Tusinde tak

Solen skinnede fra morgenstunden og det var i højt, flot vejr, da vi kørte på kirkegården, for at lægge alle Alexanders blomster ved linden, lige hvor der er allersmukkest.

Der var mange. Der var ikke bare mange, der var et blomsterhav. Det endte med at være utroligt smukt og det varmede, at se, at så mange mennesker havde tænkt på Alexander og på os.

Da vi forlod kirkegården begyndte det pludselig at regne og på himlen var den smukkeste regnbue. Man har brug for at bemærke de besynderligste ting, når man er, hvor vi er, men den regnbue var smuk og det var en fin afslutning på en times tid, som var både fin og svær.

Bagefter var der frokosten herhjemme, hvor der endelig var tid til lidt eftertænksomhed og dvælen ved de sidste mange dage. Det gjorde godt. Alle sidder vi tilbage med en god følelse af ro og glæde ved al den omsorg, vi er blevet mødt med fra alle sider.

Det er lykkedes os, at få gjort alle de ting, som vi gerne ville. Vi er kommet helskindede igennem og vi sidder tilbage med en dejlig ro, som er affødt af, at vi har fået omsorg og dermed overskud til, at gennemføre tingene i eget tempo og efter egne ønsker. Så kan man ikke ønske sig meget mere.

Jeg vil så gerne sige af hjertet tak, for den overvældende mængde tilkendegivelser der er indløbet herhjemme. Vi har modtaget et hav af emails, breve, opringninger, buketter og ikke mindst blomster til Alexanders bisættelse i går. Vi har fået enestående hjælp af mennesker, som vi kun har kendt i ganske kort tid og vi oplevede i går, at alle andre sørgede for det praktiske og vi dermed vi tid til at tale med så mange som muligt, hvilket vi i dag er uendeligt taknemmelige for.

Blomsterne herhjemme varmer stadig. De står smukt og pynter overalt i huset og minder os om, at der er så mange hjertevarme mennesker rundt omkring. Vores tanker og hjerter er fyldte med varme, fordi der har været så mange mennesker, som har tænkt på os. Blomsterne på graven står og pynter derude og minder os om, at man ikke behøver kende personligt, eller kende længe, for at røres.

Min søn havde en utrolig evne til at tiltrække gode mennesker. Han berigede vores liv, da han stadig var her og han evnede, at fremelske det rene og gode i os allesammen, men mindsandten om han ikke formåede at gøre det endnu i går, da det blev tydeligt, at han havde rørt ved så utroligt mange hjerter, som dernæst havde tænkt på at glæde os.

Det er vi både ham og jer utroligt taknemmelige for. I skal have af hjertet tak.