Jeg har den sidste tid haft besvær med at sove. Det har ikke været et stort problem, for jeg er vant til nætter med meget lidt søvn. Jeg er vant til, at jeg søvndrukken vakler over gulvet, for at suge, ventilere og vende, men jeg er også vant til, at jeg mestrer, at sove mellem alle disse afbrydelser. Den evne mistede jeg og endte med at ligge vågen det meste af natten, kun for nærmest at besvime ud på morgenen, så jeg nåede at få et par timers søvn, inden hverdagen indfandt sig.
Søvn af så ringe kvalitet er ikke tilstrækkeligt, til at fungere og det viste sig, at jeg endte med at grave mig selv dybere og dybere ned i en spiral af vågne timer, hvor tankerne løb i ring og roen aldrig indfandt sig.
I nat har jeg sovet, som en sten. Jeg har været vågen utallige gange, men hver gang er det lykkedes mig, at vende mig om på den anden side og sove videre.
I morges havde jeg rynket ansigt med tydeligt pudeaftryk på kinden. Jeg havde hævede øjne og tungt hovede af søvnen.
Man kan blive glad for de underligste ting.
17 kommentarer
Liselotte
9. november 2006 at 18:23Jeg tror på, at det er vejen frem, Susan. At fokusere på og dyrke nogle af de ting, som giver glæde og overskud. Det er det sidste, som skal mobiliseres igen :-)
Susan
9. november 2006 at 18:03Hvor er det godt at hoere Liselotte. Du er paa rette vej naar du kan sove igen.
Jeg tror at du goer det helt rigtige i at goere de ting du nyder og som giver dig gode oplevelser. Det er praecis hvad Christian fokuserer meget paa at goere i de perioder, hvor han har problemer med nattesoevnen (laes: hvor han er meget stresset) og det virker, heldigvis indebaerer det ogsaa forkaelelse af os andre i familien :-).
Liselotte
9. november 2006 at 16:15Tak Helle – og jeg tager tid. Lægens ordre. Så forstår jeg :-)
Helle Læsø
9. november 2006 at 15:55Hej Liselotte.
Er der noget som en “livgivende” nattesøvn. Men desværre sættes der først rigtig pris på den, når den er i “restordre”, og det er så egne sure erfaringer.
Har dd., for første gang i MANGE år, sagt NEJ TAK, til at bage til skolefesten. Det føltes helt underligt, at sætte kryds i “nej”-feldet, men også befriende.
Håber, at du kommer ind i en god “stime”, af dybe nattesøvne. Og ta’ den nu med ro,ikk. Giv dig selv lov, til at ta den tid, det tager at komme op til overfladen igen.
Knus og kærlige tanker fra den trofaste læser
Helle Læsø
Liselotte
9. november 2006 at 14:46Det var befriende med den nattesøvn. At vågne, minde sig selv om, at man ikke skal op i morgen tidligt, og lægge sig til at sove igen, det er luksus :-)
Ella
9. november 2006 at 14:39Man bliver så tilpas, når nattesøvnen har været god – det burde være en menneskeret at sove om natten.
Nattesøvn giver nye kræfter :-)
Malene
9. november 2006 at 14:38Kan godt forstå du blev glad for en hel nats søvn – det er dig helt bestemt velfortjent!!
Jeg ønkser dig forsat god bedring, og jeg håber at du snart kan sove igennem om natten.
Kram
Hanne 2
9. november 2006 at 13:19Det glæder mig, at du har fået besked på (!) at passe på dig selv!
Ellers brænder du fuldstændig sammen inden du er de 50 :-(
(Og (blog)verdenen ville blive SÅ kedelig!
– Slap af, få noget godt at spise, bag alt det du kan, prøv at få organiseret så DU og Kenneth på skift kan lave det I (uden at ha’ dårlig samvittighed) har lyst til at lave, alene/sammen. I skal også ha’ nogle andre impulser, end dem I lige kan få hjemmefra.
Liselotte, livet er ALT for kort til at ærgre sig over negative mennesker!
DIN livsglade er der HELDIGVIS ingen, der kan ta’ fra dig :-)
Du er snart fit for fight , 150% (I’m sure!)
(Hedder Hanne 2 fra nu af, der er flere her der kommenterer under samme navn!)
