Der er kun sporadisk julepyntet herhjemme. Mere kunne vi ikke, men der er dog en snert af jul og det er fint og godt, men ifølge Oline ikke nok. Der skal mere til. Hun har brug for dage hjemme og måske var det i dag, vi skulle overveje, at finde julepynten. Så går tiden med det.
Julekuglerne, som skal hænges på træet, skal absolut findes frem og jeg ved godt hvorfor.
Jeg har, hvert år, købt en ny julekugle til hver af mine børn. Samlingen er ved at være omfattende og vel i grunden ikke specielt smuk, men den har karakter og charme og så fortæller den en historie, som Oline og Alexander elskede.
At finde julekuglerne frem, for at hænge dem på træet, mens historierne om hver enkelt kugle fandt vej, var altid et af de bedste øjeblikke i julen. Oline mangler historierne lige nu.
For tre uger siden stod jeg med to julekugler i hænderne. De var oplagte, som årets rædsler, men jeg købte dem ikke. Jeg syntes, at det skulle vente lidt. Nu må jeg ind forbi og have købt de to kugler, som skulle have været.
Jeg kan ikke kun købe én. Alexander skal også have en julekugle i år. Jeg havde jo tænkt tanken, så sådan må det være. Måske bliver det ved med at være sådan fremover. Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at der skal købes to. Også i år. Der er nogle traditioner, som ikke kan røres. Det her er åbenbart én af dem.
26 kommentarer
Alice Ibing
7. december 2006 at 22:55Selvfølgelig skal Alexander da have en julekugle i år. I har jo stadig to børn og vil altid have det.
Herhjemme har vi også talt om, hvordan vi bringer Anne-Sophie med juleaften og to ideer er poppet op. Den ene er et lyseholder til juletræet med et hjerte forneden. På hjertet skal gerne indgraveres “Anne-Sophie”. Den anden ide er en stjerne til toppen af træet som skal være Fies stjerne.
Jeg tror, vi tager begge ideer og hvor vi så end holder jul fra år til år, må værterne leve med, at vi bringer vores eget bidrag til julepynten på træet.
Mange kærlige tanker
Alice Ibing – mor til englen Anne-Sophie
Liselotte
7. december 2006 at 18:54Selvfølgelig skal jeg det… :-)
Dorte
7. december 2006 at 18:53Selvfølgelig skal du købe 2 julekugler
Nadia
7. december 2006 at 18:47Rig god jule tradition dét med julekuglerne, det giver personlighed selvom det måske ikke umiddelbart ser så kønt ud, er den særhed som jeg synes er dejligt..
Vi må have kosmos i kaoset og julen bringer i den grad kosmos ind i stuerene med traditioner og ting vi kender til..
De kan hjælpe meget i en svær tid.
Ved det, fordi juleaften vil bestå med et tom stol som symbol på den person som er gået bort i årets løb.
Vores tradition er juletræet. Det har altid 4-5 og en sjældengang hvis er heldige 6 toppe. Det giver altid anledning til megen morskab især for de små..
Glædelig jul til jer alle (også til Alexander)
Liselotte
7. december 2006 at 18:43Jeg har ikke glemt at grine og “En fars” kommentar fik mig til det, men den kunne ganske rigtigt opfattes, som en smule på kanten af nogle, så nu er den slettet, efter aftale med “En far” og så starter vi lige på en frisk igen ;-)
Bettina Lauritsen
7. december 2006 at 17:49Hej Liselotte
Selvfølgelig skal Alexander have en julekugle……hvor er det egentlig en sød tradition:-) Ved du, at man kan få glasjulekugler, som man kan få graveret i? F.eks. Oline og Alexanders navne og fødselsår. Eller måske en til Oline med begge deres navne på. Jeg ved faktisk ikke hvor, men hvis du får lyst skal jeg prøve at finde ud af det.
de varemeste tanker
Bettina Lauritsen
Susan
7. december 2006 at 17:00Dejlig tradition med julekuglerne. Selvfoelgelig skal Alexander have sin julekugle i aar, naeste aar … ja det ved I til den tid.
Her i huset er vi ogsaa meget store tilhaengere af traditioner, vi har begge faaet noget julepynt med hjemmefra og en del er ikke koent, men det hoerer til. Paa samme maade naar vi ser vores foraeldres juletrae, der er noget julepynt som bare SKAL vaere der hvert aar. Vi havde en nisse der sidder paa ryggen af en gaas, han haenger i en fjeder og flyver afsted. Der var stor sorg det aar hvor han bare ikke kunne mere, for han har altid vaeret der, uanset hvor vi boede. Vi har ledt med lys og lygte men kan ikke finde ham igen – det skal jo vaere den helt rigtige og ikke bare en der ligner lidt :-)
Elisabeth
7. december 2006 at 16:09Som alle andre har sagt… selvfølgelig skal Alexander ha’ sin julekugle… hvis han kigger med på juletræet, kan den da ikke mangle ;)
Jeg tror jeg vil skrive din tradition med julekuglerne i min “huskebog”, og tage den op, når jeg selv får børn… synes det er en dejlig tanke :)
Elisabeth
Anette
7. december 2006 at 15:45Det er dejligt at gå og finde sin julepynt frem, se på det, finde det sted det skal stå og mindes hvor, hvornår og hvordan man har fået det. Og glæde sig over det, når det står på sin plads :-)
Og ja, selvfølgelig skal Alexander have sin julekugle i år og fremover, sådan skal det være :-)
Helle Læsø
7. december 2006 at 15:39Åh Liselotte, den kære julepynt. Ja her hos os, er der altså ingen julepynt endnu. Ungerne brokker sig godt nok, meeen der er også grænser for galskaben. Men d.16., når vi har invaderet det nye hus, så skal det være det første jeg foretager mig.
