28

Øv for fanden!

Udenfor falder regnen efterårstung. Inde er der varmt og stille. Kun Kenneth, Alexander og jeg er oppe. Oline sover endnu og onkelen tager sig også en skraber, så det forslår.

Lys i mørkeVi har tændt stearinlys. Kaffen står på kanden og der hersker en velsignet ro. Planer er der ikke mange af, men dem der er, er vigtige. Den smed, som skulle komme og forlænge Alexanders fodspark, kom aldrig.

Mandag morgen er aftalen, at Alexander skal starte i skolen igen, for så skulle vi igen have en stol, som kunne fungere i nogle af formiddagens timer, uden at give sønnike yderligere tryksår under fødderne. Sådan blev det ikke. Det burde ikke overraske os, men i hvert fald er vi selv nødt til at trylle nu.

Vi har ikke svejseværk, men vi har fantasi og forældres næsten utrættelige behov for, at gøre livet let for deres børn. Det sidste må bære os igennem, når vi om nogle timer, med hjertet i halsen, forsøger at forlænge fodsparken på det eneste Alexander har at sidde i. Det bliver frygteligt nervepirrende, for går det galt, har vi slet intet tilbage, som sønnike kan sættes i, men der er ingen vej udenom. Uden tilrettelser går det heller ikke. Han skal ikke have flere tryksår.

Ønsk og held og lykke og kryds alt hvad du har. Det gør vi.

Du vil sikkert også kunne lide