20

5 ting feminismen har gjort for mig

Uffe har sendt en stafet i æteren og Irene har samlet den op, handlet på den og sendt den videre. Jeg skynder mig at honorere og gøre det samme, så her er mine bud på mine medsøstres forarbejde og betydningen af det, set fra mit lille hjørne af verden:

  • Jeg lever et liv, som jeg aldrig tillader begrænset, alene med baggrund i køn.
  • Jeg lever uden, på daglig basis, at skulle kæmpe for min selvskrevne ret til ansvarsfordeling baseret på lyst og evner og ikke konventioner.
  • Jeg laver stort set aldrig mad.
  • Jeg lever hver dag med ligeværdig ret til lyst/ulyst til sex, madlavning, job, fjernbetjening, bil, penge, meninger og vaskemaskine.
  • Jeg lever hver dag med retten til at mene og muligheden for indflydelse.

Forøvrigt er der stadig lang vej igen, inden feminismen kan afgå ved døden, men ingen grædende, fløjlsklædte og piberygende mænd til mig, tak. Jeg vil det hele… på den halve tid og sådan er jeg så krævende.

Jeg sender stafetten videre til Regitze, Suzy Says, Lizelotte, Fru Møller og Farmer. Skulle I komme forbi og have lyst, vil jeg glæde mig til, at læse jeres bud på ovenstående. Gider I ikke, lader I den bare dø i stilhed…

Du vil sikkert også kunne lide