30

Jeg hader, hader, hader det!

Jeg har trukket det korteste strå i verden og fået opgaven med at sidde med ved bordet, når yngste skal cementere skolelærdommen hjemme på matriklen, med et bredt udvalg af opgaver, som skal løses.

LektierDet kan siges kort. Jeg hader det!

Jeg kan ved min død ikke forstå, at det skal være sådan en kamp, at forklare hende de mest simple ting.

Jeg har gransket min sjæl og forsøgt mig med utallige fremgangsmåder, for der er ved gud ikke noget værre, end mennesker, som optræder bedrevidende, så serveringen skal være appetitlig og sjov, men lige meget hjælper det, for hun ganske enkelt hader, når der er noget, som hun ikke forstår. Hun går helt i baglås og er ikke i stand til at lytte, når tingene forklares og hun næsten græder af frustration.

Jeg tæller til ti. Mange gange ti. Jeg går lidt og kommer tilbage. Jeg tænker så det knager, mens jeg prøver at huske, hvordan jeg selv havde det, når jeg stødte ind i ting, som jeg ikke umiddelbart forstod, men jeg mindes slet ikke denne form for raseri og afmagt.

Det nytter ikke at skælde ud, for det er følelser, som blottes. Hun er helt åben og utroligt sårbar og nerveenderne hænger og dirrer i lokalet, mens jeg forgæves forsøger alskens idéer udi at gøre hende forståeligt, at man altså ikke kan være god til alting. Matematik er og bliver hendes akilleshæl. Hun vil være advokat. Jeg tør næsten garantere, at hun i hvert fald ikke bliver matematiker.

Du vil sikkert også kunne lide