Formiddagen er brugt i selskab med kvinder i alle aldre. Der var en sand kaglen nede på salonen, som også klipper hankøn, når de ellers tør vove sig indenfor.
I dag var der gået en af slagsen i fælden og jeg endte med at have temmelig ondt af ham, for han startede ud med at være temmelig frisk, men jeg skal love for, at ansigtkuløren skiftede og koldsveden brød frem, da først kvinderne gik i gang med at diskutere intimbarbering, fødselsklip og sexlivet efterfølgende.
Den stakkels mand måtte komme med sit bud på smukkeste frisure i det allerhelligste og efterfølgende blev han, ufrivilligt, involveret i kvinders ret til mange sko, make-up og parfumer. Da han gik, sagde han, at han havde nydt at være lukket ind i kvindeuniverset en ½ times tid, men jeg troede ham ikke. Han så for skræmt ud.
Efterfølgende smuttede jeg indenom P & P, Vejgårds svar på et gammeldags manufakturhandel og med hovedvægten lagt på kvinder og deres fornødenheder. Det inkluderer også garn og jeg havde et spinkelt håb om, at jeg kunne finde en smule angora, til et lille projekt, jeg har i tankerne.
Jeg var mere end almindeligt heldig, for de havde 10 grams nøgler på bud til en tier og jeg hentede præcis de farver, som jeg planlagde med i går aftes.
Nu er jeg så klar til endnu en omgang strikkepinde, for lige nu er der kun et retstrikket halstørklæde til Oline på pindene og det er, hvis jeg skal være ærlig, alt for kedeligt til, at være det eneste der ligger i strikkekurven. Håndledvarmere og hue er færdige, monteret og godkendt, så det eneste der mangler til pigebarnets fulde vinterekvipage er altså det retstrikkede halstørklæde og den slags er der ikke mange udfordringer i.
Jeg har set et par håndledsvarmere med hæklede blondekanter i angora, men ikke om jeg betaler 359 kroner for den slags. Så kan jeg godt selv, er jeg sikker på. Det må forsøges.
17 kommentarer
Liselotte
15. november 2006 at 11:05Hege – du skal bare kaste dig ud i det. Det er “bare” garn, som skal bruges og man kan ikke ødelægge angora. Det bliver altid lækkert :-)
Hege
15. november 2006 at 09:2010 gram for 10 kroner??? Jeg kjøpte nettopp 50 gram for 160 kroner, men de var norske, både garnet og kronene. Nå er problemet at jeg ikke tør begynne å bruke det. Garnet er nemlig hjemmespundet av en dame ute på øyene, og hun sa ingen ting om strikkefastet osv. Jeg hadde tenkt å strikke en bitte liten babylue av det. Men så tør jeg altså ikke. I mellomtiden strikker jeg norske selbuvotter, – mengder av dem.
Liselotte
15. november 2006 at 07:44Håndledsvarmere er pulsvarmere er fingerløse vanter :-)
Det er skam slet ikke så towligt, fru Møller ;-)
Fr. Møller
15. november 2006 at 04:17“Håndledsvarmere”?!!? Hvad i alverden er det – det lyder helt towligt!
Liselotte
14. november 2006 at 17:01Det må det sørme have været, Anne ;-)
Anne Stange
14. november 2006 at 16:57Det var nok dem ved nabobordet ;-)
Liselotte
14. november 2006 at 16:55Min frisør er temmelig langt fremme i hendes sko – mildt sagt. Ind imellem ryster jeg lidt på hovedet, men jeg morer mig kosteligt hver eneste gang, jeg er dernede omkring :-)
Jeg er vist nødt til at understrege, at det IKKE var mig, der i selskab med Anne og Ella bragte emnet “Intimbarbering” til torvs. Det kunne det godt have været, men det var det altså ikke. Jeg kan undre mig over, hvor det så kom fra, for de to “damer” var det tilsyneladende heller ikke ;-)
Mette H.
14. november 2006 at 15:36He-he. De er vist mere fremme i skoene hos frisørerne i Ålborg end i Vejle-Kolding området. Det ville ellers være festligt at overvære.
Glæder mig til at se dine angoravanter. Det er en glæde at du er begyndt at strikke så meget på din blog, det elsker jeg at følge med i.
Er du medlem af webstrik ?
kh. Mette H.
Karin
14. november 2006 at 15:33Hmm – intimbarberinger – alle taler om det, men hvor meget får vi egentlig at vide? Lizelotte, for udvidelse af horisonten kunne det da være meget sjovt ;-) Helt sobert, altså!! (men jeg forstår dig nu godt;-) Eller skulle jeg mon bare begynde at gå til Liselottes frisør???
Anne Stange
14. november 2006 at 15:27Det ser blødt ud, det angora, uhmmm.
Jeg er glad for, at der er nogen der holder strikkepindene varme, for jeg får rørt mine alt for lidt i disse dage, men i aften skal der tages revanche, jeg skal strik i byens kulturhus, 3 timer, det må kunne færdiggøre ærmet på min Tivoli.
Og så lige de barberinger der, jeg kan altså godt huske hvem der tog emnet op, og det var ikke mig, siger den “uskyldige” ;-)
Ella
14. november 2006 at 15:22Måske jeg skulle slå et slag om både Netto og P&P i morgen – jeg må ha’ garn ;-)
Det der med barberingen. Gad vide hvor det kommer fra. Altså emnet. Jeg bringer det heller aldrig på bane – det kommer af sig selv, lige som lommeuld ;-)
Liselotte
14. november 2006 at 14:55Tak for linket, Susanne, men jeg har allerede fundet modellen det skal være. Måske er der andre, som får lyst til at gå i gang med den på linket. Den er utroligt sød og jeg har allerede printet den ud for en måneds tid siden, men endte altså med at strikke noget helt andet :-)
Susanne
14. november 2006 at 14:47For nu at snakke om noget helt andet :-)
Mangler du inspiration til blondekanten, så har drops en ret sød vante med blondekant her http://www.garnstudio.com/lang.....38;lang=dk
Liselotte
14. november 2006 at 14:46Du er en tøsetøs, Lizelotte ;-)
Lizelotte
14. november 2006 at 14:40Det må være meget oppe i tiden … eller noget…
Hvis jeg var LIDT friskere, ville jeg starte en tråd på min blog med “vis os din dusk” … haha!! Men så frisk er jeg ikke!
Liselotte
14. november 2006 at 14:15Ja, den der med intimbarberingen… den undrer også mig, Lizelotte, for det er faktisk ikke mig, som bringer det på bane. Virkelig! :-)
Lizelotte
14. november 2006 at 14:09Ha ha ha … han går aldrig til frisør igen!
Men hvorfor er det, at alle snakker om intimbarbering der hvor du er, Liselotte??
Glæder mig til at se håndledsvarmerne med angorakanten – det lyder nysseligt…