Første mand først, så nu er de involverede parter informeret og jeg kan måske genfinde en normal vejrtrækning over de næste par dage.
Der var ingen kære mor hos lægen. Jeg har en stressreaktion, som nødvendiggør en time-out. Jeg er sygemeldt de næste par uger og skal til en afklarende samtale med lægen, inden jeg igen kan raskmeldes. Jeg må erkende, at jeg har nået min grænse.
Lige nu eliminerer jeg krav og bagefter vil jeg yde egenomsorg og give mig selv og mine kærlighed og opmærksomhed. Vi trænger.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
35 kommentarer
Liselotte
9. november 2006 at 20:54Nej, vi kender ikke nogen Signe. Gjorde vi det, var vi aldrig nået her til. Det er ikke nogen enkel opgave, at håndtere sønnike, så det kræver en vis portion erfaring og de, som har det, er ikke til at komme i tale med.
Vi skal nok få vendt det her. Kræfterne skal nok finde tilbage. Jeg er lang tid om at indse, at smertegrænsen er nået, men der er vi altså nu. Roen skal genfindes og det bliver den bl.a. gennem ting, som jeg/vi holder af at lave sammen og hver for sig :-)
signe
9. november 2006 at 20:44Jeg er minus tilhænger af de der institutioner.. men kender I ikke nogen der kan aflaste et par nætter?? (uddeligering af opgaver) For god nattesøvn er bare ekstremt vigtig.. Og så de der ting der giver indre ro – rigtig mange af dem på recepten…
Rigtig ked af at høre du er blevet skubbet så langt ud! Men du er stærk og kommer igen (når du har givet dig selv t i d !) det tvivler jeg slet ikke på!
Med ønsket om rigtig god bedring!! De varmeste tanker fra djævleøen :)
Pigen
9. november 2006 at 11:20Man skal huske sig selv :) God bedring!
Liselotte
9. november 2006 at 10:37Jeg har sovet, som en sten, i nat. Nyt er det! Velgørende og rart, helt underligt, men godt for min krop, er jeg sikker på.
Jeg har været vågen mange gange, men har hver gang været i stand til at lægge mig til at sove igen umiddelbart efter. Uhm :-)
Lene
9. november 2006 at 09:29Alt er skrevet og sagt :-) Pas på dig selv. Knus Lene
Néné
9. november 2006 at 09:24Ja, jeg kan heller ikke tilføje noget, der ikke allerede er skrevet. Godt med sådan en super læge! Min læge ville ikke opdage stress hos mig, før jeg faldt død om, tror jeg…
Håber du kan sove – det er næsten det værste!
Kærligst,
Néné
HenrietteB
9. november 2006 at 09:15Kære Liselotte,
Jeg er glad for at høre, at du har kompetente mennesker hos dig – jeg er sikker på, at du og din familie nok skal klare de udfordringer i møder.
Varme tanker til jer alle herfra!
Tina
9. november 2006 at 08:35De bedste ønske om en rolig og afbalanceret tid, så du kan komme til hægterne igen.
HUSK at læne dig til bare og tage den tid tingene nu tag, og hvis du ikke når det i dag ja så er det der også i morgen :)
God bedring Liselotte.
conny
9. november 2006 at 08:31Alle trøstens ord er skrevet, så jeg vil bare give dig de bedster ønsker om hurtig og gennemgribende bedring.
– forhåbentlig er det afstressende at blogge og tage billeder og sånt.
Tina
9. november 2006 at 08:26Tag godt vare på dig selv, og husk små skridt.
Kram
Tina
Carsten
9. november 2006 at 00:58Egenomsorg er både godt og nødvendigt – husk det nu!
Har selv just ydet egenomsorg med et par øl med gode venner – men andet kan også bruges. Ellers kører man sig selv i bund.
Liselotte
8. november 2006 at 22:52Tak allesammen :-)
Rasmus – årsagerne er såmænd klare nok, men desværre udenfor min indflydelse, så der er vist ikke andet at gøre, end komme til kræfter og så komme ind i kampen igen.
Det bedste
8. november 2006 at 22:50Alt god bedring herfra! Godt at du er i gode hænder og at der bliver stoppet op.
suzy Q
8. november 2006 at 22:10Det samme fra mig – godt du tog hånd om det, godt din læge er klarsynet. God bedring :)
Claus
8. november 2006 at 22:09Pas på dig selv Liselotte, pas derefter på dine nærmeste, du har det ikke godt når de ikke har, og omvendt. Ta’ al den tid der skal til, der er absolut INGEN der takker dig for at skynde dig igennem stresset..
