Der er endelig blevet jul helt inde i stuen, så ikke et øje er tørt (p.g.a. af alle lyskæderne, genskinnet fra eftermiddagens udfoldelser og min trang til altid at overdrive) og nu mangler bare kaffen og beslutningen om, hvilken film vi skal se.
Jeg tror ikke, jeg vil overlade den beslutning til nogen andre, men havde jeg stadig haft Grinchen, var det blevet den. Den eneste julefilm jeg orker at se igen og igen, for man griner så godt. Nu må jeg finde på noget andet, men der er et bredt udvalg oppe i reolen, så det burde ikke blive vanskeligt.
Nederst i billedet ligger mit sølvagern, som var en fødselsdagsgave fra Ella. Jeg har gemt chokoladen, som var inden i agernet, til en speciel aften, hvor jeg ville trænge ekstra meget til lidt forkælelse. Jeg tror det er lige om lidt. Det er vigtigt at forkæle.
14 kommentarer
Liselotte
15. december 2006 at 08:55Karin – smid mig en mail, så skal jeg prøve at finde den til dig :-)
Donald, min adventskrans er også brandsikker, for jeg har ingen. Jeg har til gengæld en smuk dekoration, som nogle meget smukke damer har foræret mig. Den er der 4 lys i og det må siges at være passende til den slags sysler :-)
Donald
14. december 2006 at 23:37Fra sidelinien her med en brandsikker adventskrans: Dejligt smukt stemningsskabende billede, fristende at bruge som skærm-baggrund de næste par dage.
Karin
14. december 2006 at 23:33Det’ mig igen…!
Liselotte, min mand foreslår (sikkert desperat af at lytte til min evindelige plagen) at jeg kan spørge om du vil sende brushen til mig?
Ved det er noget af en julegave jeg beder om.. og man skal ikke plage… jeg ved det, jeg ved det.
Det med sindsroen holdt ikke længe, hva’?!….
Ella
14. december 2006 at 23:30Du er så pædagogisk, Anne – tak for det :-)
Karin
14. december 2006 at 23:29Det er helt i orden, Liselotte. Men nu kan jeg da med sindsro slå muligheden ud af hovedet.
Tak for det andet forkælelsestip – Grinchen – tror vi har den liggende i skabet, men jeg har aldrig set den. Ligger sløj i sengen, så jeg tror den skal findes frem!
Jeg juler med julekort – det glitrende håber jeg at kunne genoptage imorgen, for dine pyntebilleder er da bare SÅ hyggelige og fine :-) Tak!
Anne Stange
14. december 2006 at 23:24Gliterer, det kunne ellers være et meget fint udtryk, prøv engang at lægge trykket på “te”, så lyder det glimtende ;-)
Ella
14. december 2006 at 23:23Det må du nok sige, Liselotte, jeg glemmer den ikke ;-)
Liselotte
14. december 2006 at 23:16Ja for pokker… min julegang! Jeg havde helt glemt den, Ella – selvom det forekommer usandsynligt ;-)
Ella
14. december 2006 at 23:16Jeg kan ikke stave efter kl. 23. …..GLITRER …..
Ella
14. december 2006 at 23:15Det glimter og gliterer i din julestue og i din julegang :-)
Liselotte
14. december 2006 at 23:14Grinchen ankommer lillejuleaften, har bettesøs proklameret tidligere i dag. Gudskelov, for så bli’r det også jul i år… ;-)
Karin – jeg ville så inderligt gerne dele ud af min viden, men de brushes er fundet for længe siden og jeg husker ikke længere hvor. Jeg kan ikke engang se hvad de oprindeligt hed, for jeg omdøber altid for min egen nemheds skyld. Desværre :-(
Anne Stange
14. december 2006 at 22:15Jamen jamen jamen, hvor har du da fået julet i dag, det hele ser vidunderligt ud!
Det vilde farvestrålende kugleorgie længere ned, det er næsten for godt til at være sandt :-)
Grinchen, den står altså her i skabet, skal den med nordpå næste gang??
Vi har klukket meget over Elf, der var på TV2 i fredags, vi fandt den til en halvtredser lørdag og den er set flere gange siden, mest af pigerne!
Karin
14. december 2006 at 22:05Ja, forkælelse ER vigtig, Liselotte :-)
A’ pro pos’ forkælelse (bemærk den meget gelinde og indlysende overgang ;-) så har du engang forkælet mig med en nu uundværlig viden om, at der findes noget så skønt og sjovt som brushes til photoshop. Jeg er vilde med dem! Men jeg kan dog stadig ikke finde nogen i stil med den du har brugt op til flere gange. Har du lavet den selv, eller er den til at finde? Har den et navn – og vil du ud med sproget?
Gitte
14. december 2006 at 21:55Du er intet mindre fantastisk. Jeg beundrer dit overskud og undrer mig lidt over hvordan du kan få tid og overskud til alle disse dejlige poster. Nyder at læse med fra sidelinjen….