I går morges var udsigten solskin og stadig ikke meget spor af efterår. Indenfor var der kaffe på kanden og selskab, som supplerede den første kop.
I dag er der stille tåge. Huset er tavst. Jeg er den eneste, som er oppe. Udenfor ligger et tykt tæppe af gråt og mit eneste selskab til kaffen er Oskar.
Begge dele er godt, men jeg savner allerede Annemette og Heidi.
Her er osse blevet ganske stille igen.
Det var en hyggelig visit, og skønt at se I alle nød at være hjemmefra.
Hilsen fra de to som altid har døren åben.
Ja, jeg blev også snydt af vejret i dag. Jeg skulle ud og gå tur med nogle venner, og pga. en træls nat sov Simon og jeg over os – vi vågnede kvart i ti, lige der, hvor vi skulle have været ude hos de andre. Da jeg fik fat i dem, sagde de “nej, Anne, altså, vi står her klar med hue og vanter på”, og så skyndte jeg mig jo alt, hvad jeg kunne, og jeg hoppede naturligvis i pelshue og uld og vanter og alting, og da jeg så kom ud, var det overhovedet ikke så koldt – så havde de bare drillet mig. Altså! Så jeg havde mig en varm gåtur i alt det tøj. :-)
Her i Hedensted er solen lige begyndt at bryde igennem de triste og grå skyer. Nu skinner den dejligt og sender sine varme stråler ned over land og by. Men man kan nu godt mærke at det ikke er helt så varmt som for en måned siden.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
6 kommentarer
Liselotte
19. oktober 2006 at 10:59Ja, det må siges at være et ryk-ind der vil noget, når vi ankommer, så dejligt er det, at vi ikke har skræmt jer fra vid og sans ;-)
Vi har haft det dejligt :-)
Moster
19. oktober 2006 at 10:57Her er osse blevet ganske stille igen.
Det var en hyggelig visit, og skønt at se I alle nød at være hjemmefra.
Hilsen fra de to som altid har døren åben.
Liselotte
18. oktober 2006 at 16:37Jeg har kun været en smut udenfor i morges. Siden har jeg dasket rundt og lavet ingenting. Måske jeg skulle tage mig sammen… ;-)
Anne Lindholt Ottosen
18. oktober 2006 at 15:45Ja, jeg blev også snydt af vejret i dag. Jeg skulle ud og gå tur med nogle venner, og pga. en træls nat sov Simon og jeg over os – vi vågnede kvart i ti, lige der, hvor vi skulle have været ude hos de andre. Da jeg fik fat i dem, sagde de “nej, Anne, altså, vi står her klar med hue og vanter på”, og så skyndte jeg mig jo alt, hvad jeg kunne, og jeg hoppede naturligvis i pelshue og uld og vanter og alting, og da jeg så kom ud, var det overhovedet ikke så koldt – så havde de bare drillet mig. Altså! Så jeg havde mig en varm gåtur i alt det tøj. :-)
Liselotte
18. oktober 2006 at 10:22Solen forsøger også at få magt heroppe, så der er håb forude :-)
Torben Schmidt
18. oktober 2006 at 10:19Her i Hedensted er solen lige begyndt at bryde igennem de triste og grå skyer. Nu skinner den dejligt og sender sine varme stråler ned over land og by. Men man kan nu godt mærke at det ikke er helt så varmt som for en måned siden.