Så er jeg igen hjemme ganske kort. Jeg har haft den frygteligste nat, med kvalme og angstanfald, fordi jeg har været frygteligt bange for at få Alexanders bakterietal denne morgen. Heldigvis var der godt nyt. De falder. Ikke med ekspresfart, men de falder.
Alexander har stadig god brug for respiratoren. Det vil han have et godt stykke tid endnu, men nu snakker de om når han kommer ud af den og det kan slet ikke beskrives, hvor meget det lille ord “når” betyder for mig, hans mor. Jeg kan vente her fra og til evigheden, hvis det er den tid, det tager.
Alexander er længere tid om at restituere, end lægerne havde forventet. De har konstateret, at Alexander, over en længere periode, har levet med forhøjede CO2-værdier i blodet, som en følge af dårlig iltning. Det svækker lungerne.
Da lægen fik forklaret, hvordan Alexander gennem længere tid har siddet, tilkendegav hun, at det var en plausibel forklaring på hans forhøjede tal. Jeg forsøger at lade være med, at bruge min sparsomme energi på, at føle vrede mod et system, som ikke har formået at give Alexander hverken korset eller en stol, så han havde kunnet undgå dette her, men virkeligheden er, at det sandsynligvis er det som, om ikke direkte, så i hvert fald har været stærkt medvirkende til, at jeg var så uendelig kort fra at miste noget af det dyrebareste jeg har.
Jeg flytter bevidst mit fokus og lægger al min kærlighed og al min styrke hos Alexander, som har så god brug for det lige nu. Han er omgivet af kærlighed og mennesker, som allesammen vil hans bedste, så vi kæmper med alt det gode, vi kan mobilisere.
En skønne dag, er vi ude på den anden side. Så kommer jeg på hårdt arbejde, for det bliver svært at tilgive og finde tillid efter dette her.
Til at opveje dette, har vi så uendeligt mange gode mennesker omkring vores familie. De giver os styrke og håb og det er vi uendeligt taknemmelige for.
34 kommentarer
Karin
25. november 2006 at 22:05GODT at høre!!!
I er fortsat I mine og mange andres tanker.
karen
25. november 2006 at 21:26tenker på dere. håper det går bedre!
capac
25. november 2006 at 20:28Det er vist sagt af alle de andre. Men alligevel – . ;-)
Liza :-)
25. november 2006 at 17:05De varmeste og kærlige tanker til jer alle 4, det er dejligt at Alexanders tilstand er blevet bedre og at det går den i rigtig retning
Varme knus herfra
Anette
25. november 2006 at 15:53Godt at læse at det går fremad – rigtig god bedring :-)
Anne T.
25. november 2006 at 15:45Hvor er det glædeligt at læse om fremskridtet. Alle gode ønsker til Alexander, og til den øvrige del af hans familie.
Varme hilsener og tanker fra
Anne T.
Lizelotte
25. november 2006 at 15:12Alle tænkelige gode tanker.
Alexander er så sej. Og hans familie er også seje… jeg har tænkt så meget på jer alle sammen og sendt helende vibrationer…
Lisbeth
25. november 2006 at 14:16Mange mange tanker fra mig. Tænker på jer hver dag – men det ved du!
Helle Læsø
25. november 2006 at 13:53Hej Liselotte !!!!
Dejligt, at hører godt nyt. Omend det går langsomt, så går det jo fremad, HURRA for det !!!
Alexander, du er en heldig kartofel, med sådan en trofast og varm familie.
De varmeste og kærligste tanker og hilsner
Helle
signe
25. november 2006 at 12:22Alexander er heldig han har en så dejlig mor!
(Og held i uheld at de fik den sygemelding! For)
nu er du da vist nødt til at sætte alt andet på standby og være 110% på dine 2 guldklumper!?
Held og lykke med det hele..
Lyder mærkeligt fra en “fremmed”..
Men.. I er i mine tanker også…
Tina
25. november 2006 at 11:49Ville så gerne skrive noget der gør en forskel, men der er intet der falder mig ind der kan bruges. Så der for sender jeg de varmeste tanker om god bedring.
Claus
25. november 2006 at 10:52Åhhh det var godt at høre nyt – og ikke mindst godt nyt.. har de seneste dage nærmest ikke turde kigge med, i frygt for at tilstanden var forværret. Godt at det går fremad – godt at i kæmper den rigtige kamp – systemet er der også når i kommer ud på den anden side, så det kan i altid kaste jer over senere.. Knus og tanker til jer alle 4..
Maria uden blog for indeværende
25. november 2006 at 10:22Kære Liselotte – jeg sender dig og hele familien mange varme tanker…
Tina
25. november 2006 at 08:52Dejlgt at høre det går fremad.
Selv om det ikke er meget, sender jeg alligevel jer alle 4 en masse varme tanker.
Bolette
25. november 2006 at 08:41lys og kærlige tanker idag går til jer ….
Bolette
Ella
25. november 2006 at 07:47I finder styrken til at komme igennem det- det ved jeg.