Selvfølgelig skal Alexander også ha en kugle i år og de kommende år..
Nå.. FLYTTEKASSES….
Helle
Lizelotte
7. december 2006 at 14:51Et stilrent juletræ er verdens største misforståelse ;-)
Anne Stange
7. december 2006 at 14:44Traditioner er godt klister, hvis der er lavvandet i overskuds-kassen, så holder de os da fast i noget!
Det er dejlig tradition du der har skabt, hos os er det ikke en kugle, men en ny kalender-bog der købes hvert år, den kommer dog ikke på træet…
I år skal du selvfølgelig også købe 2 kugler, og mon ikke det mon fortsætter med at være sådan, Alexander er jo fortsat en del af jeres familie, og mange af os der har mistet mindes jo ekstra meget i jule!
Mette
7. december 2006 at 14:04Hej Lise-Lotte,
Godt at høre det bliver jul. Trods alt.
hjemme hos os har vi også noget julepynt, som ikke er særlig pænt, men som absolut skal på træet hvert år. Derunder flere gamle kugler og klokker, som har minimum et skår og ikke meget farve tilbage. Desuden en grålig, krøllet stjerne, som min far har foldet af det sølvpapir, som englænderne kastede ud fra deres fly for at snyde tyske radarer under 2. verdenskrig.
Pænt er det ikke, men som du, er jeg enig i, at det er minderne og historierne, som betyder noget.
Selvfølgelig skal du købe 2 kugler. Alexander vil være med jer i denne jul og alle jul fremover. Netop i julen er det jo, at vi særligt mindes, dem vi savner.
Rigtig glædelig for-jul.
knus, Mette
PS Jeg har tænkt over, at det var held i uheld, at du måtte sygemelde dig. Det har uden tvivl givet dig nogle ekstra timer m Alexander, som har betydet meget for jer begge.
P.
7. december 2006 at 13:58Her kan vi under ingen omstændigheder komme udenom juledekorationen, og den har ALDRIG været pæn, suk. Jeg er virkelig ringe til at lave juledekorationer men den ér der, ofte flere af slagsen:) Og så er der julemanden, han kommer troligt på besøg hver søndag i advent, også selv om drengen næste gang bliver 18 *G*
Liselotte
7. december 2006 at 12:57Selvfølgelig skal nogle traditioner holdes i hævd :-)
Få så hængt de julehjerter op, Kim ;-)
Kimporator
7. december 2006 at 12:50Der er jo nok mere pynt hos jer end hos mig :-)
En dag når jeg bliver rig, køber jeg en dame til at pynte op og julehygge om mig. Men når pynten kommer op hos mor, er der altid også det vi brugte i barndommen. Traditioner og minder må der til, ellers er vi blot robotter.
Ella
7. december 2006 at 11:39Det kan slet ikke være anderledes Liselotte. Alexander er stadigvæk en del af jer og hører med til jeres jul.
Det er en dejlig tradition, med kuglerne.
Mine store børn brokker sig højlydt, hvis julen afviger det mindste.
Peach
7. december 2006 at 11:36Det er en dejlig tradition, og jeg er sikker på, at den vil gøre Oline godt i dag!
Liselotte
7. december 2006 at 11:32Det vil han, Conny. Juletræet er ikke smukt. Det har det vist aldrig været, men det er sjovt og fyldt med gode minder og det er det allervigtigste ;-)
conny
7. december 2006 at 11:30Det må blive et flot juletræ, når det glimter med kuglerne. Det ville være en god måde at blive ved at have mindet om Alexander med på. Han vil jo til evig tid være en del af jer.
Liselotte
7. december 2006 at 11:28Selvfølgelig skal han have en julekugle i år. Oline så helt forkert ud, da jeg antydede, at han ikke skulle. Sådan bliver det. Han får sin julekugle.
Lizelotte
7. december 2006 at 11:20Sikke en dejlig tradition!! Jeg synes, det er en smuk måde at mindes og bringe Alexander tæt på – at købe en julekugle til ham.
I øvrigt har jeg en 19½-årig som STADIG brokker sig, hvis traditionerne afviges for meget … så det skal nok fortsætte, Liselotte…
Yrsa
7. december 2006 at 11:10Ja børnene er vilde med juletraditioner.
Vi har nu ladet en del ligge i kassen i år, der kan også komme FOR meget på hylderne så man ikke kan se den enkle ting.
Har hængt to små guldengle i vinduet – tror vi vil kalde dem for Anne-Sophie og Alexander til minde om de 2 handi-børn vi mistede i 2006.
De glimter smukt af og til i lyset når de drejer rundt.
Lene
7. december 2006 at 10:50Det er så sandt som det er sagt, for vore børn betyder juletraditionerne noget. Selvfølgelig skal du købe to julekugler i år, og næste år… det ved du til den tid.
Liselotte
7. december 2006 at 10:38Juletraditioner er vigtige for børn, har jeg fundet ud af. Jeg selv er ikke stramt traditionelt bundet, men den slags holder ikke, når man har børn. De forlanger jo, at tingene gentages – selv når de er blevet 12 ;-)
Lotte H.
7. december 2006 at 10:36En glædelig juletradition! At finde julekugler til børnene. Dén tager jeg til mig! Tak, Liselotte :-) Og selvfølgelig skal du købe to. Liv og død manifesterer sig jo på mange måder – fletter sig ind i hinanden, i tanker, følelser og sjæl.
Det er min/vores første jul i vores nye (og selvejende) hjem. Og jeg er lidt lost, mht at skabe juletraditioner. For det er jo ikke bare lige noget man skaber “over-night”. Jeg står på bar bund, men vil så gerne.
Det her var et godt sted at starte!