18

Rolig nat

Jeg har sovet med telefonen på hovedpuden, men jeg har sovet. Jeg har kørt Oline i skole. Før og efter har jeg ringet, hysterisk og gentagne gange, til Kenneth. Han svarede ikke og jeg blev nervøs. Det viste sig, at han sov. Han sov så godt, så han ikke havde hørt telefonen.

Personalet ude på afdelingen har været om Alexander. De har gennem natten skiftet drop (sukkervand, så den unge mand ikke vansmægter under feberen), givet antibiotika, rystet puder, hyggesnakket og i det hele taget sørget for, at sønnike har haft en god nat, som har gjort underværker. Fordi de har det, har faderen endelig fået sovet.

Denne morgen ligger Alexander og kigger rundt i rummet og undrer sig vist en smule over, hvor han er havnet og hvordan. Der var ikke meget kontakt til ham i går og selvom vi forklarede ham, hvor vi var, var det tvivlsomt, at han opfattede det. Til morgen er hans vejrtrækning igen rimelig og feberen er faldet. Han får stadig ilt, men han er i tydelig bedring. Jeg trækker igen vejret roligt og det er ualmindelig dejligt. Godt vi tog afsted.

Vi kommer ikke hjem foreløbig, men vi er ved godt mod lige nu.

Du vil sikkert også kunne lide