksusproblem at der er “for” mange mennesker der ringer og besoeger jer :-)
Liselotte
16. december 2006 at 17:57Vi nåede jo det hele og i god tid endda :-)
Ja, Alice har ret. Det kræver disciplin at lave ingenting. Man kan vel lære det :-)
Donald
16. december 2006 at 14:15Din weblog en guldgrube, Liselotte!
Hvor er jeg glad for Alice Ibing’s kommentar. Den er en god. Den er ikke sagt til mig og jeg er ikke i en situation, som ligner Alice’s eller Liselottes. Men alligevel. Jeg kender den følelse af ikke at kunne tillade mig at holde fri: hvad er der gjort i dag, hvordan det går for min søn, som jeg ikke ret gerne fortæller andre om for at han ikke skal tro at der er satellitter, som spionerer på ham, ham, som ikke vil høre om andres historier, for man skal jo ikke spionere på andre, og så videre.
Men jeg ved også godt, at jeg skal passe godt på mig selv og det betyder at jeg skal rekreere, hvile ud en gang i mellem. Finde måder at tale om dét, jeg ikke må tale om, se at få slagtet en hellig ko.
Og i dag, oven på en besværlig uge, er det OK at jeg har sovet længe.
God tur og god aften.
Ella
16. december 2006 at 13:54Fantastisk smukt topbanner Liselotte – så fredeligt :-)
God tur ud i verden :-)
capac
16. december 2006 at 12:18Ja, andre mennesker er til besvær.. ;-)
Alice Ibing
16. december 2006 at 11:50Det er utroligt som tiden kan flyde afsted, når man er i en situation som jeres. Minutterne tikker, mens man kigger ud af vinduet eller surfer på nettet uden mål og med… Når dagen er gået kommer et lille stik af dårlig samvittighed, fordi man ikke synes, man har nået noget og fordi det er så anderledes bare at sidde og ikke få lavet noget… Men sådan er det og sådan skal det have lov til at være. Jeg tror, det er en af kroppens egne fine mekanismer, der går ind og siger “nu tager vi lige en slapper, så alt kan følge med…”.
Nogle gange er det ok, at det man nåede i løbet af dagen var at stå op, tage et bad og måske smide en vask i maskinen, hvis det går vildt til.. Andre gange er man nødt til at tage æggeuret i brug og sige: “de næste 15 minutter laver jeg det og det…”
Når jeg læser din blog, kan jeg dog ikke lade være med at tænke, at I får lavet en masse. I kommer afsted til Amsterdam, I får pyntet op, I er i stand til at være gode forældre for Oline, I laver gløgg osv. osv. Så skidt med at døren hænger og skal repareres. Alt kommer til sin egen tid..
Mange kærlige tanker til jer 3
Alice – mor til englen Anne-Sophie
fisker &fernández
16. december 2006 at 11:46God fornøjelse til jer, Liselotte – jeg skal selv ud i samme scenario i dag, og jeg frygter det bare ved tanken om det, det skal nok blive en oplevelsesrig dag…
Kamilla
16. december 2006 at 11:43God tur Liselotte. Husk at julesmile til alle du kommer forbi, for den slags smitter ved du.
Fantastisk flot nyt banner du har lagt op.
Nyd det julepyntede Danmark.