To skønne høns på bagsædet. Kaglen og grin, tøsehvin. Man kan kun blive i godt humør, så jeg opdagede, at jeg sad stille og smilede. Jeg var endda på vej ud i storcentret, min yndlingsaversion.
Jeg synes, at de er skønne, tøserne. De er helt og aldeles til at forelske sig i, når de sidder der på bagsædet og fjoller og pjatter midt imellem barndom og ungdom.
Vi havde flere ærinder derude, men Bilka stod ikke på listen og den slags alene, kan give mig grund nok til at smile. Jeg hader den butik, men måske er baggrunden for det latterlige og irrationelle had, at min mor har anset det som sin fornemste pligt altid at promovere sin mangeårige arbejdsplads. Femogtyve år har hun lagt derude , så et eller andet sted burde jeg vel kunne finde lidt overbærenhed, når hun endnu en gang skamroser butikken, men jeg er, i barnlig trods, enedes med mig selv om, at det eneste rigtige er, at hade Bilka af godt og solidt hjerte, så det bryster jeg mig af at gøre.
Centret har i det mindste investeret i træer, som tager sig smukke ud, mens man parkerer og så er man jo, allerede inden man træder indenfor, i spændstigt efterårshumør og dermed meget mere modtagelig for alle de julenisser, som synes at have invaderet hylderne.
Vi tog ingen med hjem. Vi fandt til gengæld en fin udklædning til Oline, som insisterer på, at hun skal være heks. Det var dejlig nemt og bagefter købte vi 5 film med hjem, bare fordi vi har fået ny tv-sække-flyder og jeg skal love for, at den er blevet indviet. Af alle andre end mig. Jeg afventer stadig tilladelse fra højeste myndighed (Sander, som er ganske urokkelig og insisterer på, at det kun er Oline, som må ligge bredvid), så indtil videre må jeg vist nøjes med sofaen :-(
Hjemme igen ringede Ella og spurgte om jeg var hjemme ved sekstiden og vel var jeg da så og jeg trængte i grunden også sådan til et af hendes kram. Da jeg fik det, rendte der vand til øjnene, men jeg klarede den uden de store scener og egentlig har jeg det godt, men er bare gennemtræt.
Ella og hendes skønne datter var et frisk pust med fremtidige planer, som jeg slet ikke kan vente en hel uge på og bagefter var der en glad familie at være sammen med, så der er ikke meget mere at ønske for i aften.
Livet er jo ikke blevet mindre skønt siden sidst jeg tog pejling og heldigvis da :-)
16 kommentarer
Liselotte
26. oktober 2006 at 09:33Måske er det i virkeligheden også sådan jeg får det. Åndenøden, svedeturene og stresssymptomerne er der i hvert fald ;-)
Lizelotte
26. oktober 2006 at 08:57Jeg hader ikke Bilka, men jeg hader at handle der. Jeg får det lidt ligesom i “Svante i stormagasinet”
Selv i en ganske almind’lig butik
gribes jeg ofte af skræk og panik
men når jeg går ind i et stormagasin
kræver det mer’ end min selvdisciplin.
Her er for meget, for her findes alt
lige fra flygler til middelhavssalt
Jeg kom for at købe no’et ganske bestemt
men hvad det var har jeg fuldstændig glemt
Snart flyder varerne ud for mit blik
Susen for ørene. Tungen slår klik.
Jeg peger i blinde før alting bli’r sort
Betaler og skynder mig sanseløs bort
Hen på et værtshus. To øl og tre snaps
redder mig fra en øj’blik’lig kollaps
Så hjem for at pakke mit indkøbsnet ud
selvom jeg ved det gi’r gåsehud
Aldrig en ting jeg kan bruge til no’et
Alskens besynderligt husgeråd
Hvad skal jeg med sko der er alt, alt for små
en rangle af sølv og en ternet BH ?
Blandt de mange fortvivlede fund:
et hundedækken, men ingen hund
En haveslange, men hvor er mit bed ?
Hvor længe skal dette mon vare ved
Hjælp! Giv mig styrke! Jeg drages på ny
mod magasinernes udsalgsgny
og vakler og famler og køber i flæng
hundehus, tropehjelm, svømmebassin
Således lyder mit vidnesbyrd:
billige tilbud har kostet mig dyrt
Så bind mig, bevogt mig, bedøv mig med vin
og frels mig fra udsalg og sikker ruin!
….nej stik mig den lokale Føtex, det er lige der omkring min grænse går. Men helst handler jeg da i Superbrugsen lige her ovre på Erritsø Bytorv… det kan jeg overskue. Og de har med garanti ingen flygler.
Liselotte
25. oktober 2006 at 23:24Lene, Karin og Kamilla – alle de knus er kommet frem og modtaget i dybeste taknemmelighed. Jeg kan slet ikke forklare, hvor meget det betyder for mig, at der er mennesker ude i verden, som forstår hvordan vores liv er lige nu. Det betyder rigtigt meget, for os allesammen.
