I byen lukker de 17.30

Sallling har jubilæum. Det har de så festligholdt i nogle uger nu og det lader ikke til at have nogen ende, men vi klager ikke, for der var lutter gode tilbud. Ældste blev ekviperet godt og grundigt og af Mode Jon kommer Laps, så han var helt vild med at få nye tekstiler. Som fader, så søn.

Ved siden af Salling ligger så erstatningen for Mønsteds Gård, nemlig det, som engang husede Jysk Telefon. Jeg ved godt, hvad jeg havde foretrukket…

Husene i midtbyen er overvejende smukke, men der er smuttere imellem.

Klokken 17.30 dør midtbyen og ligger i løbet af få øjeblikke øde hen. Dette er Nytorv, en af de travleste pladser i byen, men når klokken nærmer sig, får alle travlt med at komme hjem og byens liv er forbeholdt sprittere, duer og en enkelt vildfaren ind imellem.

Jeg ved ikke hvor dum Oline tror, jeg er, men det er sandelig ikke videre flatterende at blive præsenteret for “Jamen, det var den mindste is de solgte”, når hun får lov til at smutte hen og købe en lille softice.

Jeg håber hun har mavepine, mens hun spadserer rundt og føler sig lækker i de nye tekstiler inde på værelset. Det har hun fortjent!

Om ikke andet, skal jeg sørge for, at hun får mavepine, når jeg lidt senere tvinger en stor portion aftensmad i hende. Det var nemlig aftalen, at der skulle være plads til det sunde efter isindkøbet og jeg tvivler fortsat på både sandheden i hendes udsagn og evnen til at rumme bare én eneste kartoffel, men vi får se. Vi får med sikkerhed at se…