Pinligt er, når posten ringer på døren og min dumme hund farer glad og logrende ud, afleverer et stykke tekstil, som posten så snupper fra den livlige firbenede, og folder lidt ud, mens han siger “Og hvad er så det du kommer med til mig”, kun for sekunder senere at konstatere, at det vist er fruens brugte trusser, som i morges og i vel god fart, blev smidt ude på gulvet, ved vaskemaskinen.
Kan man lave håndsæbe af en hund? Det kunne jo være julegaver…
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
38 kommentarer
izabell
24. januar 2007 at 18:44Hehehehe!!!
pinligt… glad for det ikk var mig ;-)
Jeg elsker ellers hunde, og vil virkelig gerne selv have en, men hvis den gjorde det ville jeg nok blive ret irriteret…..
tror du at han gerne ville have beholdt trusserne? ;-)
Liselotte
17. december 2006 at 01:07Jeg vil nu overveje, om du skal have julegave…
Moster
17. december 2006 at 00:13Hmmm, nu er der jo ingen grund til at ty til løgnehistorier, hvilket jo ville blive nødvendigt, hvis der skulle fortælles pinagtige historier om mig….
Som der jo er skrevet, så er det jo utopi at forestille dig at vi fejlfri mennesker kan sættes i forbindelse med pinagtigheder….
-Og hvis der bliver fortalt historier i juledagene, så svares der ikke for følgerne, og gaverne er jo ikke pakket i bilen endnu, vel ??!!!
Hav en god aften, hilsen den fejlfrie, og selvfede moster/søster ;-)
Liselotte
16. december 2006 at 21:56Akkeja, sådan er Pjosket jo så underholdende i korte øjeblikke og nej, du er langtfra den eneste, som er pinlig i familien. Jeg kan mange gode historier om Annemette og jeg deler hjertens gerne, Heidi. Mon ikke der bliver tid til en stille stund i løbet af juledagene – så skal jeg dele ;-)
Vi glæder os også meget til at se dig og Annemette :-)
Heidi
16. december 2006 at 21:35Vel vidende, at denne kommentar på din blog vil stjæle minimum 30 min. af min kostbare tid, (har travlt med at varte din lillesøster op, og er jo ikke ligefrem en ørn til computer), vil jeg alligevel for første gang kaste mig ud i at prøve at skrive på pc’en for at takke dig for at dele dine, (og Oskar’s), pinligheder med os andre. Her har din søster systematisk gået og fået mig til at tro på, jeg var den eneste kiksede og pinlige person i familien og så redder du mig på målstregenmed “Postmand Per’s” trussetyveri godt hjulpet af jeres dumme, med særdeles dejlige hund.
Det er virkelig søstersolidaritet, at jeg nu ikke er den eneste pinlige i familien- så tak for hjælpen og en god historie Liselotte, og tro mig – en eller ande dag vil min kæreste/din lillesøster også komme til at træde i spinaten, selvom hun jo efter eget udsagn er fejlfri ;-)
VI GLÆDER OS :-)
PS: Jeg vil altså ikke have sæbe i julegave, hvis den er lavet af Oskar, og jeg glæder mig MEGET til Kenneth’s glögg, og spritrosinerne i særdeleshed.
hav en god aften og hils
Liselotte
15. december 2006 at 21:54Dorte – din historie slår klart min med flere længder. Hvor jeg dog grinede :-)
Oskar danser for godbidder lige nu. Oline og han “træner” ;-)
Susan
15. december 2006 at 21:38HA HA HA HA HA HA HA HA
Oskar skal helt klart have en god bid.
Dorte
15. december 2006 at 21:27Min gamle gravhund – Buller – gjorde en gang noget, der lignede, men lidt værre. Jeg har været omkring 14 somre og havde relativt uskyldigt besøg af en håbefuld og smækker ungersvend, iført sine allernyeste kridhvide jeans (med svaj, selvfølgelig) … til saftevand og holde-i-hånden. Det syntes Buller var en rigtig skidt idé, “dum, dum knægt” tænkte han … og da han alle sine dage var en handlingens hund, trissede han ud på badeværelset, væltede spanden med brugte tamponer, greb den værste han ku’ finde og kom springende tilbage, hoppede op på skødet af ungersvenden, lejrede den ulækre sag på hans højre lår og logrede venligt og halsede lidt rundt. Jeg så ikke så meget til Jørgen mere, og hvis der virkelig blev sæbe ud af udyret, skete det først 10 år senere, efter at han havde anrettet mange andre skarnsstreger …. dog ikke helt så grænseoverskridende ulækre. Men han var en go’ hund med en stor personlighed.
Liselotte
15. december 2006 at 21:27Akkeja, til grin er det nemt at blive, men jeg er helt sikker på, at posten også morede sig – bagefter :-)
Nadia
15. december 2006 at 21:20LOOOOOOOOL
Nu har jeg aldrig hørt magen. Hvis mine katte kunne læse, så ville de grine med og tænke sit.
Tak, for latteren
Donald
15. december 2006 at 21:20@Kimporator: Har du ikke lagt mærke til at der også er dame-postbude nu? De forbedrer skam servicen i PostDanmark;-)
Kimporator
15. december 2006 at 20:20Hæhæ, fedest. Hvem ved i øvrigt hvad postmænd har hængende af souvenirs i slyngelstuen, eller er de fornøjelser mon forlængst ødelagt af feminismens hærgen? ;-)
Lene
15. december 2006 at 20:03Tak for grinet Liselotte, det kom helt ned i maven, ja faktisk udviklede det sig vist til et latterbrøl, og hvor gjorde det godt.
