Sidste dag i Amsterdam

På vej gennem Amsterdam passerede vi Dam, som selvfølgelig havde juletræ og optrædende, helt som den slags skal være i december. Obelisken stod, hvor den plejede og tog sig majestætisk ud, rådhuset strakte sig mod himlen og Oline endte med at driste sig hen til “Vandmanden”, for at belønne hans talent for at stå stille.

Han har stået på Dam gennem alle de år vi er kommet i byen, men om det er det samme indhold der er i dragten, skal jeg lade være usagt. Måske er den gået i arv, men fantasifuld er den i hvertfald. Den var klart den “smukkeste” af de, som stod og frøs med anstand, for at tjene lidt til dagen og vejen.

Når folk tager billeder, uden efterfølgende at belønne ham med en skilling, bliver han pludselig adræt, hopper af sit podie og forfølger dem med ukvemsord, så ve den, som glemmer at smide en mønt i pokalen efter at have knipset løs.

Madame Tussaud ligger også på Dam, men det interesserede ikke Oline det mindste. Hun ville ned til Anne Franks hus den dag og havde ikke øje for meget andet, før efter visitten dernede. Efterfølgende spurgte jeg hende, om hun havde lyst til at besøge det, men hun foretrak en tur på torturmuseet, det underlige barn. Vi nåede heldigvis ikke det sidste…

Til gengæld nåede vi et af pandekagehusene. Det endte ikke med at være det hyggeligste, men til gengæld et af det største.

Oline spiste pandekage med chokoladesovs, men hvor tog det dog lang tid at bestemme sig, for der er ikke bare to eller tre forskellige at vælge mellem. Der var nok i nærheden af 40 forskellige pandekager, allesammen med sødt tilbehør og selvom der var rigeligt med chokoladesovs på den hun fik, gik det ikke at undvære et ekstra snedrys af flormelis.

Vi andre snuppede en madpandekage, som smagte vidunderligt.

Efter vi igen var mætte, gik turen ned ad Kalverstraat og jeg havde fortalt hende om den butik, som har en sæbeboblemaskine på facaden, som sørger for, at en god del af gaden er indhyllet i de smukkeste sæbebobler uanset årstiden. Heldigvis var der også gang i den, selvom julepynten næsten havde overtaget facaden.

Det havde været en lang dag, men Oline var endnu ikke mæt af oplevelser, så fra Kalverstraat gik vi ned ad Damrak og endte nede ved bådene, som mod passende betaling, gerne fragtede os en tur gennem det snart aftenmørke Amsterdam. Det blev en fin , men lang sidste dag vi fik os og vi sov godt den nat.