To tredjedele henne i Dronningeskolen kan jeg konstatere, at det mest ophidsende i Caroline Amalies liv er, når hendes kjoler bliver en smule for små og hun dernæst ikke tør konfrontere manden med det.
Tænk om mit liv var så enkelt. Nej, tænk hvis jeg ikke havde andet at beskæftige hjerne og hjerte med. Det ville være et frygteligt spild, som Caroline Amalies liv også ser ud til at have været. Bogen er ikke blevet en tøddel mere interessant, men jeg er tilstrækkelig sær til, at jeg altid afslutter den bog, jeg er gået i gang med.
Gad vide hvor mange sider, jeg har tilbage…
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
21 kommentarer
Liselotte
17. oktober 2006 at 19:35Jeg skal overveje det ;-)
LotteM
17. oktober 2006 at 14:59Jeg synes bare, at det er så ærgerligt, at du synes, du bør læse bøger færdig, som du er startet på. Hvilket tidsspilde – sikket spild af god energi. Der findes så mange gode bøger, dejlige bøger, givende bøger – bøger, der lægger sig i ens sjæl og hjerte for evig tid.
Liselotte – jeg har for en gangs skyld lyst til at tage fat i dig og ryste dig, så du forstår alvoren i det (o: (o:
(Jeg havde det selv sådan for mange år siden, og hvad har jeg fået ud af det? Ingenting overhovedet).
Vil du ikke nok være sød at overveje din holdning, din særhed – som du kalder det – igen? Please??????
Liselotte
12. oktober 2006 at 16:49Ja heldigvis, Karin :-)
Karin
12. oktober 2006 at 16:46Pudsigt… men heldigvis er vi da forskellige og har lov til at være det :-)
Liselotte
12. oktober 2006 at 15:18Tak for anbefalingen, Grith :-)
Jeg kender mange, som vælger at læse slutningen først. Det er en sjov måde, at læse en bog på. Oline gør det også :-)
Grith
12. oktober 2006 at 15:09Hrm…..ja, jeg har den stående på hylden, men jeg fristes da ikke ligefrem til at gå igang nu:-)
Må jeg anbefale Kirsten Thorup: Førkrigstid, udmærket hyggelig underholdning, god og interessant skildring af livet i en lille landsby før 2. Verdenskrig. Lige slugt, ligger godt i maven…
Karin
12. oktober 2006 at 13:01Min mor har en – for mig uforståelig – vane med at læse slutningen af en bog først og så starte forfra. Hun elsker det og vil nødigt være foruden… aner ikke hvorfor!
Men måske det kan være med til at sortere de kedelige fra de gode?
Lizelotte
12. oktober 2006 at 08:42Lyder som en god bog – at undgå…
HA – min bedre halvdel har ENDELIG taget Danas bog-meme op … og har startet sin egen blog transalp2008.blogspot.com – gad vide om han får skrevet noget på den… :o)
AnnePanne
11. oktober 2006 at 23:49Jeg nåede altså heller ikke specielt langt, før jeg gav op… Kors den var kedelig..! ;)
Liselotte
11. oktober 2006 at 22:41Jeg ER, Ella :-)
Dana – det ER en trøst, for så er jeg ikke den eneste, som finder den gabende kedsommelig ;-)
Dana
11. oktober 2006 at 22:40Hvis det er nogen trøst er jeg ALDRIG blevet færdig med den – og bliver det nok heller aldrig …
Ella
11. oktober 2006 at 22:29Lidt tosset er man vel altid ;-)
Liselotte
11. oktober 2006 at 22:19Ja… eller spilde den, som om jeg har råd til det. Jeg er en tosse. Jeg ved det godt ;-)
capac
11. oktober 2006 at 22:08Ja, der er mange måder at bruge sin tid på… :-D
Liselotte
11. oktober 2006 at 21:17Nemmerlig ;-)
Ella
11. oktober 2006 at 21:04Jeg har jo sagt at jeg er for nem ;-)
Liselotte
11. oktober 2006 at 21:01Ella, han driller bare… og ligeså gør jeg ;-)
Gitte – den er da slugt og endda kommenteret :-)
Gitte
11. oktober 2006 at 20:57Hvad blev der af Drageløberen?
Ella
11. oktober 2006 at 20:56Hey hvad har jeg (ikke) anbefalet? det lyder spændende ;-)
Liselotte
11. oktober 2006 at 20:53Jamen jeg sagde jo, at yngste havde problemer med matematikken og det er da ingen hemmelighed, at den slags har det med at nedarves gennem generationer… (og så ikke et ord om, at moderen er matematisk student, vel) ;-)
Linket til Ella var en fejl, som nu er rettet. Ella har muligvis anbefalet mig en dødsyg bog, for at drille, men jeg har så endnu ikke opdaget det. Hun kunne godt finde på det! ;-)
En far
11. oktober 2006 at 20:48Et lille fif: Hvis man bladrer om på sidste side, står der som regel et lille tal. Hvis man tager det tal og fratrækker det tal, der står på den side du er i gang med, så vil antal resterende sider dukke op lynhurtigt.
Jeg forstår muligvis, hvor kvalerne med Oline’s matematik kommer fra. ;)
(jeg forstod ikke helt link’et til Ella? Har hun anbefalet dig en dødsyg bog?)