Æbletærten er ude af ovnen. Den dufter så tænderne løber i vand, men jeg opdagede alt for sent, at jeg ikke havde æg i huset. Penslingen måtte jeg opgive, så blank blev den ikke, men hvem ser det, når en klat af Ryå’s gode vanilleis smelter stille på overfladen? Jeg gør ikke…
Ingrid Marie er det absolut allerbedste æble til en tærte, som denne her. Det er aromatisk og en smule syrligt, så det smager fantastisk godt i kombination med sukker, kanel og en klat is og når man alligevel skræller, er det let at skrælle ekstra æbler, skære dem i mundrette både og på den måde få givet yngste dagens portion af frugt. Hun elsker også smagen af det syrligtsøde Ingrid Marie. Alexander foretrækker det, som fyld i en lun tærte, så sådan bliver det for ham i dag.
Nu kunne jeg sagtens drikke en kop kaffe med et stykke lun æbletærte til, men måske var det mere passende at gøre mig lidt præsentabel, inden gæsterne indfinder sig, så vi endelig kan få taget hul på lækkerierne.
Æbleskrællerne blev forøvrigt kogt med lidt vand. De står og drypper af nu. Lidt senere måler jeg saften op og laver endnu en portion æblegelé, for skrællerne skulle da ikke gå til spilde og æblegelé smager fortrinligt til det lam vi skal spise hele vinteren. Forøvrigt giver Ingrid Marie den smukkeste gelé, fordi skallen altid er smukt dybrød og den slags er også meget værd, når man også spiser med øjnene, som jeg gør. Sæt i gang, Liselotte!
22 kommentarer
Liselotte
9. oktober 2006 at 10:37Ja, den tærte er lækker, Maria :-)
Æblegelé skal nydes i små portioner, så ét glas er da fint. Du må spare lidt på det og måske lave endnu en portion, hvis det falder i god jord :-)
Maria
9. oktober 2006 at 10:31Jeg HAR proevet din aeble kage Liselotte – og sikke den er god. Jeg har nu ogsaa proevet aeblegele’en – det var dejligt nemt, der blev desvaerre kun eet soelle glas. Det ser smukt ud i koeleskabet, jeg har ikke smagt paa det, venter paa en anledning til at lave god gammeldags aeblekage (der godt nok plejer at kalde for ribsgele paa toppen, men det foeres ikke i supermarkedet mere, og jeg har ikke kunne hitte baer der var til at betale sig fra).
Tak for god inspiration.
Liselotte
8. oktober 2006 at 23:09Selv tak, Lene og familie :-)
Lene KC
8. oktober 2006 at 22:50tak for opskriften lyder det fra hele familien :-)
Liselotte
8. oktober 2006 at 09:39Pjoskar er vild og voldsom… når vi leger, er han! ;-)
Ella
7. oktober 2006 at 23:27Ja ja far – jeg kender Pjoskar – han er en hård hund ;-)
En far
7. oktober 2006 at 22:12Jeg er skam ikke i tvivl om, at han er et frygtindgydende væsen… det var mere ordet jeg lige skulle vende i min mund. ;) Der er ufravigeligt en konflikt i “Pjoskar” “den Store”. Det er bare svært at sætte fingeren på præcist hvorfor konflikten opstår. ;)
Ulla
7. oktober 2006 at 21:50Åh. Liselotte – vidunderligt: kålhøgen – jeg elsker godt og varieret sprog!
Ulla
Liselotte
7. oktober 2006 at 21:24Ja, ja… vi får se hvor kålhøgen du er, når han først sidder dér… øverst i højre lår…
En far
7. oktober 2006 at 21:20Hahahaha, Pjoskar… hahah
Liselotte
7. oktober 2006 at 21:18Nej, for jeg har jo Pjoskar den Store boende :-)
En far
7. oktober 2006 at 20:53Jeg kan ikke anbefale, at placere resterne i vindueskarmen. Det kunne jo tænkes, at jeg skulle ud og gå en tur i Gug og omegn… ;)
“Nej HOV! Der står sørme resterne af en æble-tærte!” -> Haps, bøvs.
Det minder mig lidt om folk der har weblogs og annoncerer på den hvornår de skal på ferie osv… det nærmest indbyder til indbrudstyve!
Du er ikke bange af dig! ;)
Liselotte
7. oktober 2006 at 20:12:-)
Maltesen
7. oktober 2006 at 20:06Mums, den ser lækker ud. Hvis det var teknisk muligt at sende dufte ud over nettet, er jeg sikker på, at mine tænder vil løbe i vand…
Liselotte
7. oktober 2006 at 17:35Æbletærten kan varmt anbefales :-)
Zpitzen
7. oktober 2006 at 15:42Ihh jeg elsker også Ingrid Marie.. Har mit gamle favorit træ i min mors have.. Jeg høster altid alle æblerne lige inden de er modne, for så er jeg sikker på at de alle blir mine..;-) Haps… Måske skulle jeg også kaste mig ud i en tærte engang…
Grith
7. oktober 2006 at 15:28UHHHHMMM:-) Yummi…..
Nu glæder jeg mig endnu mere til mine æbler ude bliver klar:-) Og så kan jeg næsten ikke vente til i morgen, hvor jeg skal bage den lækreste chokolade-kræs-kage, med ribskompot til, for svigerbasserne kommer til kage/kaffe-eftermiddagshygge, og det kræver lidt særligt:-)
Lene KC
7. oktober 2006 at 15:26Kageopskriften er fundet i dine ældre indlæg, Ingrid Marie hænger på træet, Ryås is, som er et must her i huset, er i fryseren, så mon ikke de to gamle her i huset skal ha det til aftenkaffen ?
Liselotte
7. oktober 2006 at 14:43;-)
Lizelotte
7. oktober 2006 at 14:36Liselotte – når du skriver om kage, kan du sabotere enhver slankekur :-)
Liselotte
7. oktober 2006 at 14:21I lige måde, Ella :-)
Ja, jeg er sørme også “sulten” nu ;-)
Ella
7. oktober 2006 at 14:19Tænder løber i vand – jeg elsker æbletærter :-)
Hav en dejlig dag Liselotte :-)