Alexander har haft korset på 1½ time i dag. Alt så efterfølgende fint ud. Ingen trykmærker, ingen skader på det nu helede sår. Det er stort.
17
Vi fejrer
Alexander har haft korset på 1½ time i dag. Alt så efterfølgende fint ud. Ingen trykmærker, ingen skader på det nu helede sår. Det er stort.
17 kommentarer
Liselotte
10. oktober 2006 at 08:32Vi forsøger os igen i dag. Vi krydser fingre og holder vejret, for det ville betyde, at døren til verden igen står åben :-)
Lizelotte
10. oktober 2006 at 08:02Dagens bedste nyhed :-) Fedt for Alexander og fedt for jer!
Jeg krydser OGSÅ fingre for at det fortsat går problemfrit…
HenrietteB
10. oktober 2006 at 07:57Jeg glædes også med jer – og krydser alt hvad jeg har og håber sådan, at det holder!
Varme tanker.
Lene KC
10. oktober 2006 at 07:52Jeg holder vejret og ånder langsomt ud, sådan, det er skønt at høre. Også ønsker med en god dag herfra
Anne Stange
10. oktober 2006 at 06:53Yippiiiiiiiiiiiiiiiii!!
Sikke da en dejlig melding :-)
Lad os håbe, at det betyder, at i alle snart kan komme lidt mere af huse!
Ha’ en dejlig dag…
Irene
10. oktober 2006 at 00:17YES!
Maria
9. oktober 2006 at 23:31WUUUUUUUHUUUUUUUUUUUU!!! :-)
Som sygeplejserkse kender jeg alt for godt til tryk saar – det er flot I har faaet bugt med det.
Ella
9. oktober 2006 at 23:07Fantastisk – tillykke allesammen – livet bliver meget lettere og sjovere nu :-)
Kamilla
9. oktober 2006 at 22:56Tillykke til jer!
Jeg tænker på jer. Fantastisk når det endelig lykkedes.
Liselotte
9. oktober 2006 at 22:46Vi starter langsomt op. I dag 1½ time og i morgen sikkert det samme. Vi tør ikke andet. Vi er så tæt på målet nu, at det ville føles helt håbløst, hvis der igen gik hul. Vi håber på den end fod foran den anden :-)
Karin
9. oktober 2006 at 22:41Det ER stort, ja! Stort tillykke med et stort fremskridt.
Jeg håber at I kan blive ved med at sætte det ene ben foran det andet og komme fremad – ikke flere tryksår, korset og stol der virker, en sund og rask Alexander, en glad Alexander med en glad og lettet mor og far…og nu vi er igang skal vi da ikke glemme Oline :-)
Susan
9. oktober 2006 at 22:39SKOENT.
Endelig mobil igen – i hvert fald for kortere ture eller? Starter I langsomt op med korsettet eller??
Liselotte
9. oktober 2006 at 22:35Det tog lang tid. Tretten uger, tog det. Det er lang tid, for den unge mand, men for fanden hvor var han stolt og glad, da det endelig lykkedes :-)
Pernille
9. oktober 2006 at 22:34Havde jeg haft altanen på nuværende tidspunkt, så havde jeg hejst flaget for ham derude – nu nøjes jeg med at klappe herinde :-)
regitze
9. oktober 2006 at 22:32Alexander – jeg krydser alt hvad jeg har!
jeg har glædet mig til det her indlæg:)
Liselotte
9. oktober 2006 at 22:31Det var fandeme godt, Anita :-)
Anita
9. oktober 2006 at 22:28YES! Åh det er fandme så godt Liselotte! Jeg jubler med Jer :o)