Lizelotte
9. november 2006 at 12:28Det er en helt rimelig ting at blive glad for – en god nats søvn.
Især, når man trænger.
Liselotte
9. november 2006 at 12:17MrsBaloui – ja, den med søvnløsheden kender vi sikker allesammen fra tid til anden. Det må ikke stå på for længe…
Kirsten – det med at sige nej, det lærte jeg for år tilbage, for jeg var nemlig også hende, som altid lige “klarede ærterne”. Det kostede, pludselig at være hende, der sagde nej, for de andre var forvænte og irriteredes over, at jeg pludselig ikke længere kunne være back-up på det meste, men de lærte det med tiden og jeg blev god til at sige “Nej, det kan jeg desværre ikke hjælpe med” :-)
Kirsten
9. november 2006 at 12:05Enig, enig! Jeg selv finder også energien i nogle af de ting du også nævner: Tegning, tekstilarbejde, brødbagning m.v. – og jeg eeeelsker når jeg finder tid til de ting, det er ligesom at komme op til overfladen og få en ordentlig mundfuld luft! Så kører jeg som Duracell-kaninen igen bagefter :-)
Mit problem var bare, at selvom jeg ikke umiddelbart mente at jeg skulle være perfekt, var der alligevel lige det der med kontrollen…
Uden på nogen måde at minde om hende af ydre, var jeg sgu nok lidt “Bree Van Der Kamp”-Desperate Housewifes-agtig, altid lige hende der der påtog sig opgaven for at lette de andres arbejdsbyrder; altid bage-damen til børnehavens ud-af-huset-ture, altid sponsorgave-indsamler for byens foreningsliv, altid klar til lige at lave en enkelt plakat eller 100 løbesedler til samme, altid med i udvalgene på arbejdet osv. osv. osv.
Og selvom man synes det gi´r energi i starten, så endte det altså med at styre mig!!!
Så nu si´r jeg nej (…NOGLE gange!), og går morgengrim ind og handler ved den lokale købmand! :-)
MrsBaloui
9. november 2006 at 12:01Godt at du endelig fik en nats søvn. :)
Søvnløshed er roden til meget ondt og desværre også en kending her i huset, når der er lidt for mange opgaver/tanker og alt for lidt tid.
Liselotte
9. november 2006 at 11:46Jamen perfekt har jeg aldrig været og jeg har heller ingen intentioner om at blive det. Det ville være en evig kamp mod min natur, så at spilde tiden på den slags er jeg forlængst vokset fra.
Jeg tror, fejlagtigt, at nogle mennesker mener, at man er en slags “overmenneske” fordi man bager, sylter og den slags, men for mig handler det netop om, at lave de ting, som giver god energi. Andre får den måske af at læse en god bog, se tv eller noget helt andet. Jeg får god energi af, at bage, sylte, arrangere blomster, omgive mig med smukke ting og så videre. Hvert menneske skal finde sine energikilder. Jeg har fundet mine og de giver mig varme, energi og glæde. Sådan skal det helst være med de ting vi beskæftiger os med :-)
Kirsten
9. november 2006 at 11:39Ha! Tror du! Jeg ville da synes det var fantastisk! Sådan et krøllet, forsovet, opsvulmet ansigt!
Desuden: Hvis der var noget MIN sygemelding lærte mig, så var det at jeg har godt af en gang imellem at miste kontrollen, og ikke prøve at være så perfekt hele tiden. Så nu afleverer jeg ungerne i børnehaven med morgen-trolde-hår (altså mit. Dé er selvfølgelig altid pænt friseret…) fra tid til anden. Og pædagogerne tør vist ikke rigtig sige noget ;-) *G*
Liselotte
9. november 2006 at 11:35Krøllede kinder? Tro mig, det ville du ikke sætte pris på ;-)
Kirsten
9. november 2006 at 11:30Og hvorfor skal vi nu snydes for et stemningsbillede af dét? ;-)
capac
9. november 2006 at 11:22Søvnen er en gave. Og så har jeg i øvrigt læst, at det er aldeles skadeligt ikke at få tilstrækkeligt søvn. Det influerer på immunforsvar, hormonal ligevægt osv. Man risikerer at blive fysisk syg og så videre… Sov sødt.