Af omsorg, interesse og kærlighed gror mennesket. Af kulde, ligegyldighed og nedgørelse, visner det.
Jeg er kun et menneske, som kan stræbe, men aldrig blive fuldkommen. Jeg tager mig selv i at blive ked, frustreret eller på anden måde påvirket af mine urimeligheder. De imperfektioner, som tillader, at jeg ind imellem gør ked eller på anden vis sårer. Det er jo aldrig den fremmede det rammer. Dertil er jeg alt for pænt et menneske. Det rammer dem, jeg elsker. De, som jeg indbildsk tror, er i stand til at tilgive, fordi jeg selv kan.
Man kan aldrig vide. Det er livets tyndeste is…
Nogle gange knager det under mine fødder, men isen viser sig gudskelov altid tykkere, end jeg fortjener.
I dag handler det om noget så banalt, som ondt. Fysisk ondt. Smerter, som gør irritabel og urimelig. Ikke noget alvorligt. Bare helt igennem banalt. Men altså… undskyld.
10 kommentarer
Liselotte
21. oktober 2006 at 01:21Du låner bare løs, Sanne :-)
Sanne
20. oktober 2006 at 18:40Det er er super godt citat du har skrevet Liselotte:
“Af omsorg, interesse og kærlighed gror mennesket. Af kulde, ligegyldighed og nedgørelse, visner det.”
Kommer “nok” til at låne det, ved lejlighed :-)
Vh Sanne
Liselotte
20. oktober 2006 at 14:07Du har ret, Marit, man kan ikke være pæn og sød, når man har ondt. Jeg bliver sur og irritabel, men det er sørme kedeligt for omgivelserne ;-)
Marit
20. oktober 2006 at 13:26Fram med de stygge glosene, vær sint og sur – har man vondt så har man vondt. Ingen kan forvente at man går rundt og er smørblid med englevinger og glorie når smerten raser i kroppen.
Håper det ikke er noe veldig alvorlig……
Liselotte
20. oktober 2006 at 11:03Tak, Ella :-)
Ella
20. oktober 2006 at 11:02Knus – kærlig omsorg og god bedring fra mig Liselotte :-)
Liselotte
20. oktober 2006 at 10:22Jeg har det ikke en skid bedre og egen læge har lukket, så jeg er bare rigtigt sur nu, for jeg orker ikke ukendt læge til undervognstjek. Jeg orker altså ikke… øv
Frederikke
20. oktober 2006 at 08:08Rigtig god bedring :)
Susan
20. oktober 2006 at 04:19God bedring Liselotte, jeg haaber nu naar du vaagner til en ny dag, at du har det bedre.
Ellers kommer her lidt “pust-paa” og lidt “synd-for”.
Irene
20. oktober 2006 at 02:16Puuuuust, væk med smerten og ind i hjertet!