27

Stilheden indeni

Jeg er oppe, som den eneste. Jeg kan sagtens være her, i stilheden.

Jeg drikker kaffe. Jeg sidder og filosoferer lidt, retter på en pude, kigger på moster og Oline, som sover inde i stuen, fordi de har lyst og kan. Jeg tjekker lister. Jeg husker, at det er mors fødselsdag i morgen. Jeg husker pludselig, at med tabet af Alexander følger ikke kun sorgen, men også en mulighed for, at tage en tur i skoven uden hensyntagen til vejr og vind. Jeg når næsten af få dårlig samvittighed over, at tænke på den måde, men det er virkeligheden og jeg bliver ikke ked af det denne gang, når endnu en forandring i vores liv rammer mig. Det er fremskridt. Jeg savner, men det skal nok gå.

Du vil sikkert også kunne lide