17

Og så skred jeg…

Jeg rendte af gårde for et øjeblik siden. Oline fik et ustyrligt raserianfald og er der noget moderen ikke håndterer særligt godt, er det den slags. Jeg har overhovedet ingen forståelse for hysterisk raseri, så jeg overlod det til faderen, at rede rødkindede og vrede tråde ud og gik i stedet udenfor i haven, for at tænde lidt lys.

Om en halv time er det ved at være mørkt, men så er jeg klar.

Lys i mørket

Indenfor tændte Alexander og jeg også lys allevegne. Vi elsker, når tiden for stearinlysene kommer og der bruges mange her på matriklen, for den slags varmer både på krop og i sjæl.

Om lidt vil vi hive tallerkener af rækken og dække bord. Måske Oline så er kommet til sig selv igen og er i stand til at deltage.

Lyset

Vi skal hyggespise af et tag-selv-bord med lidt af alt det gode, som vi godt kan lide. Godt brød, gode økologiske pølser, lækre oste og ikke mindst den hjemmelavede pesto, som /many instruerede i denne sommer.

Efter maden er der forhåbentlig plads til lidt god chokolade og en kop mokka, for sofaen kalder i aften. Natten til i dag var dejlig, men trækker tænder ud nu, kan jeg mærke og jeg kunne naturligvis anføre, at jeg er i min gode ret til en lækkerlur, efter at have reddet omkring 100 kilo god, mør muskel tidligere i dag.

Du vil sikkert også kunne lide