Ella, tak for dine søde ord – og så er jeg forøvrigt sikker på, at du er indehaver af et solidt shoppegen, men… det er slet ikke det, jeg glæder mig til at se udfoldet. Jeg glæder mig til dit, datterens og Annes selskab :-)
Ella
25. oktober 2006 at 23:19Jeg nyder udpræget at besøge dig og din dejlige familie – og at få en ægte krammer – det er du god til at give, så man kan mærke at du mener det :-)
Yngste er lige så vild med at besøge jer som jeg er, hun siger du minder om hendes bedste veninde :-)
Jeg glæder mig helt vildt til på onsdag, jeg er klar til at aflyse alt andet, foreløbig er et kursus i at tænde op i brændeovnen skrottet, det er ikke vigtigt!
Og med hensyn til at shoppe, har jeg længe påstået, at jeg ikke har et shoppegen – Ole er ikke enig ;-)
Nu må vi se — jeg tror jeg kommer i menneskehænder med jer to – vi får det så sjovt :-)
Kamilla
25. oktober 2006 at 22:32Se see
Det lyder som en fantastisk dag.
Godt for jer!
Kram til jer alle, fra .. Mig. :-)
Karin
25. oktober 2006 at 22:32Godt at de virtuelle knusere nåede frem som de var afsendt, Liselotte :-)
Øjj, jeg kunne godt tænke mig at være en flue det summer rundt i Aalborg city på onsdag… tror det bliver fornøjeligt at være vidne til! For at jeg ikke glemmer at sige det: God shoppetur! Hyg nu helt igennem!!!
Lene
25. oktober 2006 at 22:31Knus er godt, det kan være forløsende langt mere end ord. Kan I nu ha en god onsdag i næste uge :-)
Liselotte
25. oktober 2006 at 22:16Du kan roligt få den kassekredit forhøjet, for der er frygteligt meget, som man ikke synes at kunne leve uden, når først man kommer i gang. Ella skal nok lede os i fristelse :-)
Måske skal man hade Bilka. Jeg ved det ikke. Jeg har jo mine egne, helt latterlige, grunde til at gøre det ;-)
Anne Stange
25. oktober 2006 at 22:12Jeg er altså også blevet ret lun på hende Ella, selv om hun jo drog af med en af mine yndlings-killinger!
Gad vide om jeg skal be’ om forhøjelse af kassekreditten, når vi skal igennem Ålborgs lækkeri-butikker næste onsdag?
Og Bilka, er det ikke noget vi bare skal hade, og så ind imellem overgi’ os til en ordentlig omgang stor-handel? Det gør jeg nu og da, og finder altid noget, som jeg er ekstra godt tilfreds med, f.eks ude i deres haveafdeling ;-)
Liselotte
25. oktober 2006 at 22:01Ja, det er hun :-)
Irene
25. oktober 2006 at 22:00Ella, huj er jæw!
Liselotte
25. oktober 2006 at 21:29Syltede kanelsnegle… dem må jeg prøve en skønne dag ;-)
Karin, de virtuelle knus og tanker vi har modtaget fra nær og fjerne de seneste dage, har været virkelig påskønnet, allesammen :-)
Karin
25. oktober 2006 at 21:20Syltet kanelsnegle?! Jeg er FOR at prøve noget nyt, meenn…..
Liselotte, hvor er det godt at høre at du er ved godt mod.
Ella, hvor er det godt at du kan uddele knusere til Liselotte når vi andre ikke engang kender hende IRL og derfor ikke lige kommer til det selvom vi så inderligt gerne ville!
En far
25. oktober 2006 at 21:14For the record: Jeg kan ikke udstå BILKA. Det er et nødvendigt onde. Den to-ords beskrivelse af stedet, kan jeg kun tilslutte mig helt og fuldt.
Kæresten stoppede derude for 4 års tid siden, men hun ved med irriterende præcision stadig hvor de syltede kanelsnegle og forloren hare på dåse er at finde på hylderne.
Liselotte
25. oktober 2006 at 21:12Altså det billede dokumenterer udelukkende, at der er voldsomt megen kø oppe omkring Storkøb. Det er jo ganske og aldeles umuligt at komme ud på Hobrovej i disse tider, så vi holdt helt og aldeles stille, da de blev foreviget og vi var endnu ikke i nærheden af Bilka :-)
Jeg tror din kæreste er startet, som min mor endelig kastede håndklædet i ringen, men her var så forklaringen på din forkærlighed for helvedes forgård ;-)
Jeg insisterer stadig på at HADE det sted, men sådan er jeg så latterlig ;-)
En far
25. oktober 2006 at 21:08Hvem førte bilen, mens billedet blev taget? Så tror da pokker trafikken snegler ude ved BILKA! ;)
Måske kender din mor og kæresten hinanden. Hun har arbejdet i informationen i 5 år.