Endelig er det blevet weekend. Jeg er hjemme igen og efter en runde på og omkring matriklen, kan jeg konstatere, at der ikke er sket stormskader. Vi slap med lidt omrokering af enkelte ting udenfor, men ikke noget, som ikke kan genoprettes på et øjeblik.
Farverne derude er smukke. Jeg havde Oskar med og da smågrene faldt ned fra himlen på en tur nede i skoven, rendte han op til terrassedøren, hvor fra han sad og iagttog hende tåben, som tilsyneladende nød, at blive rusket igennem.
Efter endt inspektion, hentede jeg Oline, som har haft en dejlig aften og nat oppe på skolen. Hun har nydt, at der var frit spil og har derfor ikke sovet synderligt i nat. Nu vil jeg putte hende og storebror inde i sækkereden. Jeg vil selv finde sofaen og så er vi forøvrigt enige om, at der må en god film til denne efterårsstormende eftermiddag. Måske en kop kaffe ville gøre godt.
I den lokale biks havde de tilbud på en hel kasse æbler og weekenden er lige startet. Hvad kan det ikke ende med.
Æbletærter, æblesmør, æblegrød eller en god gammeldags æblekage er nogle af idéerne. Der er nok muligheder og om nogle timer kommer svoger Jan, så weekendhyggen for alvor kan skydes i gang.
Jeg tror vi smugstarter med den gode film. Jeg lader ungerne bestemme og det er med sikkerhed en umanerlig klog beslutning, for jeg har ikke energien til at diskutere. Jeg ser hvad som helst, bare jeg må sidde stille i sofaen. Jeg er så nem.
8 kommentarer
Donald
28. oktober 2006 at 12:14Ja. Stille:-)
Liselotte
27. oktober 2006 at 20:18Sjovt du nævner Vredens Druer med Henry Fonda, Donald. Jeg har set den mange gange efterhånden, men glemmer aldrig første gang. Den gjorde et stort indtryk på mig, selvom jeg ikke har været meget ældre end Oline er nu. Måske skulle vi se den sammen en dag, hun og jeg, for man bliver da lidt eftertænksom og stille efter den.
Donald
27. oktober 2006 at 19:56Det er da fint at næste generation får til opgave at sørge for programmet i hjemmebiografen. Så kan man jo bagefter filosofere over, om man skulle have valgt noget andet; man tager måske mere ansvar for at forstå, hvad det handler om.
Jeg og min søn så Vredens Druer af John Ford efter Steinbeck’s roman. Med Henry Fonda som den unge mand, der kommer hjem til et småfarmer bondeland, der bliver ryddet af bulldozere. Det er jo bankens ejendomme og der går 15 familier på en mejetærsker, som jo er mere økonomisk i drift. Familien “flygter” til Californien.
Det er en helt anden version af “Det Lille Hus På Prærien”.
Som barn så jeg den Windsor Bio på Peter Bangsvej, min hjemby, og jeg fattede ikke en brik af, hvad den handlede om. Jo, et gammel skur, som bliver knust af en bulldozer, men også noget jeg troede var “Happy End”.
Liselotte
27. oktober 2006 at 19:53Æbleflæsk er “Uhmmmmm” – jeg må lige revurdere planerne ;-)
En far
27. oktober 2006 at 19:17Nydelig og nydeligt… det skal i hvert fald med første tog til Hals. GUF!
marit
27. oktober 2006 at 19:17Her i huset har min danske kjæreste innført epleflesk… det er bare så nydelig…!!!
Ha en glittrende god weekend!
Liselotte
27. oktober 2006 at 18:45I lige måde :-)
Marie-Louise
27. oktober 2006 at 18:43Ja, jeg havde altså også været nem, hvis det kunne holde mine unger i ro 5 minutter = mor sidder stille i sofaen =holder vejret og håber at det varer 5 minutter mere :-)
Hav en dejlig weekend
Marie-Louise