Lydene var det første. Fine lyde, som når kviste gnider op af en rude. Knirkende og kradsende kæmpede han sig vej op langs vinduets lister. Han stoppede ind imellem et øjeblik, for at overveje, hvordan det bedst kunne lykkes, for kun et spring væk, var alle herlighederne.
Han kravlede op, så lidt ned, en smule til siden og til sidst gjorde han det. Sprang direkte ud i intetheden i håb om en belønning, som tilsyneladende var værd at ofre liv og lemmer for. Det lykkedes for ham.
Han fik fat med det yderste af kløerne, men det var tilstrækkeligt og han fik greb og kom op, hvor alle herlighederne var.
Nu sidder han ude i kurven, som duver blidt ved hvert vindpust der kommer.
Han sidder og spiser sig mæt i frø og brød. Egentlig var det tiltænkt fuglene, men jeg synes, at der er så rigeligt, at vi sagtens kan dele og med hans ihærdige indsats, skal der også være en belønning.
Han føler sig sikker og nyder stille, at være havnet i musenes Paradis. Han skal nok blive mæt og det er sikkert ikke sidste gang, vi har set og hørt ham.
Sidste år udførte en af hans forfædre samme kunststykke.
22 kommentarer
krebsinden » Blog Archive » For mange mandage?
3. januar 2007 at 20:18[…] 1) I kan flytte op til jeres familiemedlem, jeg har hørt der er det fineste ta-selv-bord, så I vil kunne æde Jer fede. Dog skal der lige falde en lille advarsel, vov jer ikke indenfor, der bor en farlig vagthund! Til allersidst se Jer for når i render over vejen, farvel! 2) I æder de rosiner der ligger på fælder og lader den klappe sammen om Jer! […]
Liselotte
16. november 2006 at 09:09Mus har vi altid masser af – uanset om der er fuglefoder udenfor eller ej – så de er vist ikke til at undgå og søde er de da også, men er maden derude, kommer de måske ikke ind… ;-)
Lene – den med rotten kunne også gøre mig lidt smålunken ;-)
Lene
16. november 2006 at 06:07Hm, vores fuglehus står ved siden af et træ, hvor fuglene søger ind og sidder i ly.Vi har også mus, der har fundet fidusen med at kravle op i træet og så ud i huset. Det er da sødt, men den dag en rotte gjorde det, da sagde jeg stop. Jægeren tog resolut geværet, og et skarpskud senere havde vi ingen rotte, men heldigvis stadig et fuglehus. :-)
Tina - omme i London
15. november 2006 at 23:25STOENNI – min mand har FORBUDT mig at fodre fuglene oppe ved huset af lige praecis den grund. :o)
P.
15. november 2006 at 17:27tak for tippet, det kan jo ikke være nemmere hvis de er at finde i et af de lokale supermarkeder:)
Irene
15. november 2006 at 17:07Mhh, jeg har også et par søde mus og een er min søster, en anden er min niece! Søde mus!
Liselotte
15. november 2006 at 16:14Ja, det er vist musenens Paradis :-)
P – kurven er med indbygget tag, hvilket ikke fremgår af billedet. Vi har to af slagsen, som hænger udenfor køkkenvinduerne og Alexander og jeg har stor fornøjelse af dem gennem hele efteråret og vinteren. jeg tror, at vi købte dem i det lokale supermarked sidste år, men jeg har da set lignende i år, så det skulle ikke være helt umuligt, at lokalisere en :-)
P.
15. november 2006 at 15:57Åh ja, han er jo havnet midt i paradis:)
Den der kurv er godt nok super duper, der er plads til noget og så drøner det ikke samme vej som vinden. Sådan en skal jeg vidst også kigge efter, har nemlig opgivet fuglehuset netop fordi der ikke var meget plads og så røg brødet jo ud for et godt ord:(
Nadia
15. november 2006 at 15:41Åhh vil ÆLSKE sådanne golden øjeblikke, at se en mus kravle op ad ens vindue for at springe, over til madfadet..
That’s life for Steve… lukus
Liselotte
15. november 2006 at 15:29Nej, han tager imod med kyshånd, hvis det handler om mental support :-)
Krebsinden
15. november 2006 at 14:21Gad vide om Pjoskar ville have noget imod lidt selskab ?
Kremer
15. november 2006 at 14:13Fedt indlæg
Liselotte
15. november 2006 at 13:15Ja, det gør han! Han er en tøsedreng, som sikkert bare vil kigge forskrækket på Steve og så rende den anden vej i en pokkers fart. Pjoskar er sød, men en bette bangebuks til Steves store held ;-)
Ella
15. november 2006 at 13:06Han er da sød ham Steve, og sikke billeder. Herhjemme lever de ikke så længe at man kan nå et billede. Det bliver sikkert ikke bedre efter at Malou er kommet til. Hun er hurtigere end lynet og meget præcis.
Pjoskar lader sikkert Steve leve, til glæde for jer allesammen :-)
Anne Stange
15. november 2006 at 12:46Åh, hvor er han fin, ham Steve!
De eneste mus jeg ser her i og ved huset er stendøde, kattene slæber dem hjem, men æder dem ikke, dumper dem bare til Nugga, der så går rundt med dem i sin store våde flab, lidt som en sut med musens hale hængende ud, det ser fjollet ud :-)
Liselotte
15. november 2006 at 12:36Therese – jeg synes, at det er velfortjent, sådan at tage sig et ordentlig måltid efter alt det arbejde. Han kommer da igen… og igen… og igen gennem denne vinter, er jeg sikker på :-)
Liselotte
15. november 2006 at 12:34Selv tak Hege – du har ret, internettet er fantastisk for afstande bliver pludselig ligegyldige i nogle sammenhænge og øjeblikket er lige nu og her. Hils dine elever og ønsk dem held og lykke med ordene :-)
Rasmus – han er hermed navngivet Steve. Naturligvis :-)
Rasmus
15. november 2006 at 12:23Dyr er for seje. Jeg synes vi skal kalde ham her for Steve. Efter hr. Irwin naturligvis.
Hege
15. november 2006 at 12:03For en fantastisk Internettverden vi lever i. Her sitter jeg i Norge, midt i et klasserom omgitt av 60 søte fjortenåringer. De har tentamen og skriver tekster om hva som er det gode liv for dem. Det er aldeles stille i rommet, og du kan bare gjette at jeg gleder meg til å lese alle tekstene. Og så er du i Aalborg på samme tid, og mens jeg sitter her følger jeg med på dagen din inne i Aalborg by, og jeg kjente igjen en av gatene. For meg er Aalborg bare så eksotisk, og jeg drømmer at jeg er der nå. Og så var det musen. Den var bare sååå søt. Tenk at du legger ut bilder som er tatt så akkurat nå. Jeg måtte vise fram siden din til min elev Damir som sitter her like ved siden av meg og skriver, – og så stjal jeg en liten sjokolade fra ham samtidig. Takk for at du ga meg en fin formiddag, og god søvn ønskes deg til natten.
Therese
15. november 2006 at 11:50Årh hvor er den kær !! Godt gået mus, så sulter du ikke til vinter :-D
Liselotte
15. november 2006 at 11:45Han er rigtig sød og han fortjener at mæske sig lidt :-)
Jane
15. november 2006 at 11:43Han er simpelthen for sød – godt gået af en lille mus :-))