Hjem igen

Mine unger sover. De sover godt. De har invaderet mosters seng og ligger på blød madras. Jeg skal vække dem om lidt. De skal op og se land.

Vi tager den med ro, drikker kaffe, siddende på trappestigen i køkkenet, mens vi vender verden. Vi skynder os ikke det mindste, men der skal pakkes og bussen skal startes op for hjemtur i dag, så ungerne kan absolut ikke sove længere, hvis det skal ske i ordentlig tid. Annemette vil vække dem med mosterfanfare og de åbner sikkert nødtvungent øjnene, men ved godt, at det er nu.

Vi har haft det pragtfuldt. Vi har fået fornyet liv, hele flokken. Vi er blevet tanket op med kærlighed fra alle dem, vi holder så uendeligt meget af. Nu kan vi lidt igen og allerbedst, så lykkedes det at give Alexander nogle fantastiske dage. Det her kan vi leve længe på.

Vi er klar til at returnere til Aalborg, Pjosket og mormor. Vi vil køre langsomt tværs gennem Danmark, mens vi synger sange, snakker og hygger os med at vide, at om lidt er vi hjemme igen, for vi holder nu så meget af vores eget lille hjørne af verden, så det også er en fornøjelse at vende tilbage der til. Det er godt, at have det sådan.

Vi ses i nordjylland :-)