Det er umanerligt hårdt at være i, men I kommer ud på den anden side – I klarer det sammen – I har en dejlig familie og nogle gode venner, der står tæt om jer og jeg vil også altid være der.
Hanne 2
25. november 2006 at 05:38Jeg har bandet den stol fra starten! Men er så glad for de gode nyheder, og at du har overskud til at skrive om dem.
Men jeg er også overbevist om, at I bliver mere stærke af denne frygtelige oplevelse (egen erfaring) når I alle kommer hjem igen.
Helende og varme tanker herfra!
HenrietteB
25. november 2006 at 01:38Hvor blev jeg glad for at læse posten idag. Jeg har læst med, men ikke kunnet kommentere på grund af et tastatur, som var i stykker.
Men jeg har tænkt på Alexander og jer alle og sådan håbet, at det ville gå i den rigtige retning.
Jeg må indrømme, at mine tanker også kredsede lidt om, at den dårlige stol og siddestilling højst sandsynligt har været medvirkende til, at Alexander fik infektioner i lungerne og dårlig iltning og lungefunktion. Og jeg synes det er svært, ikke at blive usandsynligt vred over det her.
Men lige nu har du vist ret, Liselotte – det er varme tanker og kærlighed der er brug får.
Så dem sender jeg til jer alle.
Anne Pia
24. november 2006 at 23:57Hurra for ‘når’. Helbredende tanker flyder stadig jeres vej, hjulpet på vej med en lettere vejr trækning.
Solveig
24. november 2006 at 21:32Mange tanker til jer alle….
Sofie
24. november 2006 at 21:28Så glad for at høre at det går i den rigtige retning.
Højt hurra for “når”!
Anne Stange
24. november 2006 at 21:02I kommer ud på den anden side, vejen hertil, hvor i er nu, har været barsk, og det ser ikke ud til at slippe sådan lige med det samme, men i kommer ud!
Jeg glæder mig over den styrke og kærlighed, der er i jeres lille familie, inklusiv Annemette, Heidi og mormor, i må gå skulder ved skulder uden gennem dette.
Alle mine bedste ønsker og tanker til Alexander og alle jer andre.
Kærligst Anne
Lotte H.
24. november 2006 at 20:57Jeg er også een af dem, som kigger herind tit og ofte pt., følger med og sender tanker. Og taber øjne og mund over det du skriver, om korset og stol, – jeg er målløs! Skal lige tænke lidt over det. For der er godt nok rigtig meget jeg ikke forstår i den her verden. Pyha. Håber det bedste for jer!
Dana
24. november 2006 at 20:40Den lettelse der ligger mellem “hvis” og “når” …. stort knus til Alexander, dig, og de to andre. Og god bedring.
Susan
24. november 2006 at 20:27dejligt at hoere fra dig Liselotte. Jeg sender jer mange styrkende og helende tanker.
Maltesen
24. november 2006 at 19:48Godt at høre. Det irreterer mig som ansat i sundhedssystemet, at personer, der i den grad har brug for al den hjælp de overhovedet kan få, skal opleve systemet på den måde. Det er trods alt dem, systemet er til for. Og ikke omvendt.
Hverken du eller resten af familien skal lade jer kue på nogen måde af dem, I møder på hospitalet.
Sanne Busk
24. november 2006 at 19:36Åhhhh, jeg har været inde mange gange i dag for at se om du havde skrevet noget nyt…og forhåbentlig godt nyt. Lidt godt nyt er der…puha!!! Jeg har dyb medfølelse med jer alle og lige nu er ord ret tomme. Tro, håb og kærlighed fra mig til alle jer.
Bedste hilsner Sanne
Lone
24. november 2006 at 19:33Ja der er uendelig stor forskel på “når” og “hvis”. Kære Liselotte – du har glædet så mange mennesker dagligt med dine smukke billeder og din evne til at se det store i det små. Vi er ogaå mange som har fulgt jer i disse svære dage, vi tænker på jer og vi glæder os over godt nyt.
Mange kærlige og varme tanker ogsaå her fra.
Lene
24. november 2006 at 19:08Godt at høre fra dig Liselotte, varme tanker til dig og din familie.
Tina - omme i London
24. november 2006 at 18:58Hvor er det dejligt at hoere et lille pust fra dig Liselotte. Knus til dig og dine.
Fr. Møller
24. november 2006 at 18:50Ja, det system er til at græde over. Det er, som om der helt mangler forståelse for, at Alexander er et levende menneske, omend med anderledes ressourcer end flertallet.
Her krydses både fingre og poter for jer!
Nadia
24. november 2006 at 18:40sender masse varme og endnu flere gode tanker..
Kamilla
24. november 2006 at 18:36Åh hvor er jeg glad for at i har klaret natten – og at der er lys forude.
I skal have Alexander i mange år endnu jo.
Tænker stadigt meget på jer og sender de varmeste knus til jer alle.
Irene
24. november 2006 at 18:35Amen!