Rasmus
8. november 2006 at 22:07Jeg bliver nødt til også lige at ønske dig en god bedring. At stresse af er nødvendigt men ikke altid let. Jeg håber du finder en god måde at gøre det på, som stikker dybere end bare vejrtrækningsøvelser. I sidste ende kommer stress jo ikke af sig selv, så jeg håber du finder og kan arbejde med årsagerne.
Bag nogle boller. Det er altid godt. Og spis en friskbagt én med lidt smør og ost (ikke for meget smør, tak) for mig. :)
Lizelotte
8. november 2006 at 21:41Haha … i øvrigt, er der andre, der har set på dit topbanner og syntes, at de æbler var lidt i vejen – så der pludselig stod noget med “højreb” ?? Jeg har vist spist aftensmad for tidligt i dag…
Lizelotte
8. november 2006 at 21:38Hvor er det sødt at se Kimpo fra den side… :-) han er jo nærmest kær!
Liselotte, det er godt, du har fået trukket bremsen. Det er ikke alle, der når det i tide.
knus fra navnesøsteren
Sherry
8. november 2006 at 21:12Jeg håber at der kommer ro indeni hos dig, så overskuddet igen kan få gode vækstvilkår. Ønsket herfra er at du formår at have selvjustits nok til at give det den tid det nu engang tager, og ikke forcerer tingene fordi (fejlslagen) samvittighed, omgivelserne og vanens magt skubber til dig. Giv dig langt mere tid end du tror du har behov for, da det er reelt set der at healingen sker.
Positive tanker og hilsner
Esther
8. november 2006 at 20:49Du ønskes også rigtig god bedring herfra.
Stress er ikke noget at spøge med, så godt du har en god læge.
Knus & tanker
Liselotte
8. november 2006 at 20:31Karin – det var en fin oplevelse, at blive hørt, forstået og overtrumfet inde hos lægen, som ved bedst, når det kommer der til :-)
Kimporator – Jeg er glad, men ikke en ko ;-)
Mit humør fejler såmænd ikke nowed, men energien er til at overse. Den kommer med kærlig pleje, så hvornår kommer du og overtager husholdningen? ;-)
Kimporator
8. november 2006 at 20:24Rigtig god bedring, superko :-) Du skal være en glad ko, dikterer jeg, Kimporator!
Karin
8. november 2006 at 20:22Jeg synes jo netop at der var masser af kære mor hos din læge… Kærlighed er også at sætte grænser, og du har brug for at høre: “slap af”, “sæt dig ned”, “lad mig tage over”, “hyg dig”… Godt at din læge gav dig time out… (det er jo så moderne i disse tider)… du kommer ikke tilbage før du har det bedre – ja, godt igen!!
Liselotte
8. november 2006 at 20:07Ja, detkan altid betale sig, at lytte til sig selv. Nogle gange er omstændighederne bare så trængte, at det er svært. Det her var nødbremsen og det var på tide.
Hanne – tak og tak for dit spontane besøg i dag. Dine arme var lige hvad jeg/vi havde brug for.
capac
8. november 2006 at 19:48Jeg tænkte nok, at det ville lande dér. Godt det blev opdaget i tide. God bedring! ;-)
P.
8. november 2006 at 19:31Det kan betale sig at lytte til sig selv, du gjorde det heldigvis:)
Rigtig god bedring.
hanne
8. november 2006 at 19:20Det var godt, Liselotte…
Lad varmen, frirummet og alt det gode I har og er omslutte dig.
Knus dig og Kenneth – vi tales ved.
Kærligst Hanne
Ella
8. november 2006 at 19:11Glæde + varmespredning forude :-)
Liselotte
8. november 2006 at 18:49Tak Therese :-)
Therese
8. november 2006 at 18:44Jeg aner ikke hvordan jeg laver et link i et kommentarfeldt…men jeg sender dig nogle søde tanker, og nyder din yndlingsblomst i min stue (og på min blog).
Pas på dig!
Irene
8. november 2006 at 18:35Jeg var slet ikke i tvivl!
Varmesprederknus til dig!
Liselotte
8. november 2006 at 18:27Tak, Tina – det skal nok blive bedre med tiden :-)
tina
8. november 2006 at 18:26hej liselotte.
blev helt ked af at høre du har det så skidt!!
du ønskes go bedring herfra…tænker på dig,
hold ud!! kæmpe kram fra mig til dig :-)
Liselotte
8. november 2006 at 18:20Det vil jeg gøre, Irene :-)
Jeg havde det langt værre, end jeg selv syntes. Den slags er skræmmende at erfare, men jeg er i gode og kompetente hænder hos min læge, så jeg er tryg nu. Det er godt, at være det :-)
Irene
8. november 2006 at 18:16Fokuser på udåndingen, indåndingen kommer smukt og af sig selv.