Kaffe i kopperne og god tid til snak. Den slags er livgivende, dejligt og et afbræk i en ellers trist formiddag, som mest af alt rummede en mild bekymring over, at jeg ikke havde sovet bedre.
Karen havde blomster med, men allerbedst havde hun sig selv med. Hun er god til at lytte. Hun er god til, at stille de rigtige spørgsmål og hun er fabelagtig god til, at udvise forståelse og rumme. Jeg er meget glad for, at have hende som kollega og jeg er taknemmelig for, at hun tog sig tiden i dag. Det var rart.
Nu vil jeg tage hul på dagen sammen med Kenneth og Alexander. Vi har planer, som skal overraske Oline, når hun lige om lidt træder ind af døren. Jeg er ret sikker på, at hun bliver glad. Ellers kan hun få lov til at tage opvasken.
8 kommentarer
Liselotte
11. november 2006 at 11:10Det var da alletiders råd, Dana. Det tror jeg, at jeg vil forsøge. Tusinde tak for det :-)
Dana
11. november 2006 at 10:14Jeg fik i sin tid et fremragende råd af min daværende læge vedrørende nattesøvn. Det skal lige tilføjes, at når jeg stresser har jeg svært ved at falde i søvn – men når ejg først sover, så sover jeg!
Hans råd gik i al sin hjertegribende enkelhed ud på at bevæbne sig med en lydbog og små lyttebøffer af den model der skal næsten helt ind i øret, fordi man så kan sove på dem.
Det er vigtigt at det ikke er musik, men højtlæsning!
Man regrederer til tre år og godnathistorie – og efter ½ bånd eller et par spor på CDen sover jeg som en bjørn. Tryg og afslappet.
Liselotte
11. november 2006 at 02:26Det er skønt, at have gode kolleger. Det har jeg :-)
Jeg ved godt, at det med nattesøvnen kan tage sin tid. Jeg blev vist bare vel optimistisk forleden nat ;-)
Susan
10. november 2006 at 20:08Liselotte, dejligt med saadan en kollega – de er guld vaerd.
Husk paa det positive i at du een nat har sovet rigtig godt, saa kommer der nogle naetter hvor du ikke sover saa godt, men naar du har en god nat ind i mellem saa gaar det den rigtige vej.
capac
10. november 2006 at 15:14Livet er ikke det værste, man har… ;-)
Anne Stange
10. november 2006 at 15:12Dejligt med et god besøg!
Du bliver desværre nok nødt til at væbne dig med lidt tålmodighed i forhold til at tilbageerobre din nattesøvn, du har presset dig selv alt for hårdt alt for længe, den slags tager tid at komme over.
Men bare det, at du nu er sygemeldt, det er da et skridt på vejen, et stort et endda!
Vasker Oline op, eller sidder hun og smovser i overraskelsen :-)
Ella
10. november 2006 at 15:00Smuk buket :-)
Hun lyder som en fantastisk kollega, men hvorfor skulle du også have andet. Du er jo selv en fantastisk en af slagsen Liselotte :-)
Dit reaktionsmønster er helt efter bogen. Tankemylderet er et sikkert stresstegn – det bliver mindre, når du kommer ned i gear.
Jeg glæder mig til at vi skal ses :-)
Til Helle – det gør ikke særlig ondt at få akupunktur og det hjælper – god bedring :-)
Helle Læsø
10. november 2006 at 14:21Åhh Liselotte, synd med den manglende skønhedssøvn. Hvis du spø’r mig, så vil jeg så absolut også sige, at du ikke behøver ret meget… skønhedssøvn altså. Spøg til side. Du skal jo lige finde ud af det, altså det der med at slappe af, og tænke lidt mere på dig selv. Så du skal se, den kommer, søvnen….
Tænk, sådan en sød, overskudsagtig, hjælpsom og medlevende kollega har jeg også. Jeg føler mig meget speciel og elsket i hendes selskab. Hun har faktisk, så sent som igår, tilbudt mig, at hjælpe med, at pakke når vi skal flytte, fordi mine hænder er så dårlige pt. Men idag har jeg aftalt med min læge, at jeg skal prøve at ha akupunktur (staves det sådan ? skidt du ved hva jeg mener). Det er jeg noget spændt på (og lidt nervøs…, mon det gør ondt..).
Jeg håber, at du har fået dig en lille “morfar”, ham vil jeg lige gå hen og hilse på i en timestid…
Helle