Lige så omskifteligt vejret er, lige så stabilt har jeg arbejdet derud af uden tanke for meget andet, end at få gjort bunkerne lidt mindre. Jeg glemte, at der er noget, som hedder frokost. Nu er jeg hundesulten og brugt for i dag, så jeg kalder det fyraften.
Mens vejret skifter mellem godt og truende, vil jeg høre Oline, om vi skal en tur ind til byen. Jeg tror det. Hun har uopsættelige ønsker og jeg er en svag mor, som føjer mit ulykkelige barn, for jeg husker godt, hvordan det er, at drømme om én bestemt ting.
Man skal gøre glad. Det ved jeg lykkes for mig om et øjeblik, når jeg siger, at jeg godt gider.
7 kommentarer
Liselotte
4. oktober 2006 at 18:59Ja, det var ret håbløst derinde på det tidspunkt. Der ankom vi også, Lene :-)
Lene KC
4. oktober 2006 at 18:56Lige mit spørgsmål, var inde til personalemøde og skulle lige hente en bog til datteren i Gads, bare det at komme til at parkere kl 15.30 ;-)
Liselotte
4. oktober 2006 at 18:13Jeg er fænomenal og lokalberømt udi kunsten, at sige nej. Jeg elsker at glæde. Det gjorde jeg i dag, men kun fordi jeg varierer mine ja og nej ;-)
Det var tekstiler. Yngste er ikke til at skyde igennem nu og storebror blev ekviperet i stor stil, for der var knaldtilbud i Salling, så vi handlede igennem, gjorde vi. Han er klart en laps, for han elsker at få nyt tøj og det skal helst prøves med det samme ;-)
Lene KC – der var frygteligt mange mennesker derinde. Hvad laver alle de folk i centrum en højhellig onsdag? ;-)
Lene KC
4. oktober 2006 at 16:57God tur, der er propfyldt med mennesker derinde ;-)
HenrietteB
4. oktober 2006 at 16:50Nogen gange skal man altså også sige ja!
Jeg kan nemlig også huske, hvor glad jeg blev, når far eller mor godt gad etellerandet, blot for at glæde mig… :-)
Jeg tror på, Liselotte sagtens kan sige nej, når det er påkrævet ;-)
Anne Stange
4. oktober 2006 at 16:12Er det mon en ny klud til kroppen, eller noget elektronisk??
Jeg hører hver dag om begge dele, dog fra to forskellige af mine børn!
Go’ tur ind til city, det er hyggeligt med lidt svingninger i plastickortet og snik-snak mor og datter imellem :-)
capac
4. oktober 2006 at 16:08Har du læst Uffes indlæg om nødvendigheden af at sige Nej i tide!? :-)