Tøsefnidder

Oline og veninden er smuttet ind til byen. Jeg hygger med Alexander. Vi vil bage kanelkage, så der er lidt til kaffen i morgen. Den kage får hurtigt ben at gå på, når der er 4 børn og samme antal voksne, som heller ikke er kostforagtere.

Når kagen er bagt, er der bestilt frikadeller, som skal spises sammen med en ordentlig skudefuld grøntsager af det bedste efteråret formår. Der er pastinakker, gulerødder, kartofler og så måske en skefuld ærter, fordi tøserne elsker dem.

Jeg ville helst lave en omgang ovnbagte rodfrugter, men aftalen er, at det er pigerne, som bestemmer menuen i dag og forslaget faldt ikke i god jord.

Efter aftensmaden skal tøserne sendes ud i vejret med Oskar, som skal traves træt uanset om de vil eller ej, for jeg kender dem godt nok til at vide, at de efter hjemkomsten formentlig bliver svære at rive af stolene inde på værelset og de vil have godt af turen – jeg går naturligvis med.

De sejlede forøvrigt ud af døren i en sky af parfume. De fniser, så man bliver helt træt og de snakker om hår og tøj, drenge og musik, så jeg er ved at vælte bagover. De slås om pladsen foran spejlet ude i gangen og de bekræfter konstant hinanden i, at de er drønlækre. De spiser stadig flødeboller og drikker sodavand, hvis de kan se deres snit til det og de er ikke ældre end forvirringen sætter ind, når vi siger “det må i selv bestemme”, når vi snakker hjemkomsttidspunkt til aften. De er mere end underholdende, men Alexander og jeg klager nu ikke over, at de er gået og har efterladt bare en smule plads og hjernerum til os.

Godt der kun var den ene pige på lager, da jeg bagte ;-)