7

Damn

Jeg har endelig fået fjernet Oskars forbinding. Det holdt hårdt, for hunden er den største tøsedreng nord for Alperne, så det tog ikke bare én dag, men flere af slagsen fordi jeg er af samme støbning og derfor ikke i stand til bare at holde ham fast.

Jeg er ikke vild med at blive bidt, så vi har løsnet lidt ad gangen. Nu er han endelig fri igen og jeg et par bidmærker rigere, men den slags tager vi begge med ophøjet ro. Tror vi nok.

– og så var det, at jeg kom i tanke om, at der vist ikke længere findes en valid vaccination mod stivkrampe i min krop…

Du vil sikkert også kunne lide