Ja, så må det vel nærme sig sin slutning med alle de Fetching, men ikke desto mindre fik jeg lavet endnu et par i går. Babyblå i det fineste og bløde uld. Jeg kommer til at elske dem, for de er varme og rare at have på.
Jeg har ikke spadseret rundt med dem de sidste timer, selvom det kunne være god opvarmning til eftermiddagens strikning i godt selskab. Måske jeg skulle montere dem snart, så håndleddene er smidige og klar.
Det er mindst 10 år siden jeg sidst har strikket snoninger og jeg har altid været fascineret af dem, så det har været en fornøjelse, at sno i vildskab. Faktisk så stor en fornøjelse, så jeg fik købt lyserød, blød uld i går og i aftes fik strikket en vinterhue til Oline, som udelukkende består af snoninger. Den blev drøngod og sidder perfekt, men der fra og til offentligt at postulere, at den unge dame kan lide den, er der langt. Vi får se i eftermiddag, når hun kommer hjem fra skole og får den præsenteret.
Der skal strikkes et sidste par Fetching, for hun har bestilt et par, som så skal matche huen. Et halstørklæde vil hun også have, så måske det alligevel ender med, at den unge dame godkender moderens frembringelser. Vi får se.
15 kommentarer
Liselotte
13. november 2006 at 18:23Ja, det er det vist, Mette, men hjertelig velkommen til dig også – ude i lyset – og rigtig god fornøjelse med pulsvarmerne :-)
mette
13. november 2006 at 18:00dette er vist indlægget hvor man springer ud som “skabslæser” af din skønne blog ;-) så jeg melder mig også under fanerne – også sammen med dem der vil til at strikke tiltrængte pulsvarmere!
Liselotte
13. november 2006 at 17:55Anne Pia – det er dejligt at læse, at der er kommet så meget sjov ud af et indlæg her på siden. Jeg håber du får succes med din bod :-)
Anne – vi harhelt igennem hygget os, men vi savnede dig :-)
Mette – det kommer lidt an på løbelængden på garnet og din strikkefasthed, men et nøgle kunne godt være nok – det kan bare ikke siges entydigt, fordi det afhænger af… :-)
Mette
13. november 2006 at 17:42Er et enkelt nøgle garn nok…?!
Anne Stange
13. november 2006 at 16:02Ja nu sidder i vel der og strikker, i to madammer, jeg håber, at i har det varmt og hyggeligt, og at Ella får styr på snoningerne!
Om jeg gerne ville være hos jer?? Hva’ tror i :-)
Ha’ en dejlig eftermiddag i hinandens selskab!
Anne Pia
13. november 2006 at 12:12Hej Liselotte.
Jeg har også fulgt dig i et stykke tid. Jeg bor in England, så det er dejligt med noget dansk ind i mellem. Du viser mange gode opskrifter som inspirerer, både i køkkenet, i haven og til strikning. Jeg elsker dine billeder af alt fra småt til stort.
Jeg er fysioterapeut, og kan følge hvad du går igennem med Aleksander – og dig selv. Alt godt til hele familien.
Jeg blev inspireret første gang du viste opskriften på disse vanter for ca 6 uger siden. Jeg greb straks garn og pinde, og vupti så var de færdige. Jeg blev helt tændt, efter ikke at have strikket i årevis. Et par dage efter var der en invitation fra min søns skole – om nogen var interesseret i en bod – for at sælge deres egne produkter. Jeg sprang til, og har siden strikket på livet løs, ind imellem hus, have og arbejde. Jeg vil gerne sende dig et par billeder, for jeg begyndte at bygge videre, og eksperimentere med grund opskriften.
Jeg har 12 dage tilbage så jeg må hellere tilbage til endnu en halsvarmer…
Liselotte
13. november 2006 at 12:03Hvor er det dejligt, at du kan lide siden, Kirsten. Det er jeg glad for at høre.
Det lyder jo herligt, at du lige nåede at se den danske oversættelse. Det er nemlig rigtigt smart med kontrastfarven til tommelfingeren :-)
Kirsten
13. november 2006 at 11:28Kære Liselotte
Er ny på din blog , og jeg nyyyder i den grad at se dine fine, fine billeder. Hvor har du bare øje for det smukke omkring dig.
I går aftes strikkede jeg et par lilla fetching inspireret af dig. Havde lige skrevet den engelske opskrift ud men nåede heldigvis at se din danske oversættelse før jeg gik i gang. TAK for det – hvor er det bare smart med den kontrastfarve til tommelfingerhullet!
Med ønsket om alt godt,
gode tanker fra Kirsten
Liselotte
13. november 2006 at 11:01Øvelse Therese, øvelse… ;-)
Liselotte
13. november 2006 at 11:00Lisbeth – du havde gemt dig ude i maskinhuset, i mit spamfilter, men til dig vil jeg bare sige, at man bliver bedre med øvelse, så prøv det bare. Det værste der kan ske er, at du må trævle op igen og så starte forfra og så varer det strikkeprojekt da bare lidt længere :-)
Therese
13. november 2006 at 10:59….jeg kan ikke strikke…jo har engang strikket en bold i 4. klasse :-D hi hi
Liselotte
13. november 2006 at 10:54Jeg skal bede den unge dame indlede modelkarrieren senere på dagen. Så får vi se, om hun orker :-)
Therese – det ser ikke ud til, at din mor keder sig for øjeblikket. Hun har da vist rigeligt, at tage sig til, så det er frem med strikkepindene selv ;-)
karen
13. november 2006 at 10:35De ser helt vidunderlige ut!! Jeg synes du sa noe om at du ikke lengre kunne strikke så fort?? Du er jo superproduktiv ;)
Håper Oline stiller opp som modell – vil gjerne se den luen!
Therese
13. november 2006 at 10:33Hvilken luksus sådan at kunne bestille vinter accesories !! Tror jeg vil vise min mor opskriften på de dér håndleds-“lunere” !
Lisbeth
13. november 2006 at 10:30Hej Liselotte
Et lille forsigtigt første pip fra en, der har læst med et stykke tid og er blevet inspireret af al din kreativitet – især på bagefronten. Jeg ELSKER kager, helst med flødeskum til! Desværre er jeg helt håbløs til at strikke. Det bliver altid kun til sådan noget fedtet, gnidret noget..suk. De ser ellers rigtig smarte ud de der halvhandsker, måske man skulle forsøge sig endnu engang?
Alt godt
Lisbeth