Jeg er god til at få øje på det smukke, men jeg kan også glædes og fornøjes over de særeste ting. Her er det en gammel egetræsdør jeg passerede. Den er enorm i omfang, men den er også gjort mentalt uindtagelig med store, tunge jernknopper, som sidder spredt i sirlig og systematisk orden.
Jeg imponeres af den slags og kan ikke lade være med at lade en tanke falde i ophavsmandens retning. Hvad tænkte han om designet, da han gik i gang med at gøre døren bred og porten vid. Hvem ville han holde ude og hvem skulle have lov at komme ind.
Døren var forbavsende let at åben. Et drej på håndtaget og jeg var indenfor.
Jeg vil huske, at jeg gerne vil være som den dør. Modtstandsdygtig, men let at åbne.
15 kommentarer
capac
18. november 2006 at 09:23Selvfølgelig er du ikke dum som en dør… ;-)
Liselotte
18. november 2006 at 01:18Susling – den er vist læseværdig uanset, hvis man kan lide en god historie fra en anden tid :-)
Lotte H – ud at gå på opdagelse i byen. Den gemmer på masser af hemmeligheder, som du skal ud at opdage :-)
Tina – vi har skam været på Frederiksbord Slot mere end én gang, for jeg elsker den slags. Om familien vil sige det samme, er jeg i tvivl om, men Alexander og jeg har brugt mere end én eftermiddag deroppe. Når vi ikke gad mere, kørte vi til Farum (svigerforældrene) og fik kaffen, inden vi kunne hente Kenneth inde i butikken i København, men ellers tak for dit generøse tilbud :-)
Ella
17. november 2006 at 22:27Det gør jeg Irene – den er et mesterværk – som at være der selv :-)
Tina
17. november 2006 at 21:19Jeg forundres og fornøjes altid over ældre bygningsværker, døre som huse. Tidernes vingesus sætter altid noget i gang i mig, og jeg kan ærges over hvor meget viden om tilblivelsen der er forsvundet. Hvis du skulle slå slaget forbi Hillerød burde tage hen og se Frederiksborg Slot, samt den barok have der er blevet anlagt efter original tegningerne. Det er en ganske forunderlig verden, og skulle du og muligvis familien havde brug for en guide stiller jeg mig gerne til rådighed.
Lotte H.
17. november 2006 at 21:08Du har godt nok en formidabel evne for at SE og TÆNKE, og opleve, og reflektere. Sikken rigdom, du færdes i, fordi du SER det. Det er bare så vidunderligt. Jeg tror faktisk jeg vil gå ud i min egen nye lillebitte by, som jeg – helt ærlig – ikke synes er særlig pæn (høhø,,, tænk, at man kan sige sådan noget om sin egen by, suk…), men hvis jeg nu gik på OPDAGELSE. (Det har jeg gjort en enkelt gang, hvor jeg var lidt ked af det, over at være flyttet hertil, og det hjalp. Men måske det kunne være godt at gå ud og opleve, sammen med sit kamera, lidt oftere.)
“Jeg vil huske, at jeg gerne vil være som den dør. Modtstandsdygtig, men let at åbne.” :-) smukt!
susling
17. november 2006 at 21:07Stygge Krumpen SKAL læses……og jeg er ikke en gang fra Ålborg……tsk.tsk
Liselotte
17. november 2006 at 19:55Ja, der er mange eventyr og historier, som venter på at blive fortalt :-)
Lene – vi må passe på os! :-)
Hvor lyder det hyggeligt med din gode ven, Sanne. Det er dejligt at mødes med mennesker, som kan lide at fortælle gode historier :-)
Irene – jeg vil med! :-)
Det bedste – lad os håbe, at der kommer flere eventyr her forbi :-)
Det bedste
17. november 2006 at 19:51Jeg tror der findes mange eventyr bag den dør! Ligesom hos dig Liselotte :)
Irene
17. november 2006 at 19:06En dag skal jeg, datteren af en af de nulevende rødhårede Karlsdøtre, trave gamle Aalborg tynd! Ella, læser du Stygge Krumpen nu? Hwa’ tøgge do, eren fo sej?
Sanne Busk
17. november 2006 at 19:05Åhhh, det får mig til at tænke på Hr Andersen. Han bor i den gamle Tårnby-bydel, en en 3-læget bondegård. Han er samler, i ordets forstand. Han har gamle soldater piber, gamle telefoner og gamle låse fra lader og huse, med nøgler i en størrelse af en mælke karton. Hans hjem er et muserum. Jeg er kommet i hans hjem som “selskabs-dame” igennem 2 år. Det er en fornøjelse at høre historier fra en gammel mand på 83 år, som stadig har ” ginsten” og lysten til at leve og ikke mindst omgås kvinder…smil!!
Lene
17. november 2006 at 19:00Sikke da en god beskrivelse Liselotte. Sådan en dør vil jeg også være, en der er blevet passet og plejet godt :-)
Liselotte
17. november 2006 at 18:35Jeg håber ikke, at jeg er dum, som en dør, men det er vist ikke mig, som er kvalificeret til en udtalelse ;-)
capac
17. november 2006 at 18:24Sålænge du ikke er “dum som en dør”, så må du gerne være en sådan” Med eller uden jernknupper… :-)
Liselotte
17. november 2006 at 17:44Ja, man kan jo håbe, at der er plads indeni til den slags :-)
Åh… jeg skal altså have læst Stygge Krumpen. Irene anbefaler også varmt og jeg vil så gerne :-)
Ella
17. november 2006 at 17:42Det er du – snart Liselotte :-)
Døren får mig også til at tænke på Thit Jensens Stygge Krumpen. Når jeg læser videre vil det være med dit skønne fotografi på nethinden :-)