14

Så glitres der!

Jeg tænkte sådan på Alexander, da jeg lavede endnu en af julens rædsler til almindelig øjenforstyrrelse inde i stuen, for han ville have elsket den! Den er fuld af glimmer og glitter og den virker som en mobile, så stearinlysene, som står nedenunder den, får den til at bevæge sig livligt og dermed skinne i alle retninger.

Alexanders garanterede yndling

Da jeg var færdig med den, mente jeg, at det var tid for en gren fra haven, hvilket også var et nemt og overskueligt projekt. Det var bare at fatte grensaksen og trække i gummistøvlen, så det var hurtigt gjort.

Det var straks værre, da jeg kom i tanke om, at den gren jeg havde fundet, skulle sprayes med både sølv og glimmer, for det blæser en halv pelikan heroppe i dag. I alle uforudsigelige retninger.

Vi kunne vælge, at bruge mig som juletræ. Jeg behøver vist ikke sige mere.

Du vil sikkert også kunne lide