22

Ingrid Marie, jeg elsker dig

Æbletærten er ude af ovnen. Den dufter så tænderne løber i vand, men jeg opdagede alt for sent, at jeg ikke havde æg i huset. Penslingen måtte jeg opgive, så blank blev den ikke, men hvem ser det, når en klat af Ryå’s gode vanilleis smelter stille på overfladen? Jeg gør ikke…

Ingrid Marie er det absolut allerbedste æble til en tærte, som denne her. Det er aromatisk og en smule syrligt, så det smager fantastisk godt i kombination med sukker, kanel og en klat is og når man alligevel skræller, er det let at skrælle ekstra æbler, skære dem i mundrette både og på den måde få givet yngste dagens portion af frugt. Hun elsker også smagen af det syrligtsøde Ingrid Marie. Alexander foretrækker det, som fyld i en lun tærte, så sådan bliver det for ham i dag.

Gylden alligevel

Nu kunne jeg sagtens drikke en kop kaffe med et stykke lun æbletærte til, men måske var det mere passende at gøre mig lidt præsentabel, inden gæsterne indfinder sig, så vi endelig kan få taget hul på lækkerierne.

Æbleskrællerne blev forøvrigt kogt med lidt vand. De står og drypper af nu. Lidt senere måler jeg saften op og laver endnu en portion æblegelé, for skrællerne skulle da ikke gå til spilde og æblegelé smager fortrinligt til det lam vi skal spise hele vinteren. Forøvrigt giver Ingrid Marie den smukkeste gelé, fordi skallen altid er smukt dybrød og den slags er også meget værd, når man også spiser med øjnene, som jeg gør. Sæt i gang, Liselotte!

Du vil sikkert også kunne lide