Jeg tror slet ikke jeg ville kunne se det postbud i øjnene mere, men du er jo sej ;-)
Liselotte
15. december 2006 at 19:10Tak for opskriften, Therese :-)
Liselotte
15. december 2006 at 19:05Nu synes jeg altså også at der brygges her på bloggen… ;-)
Naturligvis flåede jeg dem – med lynets hast – ud af mandens hånd. Stakkelse sjæl, som kunne have fået skader for livet… omtrent.
Ella
15. december 2006 at 19:01Siger du, at du ligefrem måtte vriste dem ud af hånden på ham?
Historien bliver da bedre og bedre, Liselotte :-)
P.
15. december 2006 at 18:30Du vil ALTID være husket, og det vil ikke bare hunden din men alle hunde af samme oprindelse. Hahahahahahahahahaha, børn og dyr forstår sig virkelig på kontakt*GG*
Pia
15. december 2006 at 18:30Tak for et godt grin ;-) Jeg har prøvet noget lign – men det var bare svigermor, som nærmest faldt over et par af mine trusser. Har ellers altid orden i mine ting. Hi Hi.
Fr. Møller
15. december 2006 at 18:28Tage trusserne ud af hånden på Postmand Per? Jamen var han da så begejstret for dem, at han ikke frivilligt ville slippe dem igen *G* ?
Therese
15. december 2006 at 18:26Huh sikke en mavepine, jeg ville blive knaldrød i hovedet!! :-D Nu er der en sirups-opskrift på bloggen. God fornøjelse med den :-)
Liselotte
15. december 2006 at 17:57Ja, det er nemt at grine, når man ikke selv skulle tage tekstilet ud af postbudets hånd, hva’? ;-)
Pernille
15. december 2006 at 17:31He he – tror du man kan blande hund og kat til den håndsæbe?? I så fald vil jeg gerne sponsere katten ;-)
Hanne 2
15. december 2006 at 17:22HA,HA,HA,HUlk,HA,HA……..
Det ville jeg gerne ha’ set :-D
– Var det ikke fordi, jeg ved,at du er saerdeles godt gift, kunne man fristes til at tro, at det var invitation til et nytaersknald!:-)
James M.Cains “Double Indemnit,Milred Pierce”, (paa dansk : Postbudet ringer altid 2 gange), har faet sin efterfoelger : postbudet i Gug ringer altid 3 gange!
Dagens morale : Smid altid toejet HELT ind i vaskemakskinen!!!!
(Og luk laagen!)
Oskar fortjener en godbid for denne historie ! :-D
signe
15. december 2006 at 16:55ha ha ha
åh for den da..
For ca 2 uger siden var vi hjemme, ungerne og jeg pga sygdom.. Det var formiddag og ikke særlig længe siden at jeg var stået op og havde viklet tæppet rundt om mig. Imens jeg tumlede rundt ude på altanen, – var gået i gang med at se hvad der var i julekasserne, lukker min datter posten ind i opgangen. Dette bliver jeg gjort opmærksom på da jeg træder ind i stuen igen – da stod han allerede i døråbningen.. og der stod jeg.. i et lille tæppe og med morgenhår.. Han burde ikke kunne se at jeg var nøgen indenunder det der tæppe – men han blev knaldrød i hovedet, så der var nok for meget bart til en ung mand i starten af tyverne af anden etnisk herkomst.. stakkels fyr!
Claus
15. december 2006 at 16:47ROTFL :-)
Yrsa
15. december 2006 at 16:46Var det samme postmand som du åbnede for nøgen engang (eller var det ikke posten ?)
Tak for et godt grin :-)
Kirsten
15. december 2006 at 16:42Og med Niels Hausgårds udmærkede udtryk: TØ-HØ!!! :-)
Liselotte
15. december 2006 at 16:39Jeg skal fremover huske, at ALT skal i vasketøjskurven. Med det samme! :-)
Fr. Møller
15. december 2006 at 16:36Fniiiis!Min forrige hund snuppede også altid et eller andet, den stolt kunne præsentere, når det ringede på døren. Man lærer at passe på med, hvad der ligger fremme.
Tina
15. december 2006 at 16:27Så kan du lære at smide trusserne i vasketøjskurven :O)
Ella
15. december 2006 at 16:23Bare nu ikke han får smag for dine trusser – altså hunden ;-)
Irene
15. december 2006 at 16:21Jeg ville rødme klædeligt og smile inforstået til postbuddet i fremtiden. Og hunden … ;-)
Liselotte
15. december 2006 at 16:17Jeg syntes faktisk, at det var en smule pinligt… og sjovt :-)
Irene
15. december 2006 at 16:13Der er dømt håndsæbe! HA HA HA!
capac
15. december 2006 at 16:11Trøst dig med, at posten har haft en god historie at fortælle på postomdelingskontoret! ;-)
Ella
15. december 2006 at 16:07Hahahahahahaha ….
Lige det grin jeg trængte til :-D
Sanne
15. december 2006 at 16:01Griner højt…
Ja, han vil sikker smile fremover!!!
En kollega til mig tabte en gang sine trusser i toget. De havde hængt fast i buskebenet fra aften før, da hun havde taget busker og trusser af samtidig. I toget opdager hun at hendes trusser ligger på gulvet foran hende. Det var pinligt:-)
( men også en god griner for os andre)
dope
15. december 2006 at 15:51Se det fra den lyse side – posten smiler hver gang, han passerer din dør fremover, og din post vil aldrig havde det forkerte sted… :-)